Tavex anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at godkende vores cookies på vores hjemmeside, uden at ændre dine indstillinger samtykker du til at modtage cookies fra Tavex’ hjemmeside. Læs mere om vores cookie politik.
Tavex anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at godkende vores cookies på vores hjemmeside, uden at ændre dine indstillinger samtykker du til at modtage cookies fra Tavex’ hjemmeside. Læs mere om vores cookie politik.
Vælg venligst hvilke cookies du tillader os at bruge
Cookies er små filer med bogstaver og cifre, der downloades og gemmes på din computer eller en anden enhed (for eksempel en mobiltelefon, en tablet) og gemmes i din browser, mens du besøger et websted. De kan bruges til at spore de sider, du besøger på webstedet, gemme de oplysninger, du indtaster, eller huske dine præferencer såsom sprogindstillinger, så længe du browser på webstedet.
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
tavex_cookie_consent | Stores cookie consent options selected | 60 weeks |
tavex_customer | Tavex customer ID | 30 days |
wp-wpml_current_language | Stores selected language | 1 day |
AWSALB | AWS ALB sticky session cookie | 6 days |
AWSALBCORS | AWS ALB sticky session cookie | 6 days |
NO_CACHE | Used to disable page caching | 1 day |
PHPSESSID | Identifier for PHP session | Session |
latest_news | Helps to keep notifications relevant by storing the latest news shown | 29 days |
latest_news_flash | Helps to keep notifications relevant by storing the latest news shown | 29 days |
tavex_recently_viewed_products | List of recently viewed products | 1 day |
tavex_compare_amount | Number of items in product comparison view | 1 day |
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
chart-widget-tab-*-*-* | Remembers last chart options (i.e currency, time period, etc) | 29 days |
archive_layout | Stores selected product layout on category pages | 1 day |
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
cartstack.com-* | Used for tracking abandoned shopping carts | 1 year |
_omappvp | Used by OptinMonster for determining new vs. returning visitors. Expires in 11 years | 11 years |
_omappvs | Used by OptinMonster for determining when a new visitor becomes a returning visitor | Session |
om* | Used by OptinMonster to track interactions with campaigns | Persistent |
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
_ga | Used to distinguish users | 2 years |
_gid | Used to distinguish users | 24 hours |
_ga_* | Used to persist session state | 2 years |
_gac_* | Contains campaign related information | 90 days |
_gat_gtag_* | Used to throttle request rate | 1 minute |
_fbc | Facebook advertisement cookie | 2 years |
_fbp | Facebook cookie for distinguishing unique users | 2 years |
Hvordan forbereder du dig? Har du noget at betale med, hvis dankort eller mobilepay ikke virker?
Krige og kriser er på kort tid kommet meget tættere på os. Siden Ruslands storstilede angreb på Ukraine i februar 2022 har der været en storkrig i Europa ikke så langt fra vores grænser. Den har allerede nu kostet op mod en halv million dræbte og sårede. Danmark har taget imod et stort antal krigsflygtninge fra Ukraine, som lever blandt os.
I vores nærområde sker der også store historiske forandringer.
Svenskerne er på vej ind i NATO. De har været neutrale siden 1809, men nu er det slut. Finland, som med nød og næppe undgik at blive erobret af Sovjet under 2. verdenskrig og holdt sig strengt neutralt under den kolde krig, kom med i NATO i april 2023.
Sveriges statsminister Ulf Kristersson har sagt, at det er første gang, at Norden har et fælles forsvar siden Kalmarunionens sammenbrud i 1520’erne.
Forsvaret koster også flere penge.
I 2022, efter Ruslands angreb på Ukraine, indgik partierne i Folketinget et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik. I maj 2023 indgik Folketingets partier fra Socialistisk Folkeparti til Nye Borgerlige en aftale om finansiering af dansk forsvar frem til 2033.
Aftalen betyder, at der lægges 143 milliarder kroner på forsvaret. Konkret betyder det, at Danmark fra 2030 vil opfylde NATO’s anbefaling om at bruge 2,0 % af BNP på forsvaret. I 2022 var tallet kun 1,38 %.
Finland, Sverige og Norge, bruger væsentlig mere på forsvaret end Danmark, selv efter den danske aftale fra 2023. Sverige øger sine forsvarsudgifter dramatisk og er allerede oppe på 2 % af BNP i 2024. Finland har reserver på op mod 800.000 mand af en befolkning, der er stort set den samme som i Danmark.
