Opret ny alarm

Dansk aktieguru foreslår guld og sølv

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 13.12.2021
Guldpris (XAU-DKK)
12 167,44 DKK/oz
  
+ 1,71 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
157,34 DKK/oz
  
+ 0,85 DKK

Dansk aktieguru foreslår guld og sølv. I november nåede inflationen i USA 6,8 %. Det er meget højt. Og det får folk til at tænke. Tænke andre tanker, end dem de plejer at tænke. Se verden med nye øjne. Det gælder også folk som Simon Richard Nielsen, chefredaktør på Euroinvestor. En dansk aktieguru.

I dagens Berlingske åbner aktieguruen Simon Richard Nielsen for muligheden af at investere i guld og sølv. Altså fysisk guld og sølv som tilbage i 1970’erne. Det er fysisk guld og sølv, som vi sælger hos Tavex.

Lad os tage Simon Richard Nielsens bemærkninger i deres sammenhæng.

There Is No Alternative – eller hvad?

Aktiefolk som ham opfatter normalt set aktiemarkedet som TINA, There Is No Alternative. Altså, det eneste, der faktisk findes at investere i, er aktier. Det er intet ved siden af aktiemarkedet og intet ud over aktiemarkedet.

Simon Richard Nielsen er glad for kapitalismen, ses det her på hans Twitter-profil. Nu er han også (lidt) glad for guld og sølv.

Det er unægtelig en opfattelse, som er blevet styrket af en lang række forskellige beslutninger, som er truffet i løbet af de sidste 30 år i Danmark og internationalt. Og det er positivt, at folk engagerer sig i deres opsparing og engagerer sig i erhvervslivets forhold. Og det gør man ved at investere i aktier.

Men de sidste mange år er aktiemarkedet blevet styrket af en lang række politiske beslutninger, som ikke handler om at styrke hr. og fru Jensens interesse i erhvervslivets rammevilkår. Disse beslutninger handler om at sikre en konstant, gældsfinansieret opbygning af værdier på aktiemarkederne. I mange lande opkøber centralbanker aktier for at holde deres værdi oppe. Og centralbanker har helt ekstremt let ved at trykke nye penge. Det er faktisk deres opgave.

Aktiemarkedet er på støtten

Denne opbygning af værdier kommer i særlig grad de såkaldte institutionelle investorer, altså investeringsfonde, banker, pensionsselskaber osv., til gode. Og i helt særlig grad de meget få mennesker, der kontrollerer de mange billioner kroner, som cirkulerer i det system. Et system, hvor antallet af gældsfinansierede nuller hele tiden øges.

Måske er det gået op for Simon Richard Nielsen, at hans fantastiske aktiemarked er blevet afhængigt af en slags statslig finansiering. Det er i hvert fald blevet afhængigt af en statsligt sanktioneret gældsætning. En gæld, som påhviler alle, men hvor værdierne samles hos meget få. Det er – hvis man skal hæve blikket – en situation, som kan få folk til at overveje, ak og ve!, noget så outdated som revolution. Jeg siger det bare.

I meget lang tid har vi øget og øget pengemængden, uden at der har været den inflationsmæssige konsekvens, vi kendte fra tidligere – f.eks. fra 1970’erne. Det har vi bl.a. kunnet, fordi vi hele tiden er blevet mere effektive, arbejdskraft hele tiden er blevet bedre udnyttet og verdensøkonomien hele tiden forstørret i rasende takt. Tag f.eks. Kinas opblomstring op igennem 90’erne og 00’erne.

Men nu har inflationen ramt os. 5,2 % i Tyskland i november. Tallet er nu kontrolleret, som kun tyskerne kan kontrollere det. Og en inflation på 6,8 % i USA i november. Og FED-chef Jerome Powell har rettet ind efter kendsgerningerne. Inflationen går ikke væk med nogle forbigående forsyningsproblemer. Den er ikke forbigående, transitory. Vi vil have inflation, og stigende sådan, i lang tid endnu.

Inflation er en usynlig skat på din formue

Derfor bruger Simon Richard Nielsen tid på i dagens Berlinger at forklare, hvad inflation er. Og især hvad kraftig inflation og lave renter er. For det er nemlig en bevægelse, der flytter værdier fra aktivejere til låntagere. Den gavner parter med gæld.

Simon Richard Nielsen forklarer det således:

”Når staten eller andre låntagere – som for eksempel boligejere – låner 100 kroner ved at sælge obligationer, så falder obligationens reale værdi rent matematisk med samme takt som inflationen. Med en årlig inflation på fem procent er en obligation med en hovedstol på 100 kroner altså 95 kroner efter et år.

Anbefaler at man overvejer guld og sølv

Opsparerne har i dette simple eksempel mistet fem procent i købekraft, mens låntagernes reale gæld er faldet med fem procent – helt uden afdrag.”

Og denne gennemgang leder til følgende anbefaling:

”Hvis kombinationen af relativt lave renter og moderat høj inflation folder sig ud, skal investorerne for alvor overveje, om TINA skal have selskab af lidt guld og sølv – præcis som vi så det i 70erne, hvor vi senest havde inflation: Guld og sølv klarede sig i dette årti langt bedre end aktierne.”

Det er sørme nye toner fra aktieguruen!

 

Guldpris (XAU-DKK)
12 167,44 DKK/oz
  
+ 1,71 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
157,34 DKK/oz
  
+ 0,85 DKK
Mest populære artikler

Du vil måske også gerne læse