Guldbrevet nr. 9 - 2019

Guldet fortsætter opad i august

Af Peter Kyhn

August var endnu en fremgangsmåned for guld. Der blev sat prisrekord i danske kroner den 28. august med en pris på 10.369 DKK/ounce, efter et ret kraftigt dyk, som prisen er kommet sig over. I hvert fald i danske kroner.

Start langt under 10.000 DKK

Sådan så det ud, set i danske kroner. 

Guldet startede i god afstand til de 10.000 DKK på 9.546 DKK/ounce den 31. juli. Derpå steg det til 9.730 DKK/ounce allerede dagen efter, korrigerede lidt den 2. august og nåede op i 9.989 DKK/ounce den 6. august. De 10.000 DKK for en ounce guld var dermed inden for rækkevidde. 

Og guldets tendens var stadig absolut positiv, trods stedvis korrektion. 14. august sluttede guldet i 10.198 DKK/ounce, men havde allerede da slået den gamle kronerekord på 10.259 DKK/ounce.

22. august stod guldet 1 krone lavere end 8 dage tidligere, 10.197 DKK/ounce, men så tog det gule metal et dyk på næsten 300 DKK til 9.911 DKK/ounce fredag den 23. august. 

10.369: Historisk rekord i DKK

Weekenden rådede bod på det, og allerede om mandagen den 26. august var guldet oppe igen på 10.332 DKK/ounce, hvilket blev overgået med 10.369 DKK/ounce den 28. august. 110 DKK over den gamle rekord. 

Efter et lille fredagsdyk har guldet erobret nyt land og står igen, tirsdag den 3. september på toppen, nærmere bestemt på 10.435 DKK/ounce på en dag, der kan slutte med endnu en dagsrekord.

1414 USD/ounce 31. juli

Og så er der hovedvalutaen, USD. Guldet startede i 1.414 den 31. juli, steg til 1.438 USD/dollars, hvilket stiger til 1.473 USD/ounce den 6. august og 1.498 USD/ounce, den7. august. 

Første dag med en dagskurs over 1.500 USD/ounce – siden 2013 – kom den 8. december, for 12. august var guldet oppe i 1.511 USD og 125. august i og 1.506 USD/ounce den 20. august. 

Derfra dykkede guldet meget klart til 1.481 DKK USD/ounce den 23. august, men steg tilbage som en korkprop til 1.542 USD/ounce den 27. august. Siden da faldt prisen til 1.520 USD/ounce den 30. august, men stiger men ligger nu på 1.533 USD/ounce, tirsdag den 3. september.

Væddemålet er Trump

Hvad kan der så ske? Jo, som iagttageren Peter Hug hos Kitco har pointeret, så er væddemålet Trump – men vi også venter på, hvad FED-chefen Jerome Powell kan tænke sig at sige. 

Hvis vi skal tage det sidste først, så holder Powell en tale fredag den 7. september, hvor han ventes at give en indikation af, hvordan FOMC vil sætte rente ved mødet den 18. september. Den slags findes der beregningsmodeller for, og markedet har netop nu indregnet en 95,2 % sandsynlighed for, at Jerome Powell og hans kolleger vil sænke renten med 0,25 %.

Så er der Trump. Ham findes der ingen eller i bedste fald kun ret utilstrækkelige beregningsmodeller for, hvad vil gøre. Vi kan dog konstatere, at han ikke viger tilbage for ret meget. 

Kina-aftale kan give mildning

På det sidste har vi hørt lidt blidere beskeder i forhold til Kina og handelskrigen mellem verdens værksted og USA. Det kan betyde, at der er en eller anden form for aftale på vej. 

Det betyde, at Fed dropper sin rentesænkning, og at vi så står i et scenarie uden en allerede indregnet rentesænkning – og det er skidt for guld, i hvert fald på den korte bane. 

Hvad der sker på den lange bane, skal man være endnu mere forsigtig med at spå om. Der må vi bare opfordre de ærede kunder til at læse så mange kloge iagttagere som muligt og så i øvrigt stole på ens egne sunde fornuft og erfaring i forhold til verdensøkonomien.