Derfor er det realistisk, at Danmark kan komme til at bruge endnu mere på forsvaret.
De politiske aftaler om dansk forsvar betyder også, at der er en politisk enighed om forsvaret, som vi stort set aldrig har set før. I slutningen af 1800-tallet var forsvaret en af de vigtigste konfliktområder mellem Højre-regeringen under Estrup og oppositionen i Venstre. Baggrunden var, at Danmark ved krigen i 1864 var nær ved at forsvinde som selvstændigt land. To af vores vigtigste politiske partier, Socialdemokraterne og De Radikale, mente oprindeligt, at Danmark slet ikke skulle have et militær.
Efter at Danmark havde opgivet sin neutralitet i 1949 og var blevet medlem af NATO, var der stadig konflikt om forsvaret. De Radikale var imod NATO sammen med sovjetkommunisterne i DKP og den øvrige venstrefløj, der stod stærkt i 1960’erne. I dag er SF, der brød sig løs af DKP i 1958, med i forsvarsforligene, ligesom de tidligere pacifistiske partier Socialdemokraterne og De Radikale.
Også ideologisk gøres vi klar til, at krigen er en mulighed. For nogle uger siden holdt den svenske civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin ved en konference en tale om, at ”der kan blive krig i Sverige”. Resten af talen var en lang opfordring til svenskerne om at forberede sig på krig på alle mulige måder efterfulgt af det militære udtryk: ”Sæt i gang!”
Sveriges forsvarschef Micael Bydén afleverede samme budskab i samtlige nyhedsudsendelser. Allerede i 2018 udsendte man i Sverige en lille bog til alle husstande i Sverige om at forberede sig på krig eller krise.
Sådan taler myndighederne ikke til os i Danmark. Ikke endnu, i hvert fald. Det var tilbage i januar 1962, at statsminister Viggo Kampmann stod som afsender af den husstandsomdelte brochure ”Hvis krigen kommer”. Der er ikke kommet en ny, som i Sverige.
Men er det egentlig ikke helt rimeligt at forberede sig på, hvad der kan ske, hvis krigen eller krisen kommer?
For fjenden kommer formentlig hverken med faldskærmsjægere og landgangsfartøjer, men med små grønne mænd eller mænd bag skærme, der prøver at destabilisere vores samfund.
For nylig blev Københavns Lufthavns hjemmeside lagt ned af en russisk hackergruppe. Det samme blev f.eks. Thisted Kommune, Movia, Din Offentlige Transport (DOT) og Bornholms Lufthavn. I Sverige har it-systemer i butikskæder som f.eks. Coop været kapret af hackere, så butikker har været lukket i ugevis.
En af de samfundsfunktioner, som er udsat, er vores betalingssystemer. Et samfund uden elektronisk betaling er ikke et fungerende samfund i år 2024.
At det er noget, der bekymrer myndighederne også i Danmark, kunne vi se i efteråret, da Nationalbanken gik ud med sin nye politik for kontanter kaldet ”Fremtidens kontanter” De fleste regnede før Ukrainekrigen med, at Danmark ville blive nærmest kontantfrit, jo hurtigere desto bedre. Men sådan gik det ikke. ”Der er brug for kontanter i Danmark – også i fremtiden” slår Nationalbanken nu fast.
En måde at sikre sig, at man i hvert fald altid selv har mulighed for at betale i tilfælde af krig eller krise, er, at man har adgang til fysisk guld. Fysisk guld er ikke afhængigt af betalingssystemer, internet eller elektricitet. Fysisk guld kan ikke kopieres. Fysisk guld har en høj grampris, så store værdier fylder ikke meget. Fysisk guld er let omsætteligt, da alle kender til værdien af guld.
Og man har altid brugt guld i ufredstid. Når fjenden var på vej, gravede man sit guld ned. Sådan har det været langt over 1.000 år her i Danmark. Selv op i vores tid har guld været anvendt. Mange af de danske jøder, der reddede livet i oktober 1943 ved at flygte i både over Øresund og Kattegat til Sverige, betalte for rejsen i guld.
Guld har virket før. Nu er der grund til at overveje at anskaffe sig tilstrækkeligt med guld til, at man kan klare sig i en krisesituation.
... Eller giv os et ring på +45 3311 1510