Guldbrevet nr. 2 - 2019 Året begynder godt for guldet

Året begynder godt for guldet

Ovenpå et år, der set under et var på det jævne for guld, så kan man glæde sig over, at den positive trend for guldprisen, som 2018 trods alt sluttede på, ser ud til at fortsætte i det nye år. Året begynder derfor godt for guldet.

Guld steg kraftigt ultimo januar

Og i slutningen af januar har stigningerne været ganske bemærkelsesværdige.

Lad os tage kongens – eller mere korrekt H. M. Dronningens ¬ mønt først.

Målt i danske kroner lå guldprisen på 8420 DKK/ounce den 4. januar, hvorefter den dykkede til 8346 DKK/ounce den 8. januar, hvilket var månedens laveste. 11. januar lå prisen stadig på 8380 DKK/ounce, altså under 8400 DKK/ounce.

Allerede den 15. januar var prisen dog oppe i 8463 DKK/ounce, hvorefter den dykkede igen til 8408 DKK/ounce den 22. januar. Så begyndte en markant og langvarig stigning på over 200 DKK, sådan at prisen sidste tilgængelige handelsdag, torsdag den 31. januar, var 8622 USD.

Højeste pris siden maj ’17

Ikke ringe -en månedlig stigning fra lavpunkt til højdepunkt på 3,3%. Månedens slutkurs er også den højeste guldpris noteret i danske kroner siden maj 2017.

Udviklingen i USD var – naturligvis – parallel, i og med, at det er USD-kursen, der sætter kursen for den i danske kroner.

Guld i USD-limbo

Udgangspunktet var en kurs på 1284 USD/ounce den 4. januar. Kursen holdt sig så i et limbo mellem 1279 USD/ounce (månedens laveste guldpris den 21. januar) og 1293 USD/ounce (som var prisen den 9. januar.

Dette limbo holdt den 24. januar, hvor prisen stod på 1280 USD/ounce. Så steg den godt 20 USD til 1302 USD/ounce den 25. januar og efter en dags pause eller så fortsatte stigningen med endnu knap en 20-dollarseddel til 1318 USD/ounce den 31. januar.

Forskellen mellem månedens laveste og højeste pris er +3,0% i guldets favør, og månedens slutpris var den højeste guldpris i USD noteret siden april 2018.

USA trodser prognoser: masser af jobs

Vil denne positive trend så forsætte?

Tja, det er svært at sige.

Vores danske guldmand Ole Sloth Hansen fra Saxo Bank mener, at det vil være sundt med en lille pause i væksten for guldprisen omkring 1320 USD/ounce i afventning af en ny gnist, der kan sende guldet længere op. Men han er også åben for en afsøgning af priser nærmere 1300 USD/ounce.

Og ser man på realiteterne ude i den virkelige verden, så sender USA blandede signaler med endnu en stærk jobskabelsesrapport fredag den 1. februar med 304.000 nye job i Guds eget land, langt over forventningerne og det endda for anden måned i træk. PMI-indekserne giver også gode signaler, så den optimistiske iagttager kunne forfalde til at tro, at opbremsningen i den amerikanske økonomi er aflyst.

Det er vist ikke tilfældet – f.eks. kom Amazon med en dårlig forventning til salget i 1. kvartal, og markederne har nu så stor tiltro til den virksomhed, at de ser den som indikation af, at amerikanerne vil forbruge mindre.

Gamle kendinge…

Og vi har stadig de kendte problemer som en Fed, der spreder usikkerhed om pengepolitikken, en måske lurende handelskrig mellem USA og Kina, en halvgroggy kinesisk økonomi og så den ulyksalige Brexit her langt borte i Europa, som stadig bider os i anklerne som en sur Corgi-hund (det er den race, dronning Elizabeth foretrækker) og truer med knubs til vores økonomi og velstand.

Så ”Better call the calling-off off”(Lad os aflyse aflysningen) som Ira Gerschwin skrev i teksten til broderen Georges jazzstandard ”Let’s Call the Whole Thing Off” fra 1937 til en af tidens elegante dansefilm med Fred Astaire og Ginger Rogers i hovedrollerne.

Under alle omstændigheder bliver det meget spændende at følge de økonomiske nøgletal, der kommer fra USA i den kommende tid. Kan de blive ved med at fremtrylle nye jobs i den mængde, som de har gjort indtil nu – og kan de virkelig finde folk til at besætte dem?

