Guldpriser i verdensrekord-tider

Guldpriser. I sidste uge havde jeg en snak om guldpriser med en venlig ung mand på 76, som har investeret i guld i mere end 40 år. Ham kommer I til at høre mere til i kommende skriverier, men han fik mig virkelig til at tænke over fænomenet guldpriser.

Grundlæggende mente han, at jeg burde lægge mindre vægt på dollaren og mere på danske kroner og især euro. Hans argument var solidt, for guldpriser er altid relative. Spørgsmålet er bare, hvad vi skal bruge for at måle dem.

Skal vi bruge sølv? Aktier? Valuta, altså fiatpenge – og i så fald hvilken?

Hvordan måler vi guldprisen?

Danske kroner er uden tvivl vigtigst for danskere. Amerikanske dollar er den vigtigste møntfod på guldmarkedet. Mens euro i kraft af sin størrelse og status er en mere konstant faktor end danske kroner.

Vi fører fastkurspolitik i Danmark. Det har vi gjort siden daværende statsminister Schlüters regering indførte den i 1982. Det betyder, at den danske regering afstår fra at bruge devaluering, altså en nedskrivning af kronen over for en anden valuta.

Det var meget populært indgreb i 1970’erne i mange lande. Det giver nemlig nogle her-og-nu-fordele for eksportvirksomheder. Til gengæld rammes indenlandske forbrugere (altså vælgere!) ikke med det samme. Det gør de til gengæld på længere sigt. Devaluering giver nemlig inflation, eftersom udenlandske varer bliver dyrere.

Kursudsvinget på 2,25 %

Rent konkret fungerer den danske fastkurspolitik ved, at danske kroner er bundet til euro via det såkaldt udsvingsbånd i ERMR2-samarbejdet. Det går ud på, at den danske krone højst må havde kursudsving på 2,25 % i forhold til centralkursen på 746,038 DKK for 100 EUR. Hvis kursen nærmer sig yderfløjene, skal Danmarks Nationalbank gribe ind. Det kan den gøre ved f.eks. at sælge kroner eller ændre på den danske rente. Det handler om enten at lokke udenlandske penge til Danmark eller at skræmme dem væk. Afhængigt af, om man vil have kronekursen op eller ned.

Kriser får USD til at stige

Men hvad betyder alt dette for guldpriser? Jo, hvis man fokuserer f.eks. på amerikanske dollar, så er der meget, man ikke får frem. Noget af det vigtigste er, at aktiver i tilfælde af krig eller krise gerne flyder til dollaren. Investorer vil ved stigende risiko gerne have letomsættelige aktiver, og det er amerikanske kontanter.

Det vil sige, at prisen på USD normalt set stiger i tilfælde af krig eller krise. Derfor får jeg formentlig ikke den fulde stigning i guldpriser frem, når jeg fokuserer på USD. Det ændrer vi hermed på.

Nå, men hvordan ser det så ud? Jo, det er verdensrekord-tider for guld. Ikke blot i danske kroner og euro, men også i amerikanske dollar.

Verdensrekord-tider

Den 1. marts, en uge efter Putins angreb på Ukraine, stod guldet på 1.739 EUR/ounce. Det var højt, men guld har erfaringsmæssigt brug for lidt tid for at reagere på akutte kriser. Det er noget med, at forvalterne først sælger alle aktiver, de kan komme af med. Og så vi de gerne have amerikanske dollar, som nævnt oven for. Men giver man det lidt tid, så plejer guldet at komme med.

Og den 8. marts var guldet steget til superrekordniveau, nemlig 1.850 EUR/ounce. Det er langt mere end 400 EUR højere end rekorden tilbage i 2011 oven på finanskrisen.

Men som det ofte er med guldpriser, var det gule metal faldet til 1.801 USD/ounce dagen efter. Derpå steg det sagte til 1.819 USD/ounce den 11. marts. Derpå kom et ordentligt fald til 1.733 EUR/ounce den 15. marts. Den dag kaldte romerne idus martiæ, den midterste i marts. Det var dagen, hvor Julius Cæsar blev slået ihjel af nogle sammensvorne, herunder plejesønnen Brutus. Meget passende, kan man sige. Nu, ved indgang til ugen mandag den 21. marts, har guldprisen stabiliseret sig på 1.743 EUR/ounce.

Idus martiæ, 15. marts

I danske kroner så det således ud. 1. marts stod guldet i 1.2940 DKK/ounce, hvorpå det steg næsten 1.000 kroner til 13.925 DKK/ounce den 7. marts. Det faldt til 13.405 DKK/ounce dagen efter, kvindernes kampdag, og steg sagte til 13.533 DKK/ounce den 11. marts. Så gik bunden ud af karret, og guldprisen var 12.900 DKK/ounce den 15. marts med en stabilisering til 12.979 DKK/ounce mandag den 21. marts.

Med gode gamle greenbacks skulle man 1. marts bruge 1.929 USD for at købe en troy ounce (31,1 g) guld. Den 7. marts peakede verdensrekorden i guldpriser på 2.039 USD/ounce, mens den røg tilbage i 1.986 USD/ounce på kvindedagen. Guldprisen steg marginalt derefter, men faldt så til 1.904 USD. Den hikkede op til 1.948 USD/ounce den 16. marts og ligger nu på 1.925 USD/ounce.

Alle øje mod Ukraine

Alles øjne er naturligvis rettet mod Ukraine, fordi Putins krig også har mindet os om, at vi kan blive udslettet alle sammen ved et forkert tryk på en knap.

De mindre bekymringer derefter er dem, der driver prisen på guld. Det er spørgsmålet om, hvad energiprisernes stigning vil gøre for inflationen i verden. Og hvad vil fødevarepriserne betyde, for kornkammeret Rusland er boykottet, så hveden bliver presset. Bønderne i Ukraine vover vel knapt at tilså deres marker, når de altså ikke er ude og slæbe rundt på fjendens tanks. Der bliver også pres på en række sjældne metaller, som er vigtige for batterifremstilling og dermed omstillingen til el. Alle disse inflationsfaktorer burde give guldet et ordentligt skub opad. Men det er, som vi ser, nogle gode lufthuller i den udvikling.

Vi må se, hvad der sker. Og så må vi huske på, at de bedste ting i livet er skatte- eller i hvert fald momsfri. Det gælder luften, vi indånder. Kærligheden, vi får af vores nærmeste. Og det gælder faktisk også for guld!