Guldprisen konsoliderer efter stormløb

Usikkerhed. Demonstranter trængte ind i og bemalede det lokale parlament i Hongkong med slagord som en del af de nuværende protester i området. Beijing har soldater opmarcheret langs grænsen til Hongkong. Foto: Wikipedia

Af Peter Kyhn

Guldprisen satte endnu en gang rekord i den forgangne uge, der havde nr. 33. Det er ved at blive en vane efter konstant fremgang siden begyndelsen af juni.

Derfor er det også mere korrekt at sige om guldprisens bevægelse i ugen op til i dag, at det var en konsolidering. For den sidste del af uge 33 og begyndelsen af denne uge har skrællet det yderste lag af guldets nyfundne fremgang af.

Tilbage under 1500 USD

Sådan så det ud – først i amerikanske dollars. Guldprisen startede højt, på 1.511 USD/ounce i nogen afstand af 1.500 USD/ounce, mandag den 12. august. Den afstand var næsten bort tirsdag den 13., hvor guldprisen var nede i 1.501 USD/ounce.

Derefter begyndte endnu en stigning, som vi efterhånden kender den så godt. Den resulterede i en dagsnotering for guldprisen på 1.522 USD/ounce torsdag den 15. august. Det gule metal havde dog været helt oppe og røre 1.546 USD/ounce.

Siden den torsdag har guldet faktisk konsolideret sig en hel del og er nu, tidligt om morgenen tirsdag den 20. august, nede i 1.495 USD/ounce, ca. 16 USD mindre end ved periodens begyndelse.

Lige over 10.000 DKK

I danske kroner ser guld endnu bedre ud. Starten gik mandag den 12. august på 10.037 DKK/ounce, hvorefter stigningen satte ind til 10.198 DKK/ounce onsdag den 14. august. Det er kun sølle 43 DKK fra den højeste notering for Tavex’ dagspriser på 10.241 DKK i oktober 2012.

Konsolideringen i danske kroner er derefter kommet i zigzagform: 10.106 DKK/ounce torsdag den 15., op igen til 10.169 DKK/ounce fredag den 16. og en god hundredemand ned over weekenden til 10.060 DKK/ounce tidligt i morgenstunden tirsdag den 20. august.

Hvorfor så det?

Dårlige tal og nervøsitet

Ja, I kender jo svaret selv fra medierne – man behøver ikke snuse rundt på investorsider for at finde det. Markederne er nervøse, renterne er i bund og på vej længere ned, dårlige tal popper op både her og der.

Ud over diverse realøkonomiske bekymringer og ældre politiske konflikter, og hertil må Brexit efterhånden regnes, så er to scenarier blusset op på den politiske verdensdagsorden: uroen i Den Persiske Golf samt uroen i Hongkong, der har potentiale til at blive en gentagelse af den frygtelige massakre på Den Himmelske Freds Plads i juni 1989.

Jysk realkredit med verdensry

I Danmark er det dog mest en fest i medierne, fordi folk kan slippe med en lavere rente – eller måske kan de endda få negativ rente tilbage, så hovedstolen på realkreditlånet kan afdrages hurtigere.

Sådan er det i hvert fald i nogle banker, til stor undren for nogle. I weekenden kunne man på DR se en herre fra Jyske Bank, boligøkonomen Mikkel Høegh. Han var noget uvant men stolt over al den tv-publicitet, som bankens seneste realkreditudspil havde afstedkommet. Der var nemlig besøg af tv-hold fra USA, Frankrig, Storbritannien – og fra Rumænien af alle steder.

Bevar den gode følelse

Vi, der har været med lidt længere, får flashbacks, når vi læser om alle herrerne i habit og enkelte damer i perlekæde, der prøver at se overbevisende ud, mens de taler om rentenedsættelser.

Mit flashback går på, at ”nu prøver de noget for, at ’den gode følelse’ kan fortsætte.” Den gode følelse er, at markederne bare går op, op og op, som de har de sidste ti år. Men vi ved jo alle, at tilbageslag i økonomien kommer fra tid til anden. Og det er nok meget rimeligt, at der kommer et nu, hvor fremgangen har varet uhørt længe.

Men hvorfor skal alle spille sådan en komedie, som om alting bare kan forsætte uforstyrret, hvis vi skruer endnu mere ned for renten? Og som om det er ønskværdigt, at alting bare fortsætter, spørger den mere filosofisk anlagte Peter.

Forbliver rentekrudtet tørt?

Der findes dog også moderationens stemmer. Inden for det eksisterende system foreslår de, at vi holder krudtet tørt og gemmer rentevåbnet til den dag, hvor det virkeligt ser skidt ud.

Det er så forskellige typer som guldentusiasten Bill Baruch fra Blue Line Futures og professor Jesper Ragnvid fra CBS i København.

Langt fra København er der mange, som kigger mod det afsidesliggende vintersportsted Jackson Hole i Wyoming i USA. Her vil man på en guldvægt veje, hvad Fed-chefen Jerome Powell vil sige om sit emne ”Udfordringer i pengepolitikken” ved det årlige symposium på stedet. De vil navnlig vurdere, hvordan Fed-chefens ord peger frem mod rentemødet i Federal Open Markets Committee den 17.-18. september.

Får vi en endnu en 0,25% rentenedsættelse dér? Ikke godt at vide. Men hvis usikkerhed er det, der driver guldprisen, så er det ikke sandsynligt, at prisrallyet stopper her.