Nationalbanken: Banker opfører sig som før krisen

af Peter Kyhn

I en analyse, som Danmarks Nationalbank netop har offentliggjort, advarer banken om, at især mellemstore danske banker slækker så meget på kreditstandarderne, at det kan sætte det danske banksystem under pres, hvis det spreder sig.

Nationalbanken peger de mellemstore banker ud, fordi de for øjeblikket øger deres markedsposition i forhold til de systemiske banker. De systemiske banker eller finansielle institutioner i Danmark er Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Sydbank foruden to, vi tidligere kaldte kreditforeninger, nemlig Nykredit-Realkredit og DLR.

Ingen banker nævnt ved navn

Hvem de mellemstore banker er, hvis kreditpolitik i Nationalbankens optik kan sætte det danske kreditvæsen under pres, skriver den diskrete Nationalbank ikke noget om.

Advarslen er ellers ikke til at tage fejl af:

“Det er især de mellemstore banker, der har lempet kreditstandarderne, og som er begyndt at vinde markedsandele. Lave renter og stigende aktivpriser bidrager til risikoappetitten. Det er derfor væsentligt, at konkurrencepresset over tid ikke smitter af på hele banksystemets risikovillighed,” skriver banken i en konklusion.

Kun 10 år siden sidste sammenbrud

Det er vigtigt at lægge mærke til Nationalbankens kritik, fordi den kommer kun 10 år efter de sidste sammenbrud i det danske økonomiske system. Det blev dyrt, som de fleste af os kan huske.

Da krisen ramte Danmark i 2008 kom det frem, at mange danske banker havde udstedt dårlige lån især til investorer fra ejendomsbranchen, som i flere tilfælde havde skruet værdien af deres aktiver kunstigt op. Bankerne fik svært ved at skaffe kapital, de kom under pres og blev med statens hjælp hurtigt overtaget af deres kolleger.

Med bankpakke 1 i oktober 2008 oprettede staten skraldespandsselskabet Finansiel Stabilitet A/S til at tage sig af bankforretninger, som man ikke kunne få private banker til at overtage.

Staten tjente 8 mia.  – af 3.500 mia.

Yderligere i forbindelse med de seks bankpakker, som var i kraft fra 2008 til 2013, stillede staten garantier for i alt ca. 3.500 mia. kroner og tilbød direkte statslån til bankerne for 46 mia. kroner.

Det er beregnet, at staten har tjent 18 mia. kroner i betaling for dette – men eftersom betalingen kan trækkes fra i skat, så kan man med god ret påstå, at det korrekte provenu for staten er ca. 8 mia. kroner.

Det er da meget godt gjort, at staten tjente 8 mia. kroner på den historie, kan man mene.

Jo, men det vigtige var netop, at bankerne under finanskrisen ikke kunne låne penge på de udenlandske markeder til at finansiere deres aktiviteter uden denne garanti. Kapital, garantier og risikovillighed har en meget høj pris, når de tilbydes på trods af, at markedet har vendt tommelen ned.

Faktum var jo, at den danske stat, altså de danske skatteydere, påtog sig en enorm risiko, som ingen andre investorer var villige til at påtage sig.

I lyset af dette er 8 mia. kroner ikke særlig mange penge.

Aktionærerne scorede gevinsten

Det er heller ikke særlig mange penge, når man tænker på, hvor mange penge de danske banker har tjent siden krisen. Alene aktionærerne i Danske Bank tjente i perioden 2010-2015 145 mia. DKK i udbytter og kursstigninger.

Det er ikke vanskeligt at argumentere for, at meget af dette er tjent på baggrund af de statslige garantier, som er udstedt i forbindelse med bankpakkerne.

Hvis man havde konstrueret bankpakken anderledes, som man egentlig ville fra starten, kunne man fra statens side have fået andel i denne værditilvækst – og altså betydeligt mere end 8 mia. kroner.

Tankegangen var, at når tabene skulle kollektiviseres, så var det ikke rimeligt, at gevinsten ikke ville blive det. Men det var lige det, der skete: Tabene fra 2008 og frem var vores allesammens risiko, men gevinsterne siden da er stort set kun tilfaldet bankernes ejere.