Blodtud på obligationsmarkedet

Af Peter Kyhn
 Lad os slutte med et kig på et marked, som ligger langt væk fra vores gule metal, det internationale obligationsmarked. Om det skriver David Bakkegaard Karsbøl, Sparinvests chefstrateg, i Finans.dk, og det er ord, der er gode at få forstand af. 

Bobler er velbegrundede

Tag bare hans definition af en boble: 

”Bobler starter ofte af velbegrundede årsager, som flere og flere investorer får øjnene op for. Efterhånden varer tendensen så længe, at få kan forestille sig, at den skulle vende. Og til sidst ender den med, at alle tror, at it-aktier eller husmarkedet altid vil stige, eller at renter altid vil være lave og/eller falde yderligere. For det er der, vi er nu.”

Det er godt set. Og ikke mindst godt sat ord på.

Læg især mærke til, at bobler starter af velbegrundede årsager.

Den ekstreme østriger

Og så er der Karsbøls observationer fra obligationsmarkedet, som siger meget om, hvor langt fra et naturligt og fornuftigt leje vi er på de markeder. Der skal naturligvis tages alle mulige forbehold, når jeg skriver noget så potentielt dadelværdigt som ”naturligt og fornuftigt”, det er klart. Men hør alligevel her:

Den obligation, som er steget mest siden nytår, er en 100-årig 2,1 procentsobligation med udløb i 2117 og med Republikken Østrig som udsteder. Den havde ved udgangen af august givet et afkast på 80 %. Fra nytår, altså. På otte måneder.
 

Fint nok, tænker du, det er da herligt for dem, der har købt sådan nogle drønnerter. 

Men Karsbøl kan mere end at læse obligationstekster og kurslister.

Sagen er, at Østrig – trods at Münze Österreich udsteder nogle fremragende investeringmønter- ”kun” har en rating på AA+. 

Prisfald 58 % hvis renten stiger 1 %

Desuden er den 100-årige obligation ekstremt rentefølsom, hvilket opgøres i varighed eller på engelsk duration. Den østrigske statsobligations varighed er 58, hvilket betyder, at hvis det generelle renteniveau stiger med 1 procentpoint, så vil obligationens værdi falde med 58 %. 

Med den nuværende pris kan investorer i obligationen se frem til et årligt afkast på 0,6 %. i 98 år, hvis den østrigske stat altså ikke går konkurs. 

”Og det kaldes ”sikkerhed”!”, opsummerer Karsbøl denne remse af paradokser og urimeligheder. Vi har lagt et udråbstegn til for egen regning. 

Nosebleed eller blodtudspriser

Sagen er, at den østrigske obligation på grund af den overvældende pengerigelighed på kapitalmarkederne er steget helt ekstremt i pris, drevet investorer, som søger sikre investeringer. Det er det, man på engelsk kalder nosebleed level, eller med en fri, dansk oversættelse blodtudsniveau.

Hvordan er det gået sådan? Karsbøl mener, at der er gode grunde til de faldende renter, som f.eks. har ramt de toneangivende tyske 30-årige statsobligationer, der er faldet med 1,5 procentpoint siden begyndelsen af 2018. 

Ældrebyrden i markedet

Der findes, peger Karsbøl på, en strukturel, demografisk udvikling med flere ældre, især i Europa. De har kortere til pensionen, og derfor driver de priserne op på sikre produkter. 

Så er der mere konservative forbrugsmønstre i husholdningerne, som er langt dygtigere til at afdrage gæld, end de har været tidligere. 

Læg hertil den almindelige produktivitetsfremgang og globalisering, så giver det meget lav inflation og fortsat faldende inflationsforventninger – og det kolliderer med centralbankernes ønsker om en vis inflation i samfundet.

Ikke plads til mere tovlige obligationer

Når det er sagt, mener Karsbøl, at vi snart er nær bunden, for hvor langt vi kan komme ned. 

Der er simpelthen ikke plads til produkter, der er mere virkelighedsfjerne (tovlige ville man sige i Jylland) end den 100-årige østrigske statsobligation, der sikrer sin investor et årligt afkast på 0,6 % p.a. i 100 år.