______________________________________________________________________________________________________________________

Centralbankerne driver efterspørgslen på guld

Og så er det den tid på året, hvor vi kan få svar på, hvem det er, der driver efterspørgslen på guld i verden. Og det er ikke industrien, det er ikke ETFerne, der laver guld til papir, og det er heller ikke guldsmedene. Det er …. …. CENTRALBANKERNE!

Hvorfor køber centralbankerne guld?

Og det er jo nok det meste interessante svar på det spørgsmål, for det leder straks til en masse nye. – fra ”Ved de noget, jeg ikke ved?” og ”Vi belæres konstant om, at vi skal elske elektroniske penge, mens centralbankerne i stigende grad satser på de ældste ”penge”, verden kender til, nemlig guld. Hvorfor mon det?”

Men lad os lige tale kendsgerningerne, optalt af World Gold Council, og viderebragt af utallige medier verden over.

Efterspørgslen på guld i 2018 nåede 4.345,1 ton i forhold til 4.159,9 ton i 2017 samtidig som den faldt inden for femårsgennemsnittet på 4.347,5 ton. Centralbankernes opkøb var de højeste siden 1971, da USA gik fra guldet. I alt købte de 651,5 ton.

Slut på ETF-bølgen?

ETF’er, der længe har bidraget til den øgede efterspørgsel på guld, i og med der skal indkøbes noget guld som en slags ”sikkerhed”, hvis folkene bag disse exchange traded funds vil have investorer til at kaste deres penge efter dem, skuffede slemt i 2018. Nettoefterspørgslen fra ETF’erne nåede i 2018 68,9 tons, men at der blev vækst og ikke fald i denne efterspørgsel, skyldes udelukkende en ekstraordinær efterspørgsel i fjerde kvartal, hvor ETF’erne trak 112,4 tons ud af miner og omsmelterier.

Der bliver flere af os

Vi, der investerer i fysisk guld i lidt mindre målestok end centralbankerne, bliver også flere og flere, eller køber i hvert fald for mere. Investeringsguld i form af barrer eller mønster steg med 4% i forhold til 2017 to 1.090,2 tons i 2018.

Det dækker over en efterspørgsel på mønter på 236,4 tons, det højeste i fem år. Efterspørgslen efter barrer lå stabilt på 781,6 tons, og 2018 blev det femte år i træk, hvor efterspørgslen har ligget mellem 780-800 tons.

Verdens kvinder er åbenbart smukke nok, for de behøvede ikke flere smykker, så efterspørgslen fra guldsmedene stod i stampe omkring 2.000 tons.

Guld brugt i industrien voksede marginalt til 334,6 ton i 2018, men det var på et hængende hår, at der blev til en vækst overhovedet, fordi denne type efterspørgsel faldt med 5% i fjerde kvartal 2018.

Og så vi på den anden side af balancestregen, så steg udbuddet af guld i 2018 en smule til 4.490,2 tons, hvoraf mineproduktionen satte ny rekord på 3.364,9 tons.

Rusland gik først

Men lad os se på centralbankerne igen – ved de noget, som vi ikke ved?

Det gør de sikkert. Men det er ikke en hemmelighed, hvorfor centralbankerne øger deres indkøb af guld. Den centralbank, der var mest aktiv, var Bank Rossii, altså den russiske centralbank, og der er politikken klar: man vil reduceres USA’s indflydelse. Derfor vil man sælge sine dollarreserver og skifte dem ud guld.

Det ændrer dog ikke noget på, at der i den russiske befolkning er en, undskyld udtrykket, tyrkertro på dollarens lyksaligheder. – i hvert fald i modsætning til Bank Rossiis egen rubel. Næststørste opkøber er Kasakhstans centralbank, som følger, hvad der sker i Rusland.

Tyrkiet vil undgå USD’s magt

Og nummer tre er Tyrkiet, som i 2018 blev sat under økonomisk pres af USA ved hjælp af dollar. Det bryder præsident Erdogan sig naturligvis ikke om, og derfor sælger Tyrkiet sine dollar og køber guld.

Ud over disse og en række andre konkrete eksempler så ligger det stadig fast, at vi kan vente en nedbremsning i den amerikanske økonomi, der hersker tvivl om USA’s pengepolitik og et eller andet sted lurer der også en handelskonflikt med Kina, så helt generelt er USD under pres, hvilket gør det fuldstændig rimeligt, at nogle centralbanker begynder at undre sig, om forholdet mellem deres reserver i USD og andre typer af reserver er det optimale.

Læs mere her:
https://www.gold.org/goldhub/research/gold-demand-trends/gold-demand-trends-full-year-2018