Opret ny alarm

Fremad for guld

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 24.05.2021
Guldpris (XAU-DKK)
16 312,70 DKK/oz
  
+ 96,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
191,58 DKK/oz
  
+ 0,51 DKK

Fremad for guld. Fredag den 21. maj sluttede kursen på 1.881 USD/ounce, den højeste notering siden 7. januar. Og ca. 200 USD højere end noteringen på 1.683 USD/ounce den 30. marts.

Guld i USD

Lad os tage kursudviklingen kort. Onsdag den 12. maj stod guldet i 1.816 USD/ounce. Herefter steg det til 1.865 USD/ounce på Norges nationaldag 17. maj. Dér stod det i stampe et par dage og endte på 1.868 USD/ounce onsdag den 19. maj. Hvorpå det sluttede ugen med end en stigning til omtalte 1.881 USD/ounce fredag den 21. maj.

Tulipanløg fra det osmanniske rige skabte en enorm boble i verdens mest avancerede økonomi i Holland i 1637. Men de er nu pæne. Foto: Sergei Akulich

Og i kroner så det tilsvarende ud. Guldet startede på 11.234 DKK/ounce den 12. maj. Tirsdag den 18. maj var det oppe på 11.467 DKK/ounce og tog endnu en lille stigning til 11.488 DKK/ounce fredag den 21. maj.

Hvorfor så det? Der er flere ting, der går i gulds retning. For det første er det inflationen, som er er stigende både i EU og i USA. ECB-chefen Christine Lagarde sagde i ugen, at det blot er en overgang. Hun vil ikke sænke farten på kapitaludsprøjtningen på markederne. Det fik hun stryg for af markederne, da euroen faldt oven på den bemærkning. Men hun kan ikke sige andet, da rysten på hånden også vil sætte hende og euroen under pres.

Inflationen er tilbage

Tilbage står, at inflationen er tilbage. Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Harald Bie lavede endda en oversigtsartikel over inflation. Både årsagerne, historien og konsekvenser for menigmand kom med. Meget Hans V. Bischoff-agtigt og pædagogisk. Det viser alt sammen, at der er grund til at tage inflationen alvorligt. Bie kalder inflation for “årets vigtigste tema”.

Men egentlig burde det ikke være nogen overraskelse. Vi har set massiv aktivinflation (stigende aktiekurser og meget stigende boligpriser) de sidste mange år. Vi har også rekorder i råvarepriserne. Det er nærmest på høje tid, at forbrugerpriserne (og det er dem, vi normalt reserverer udtrykket inflation) kommer med. Husk: inflationen er en gave til os, der ejer guld.

Guld og krypto

Gulds position som pauseplacering for penge fra aktiemarkedet har længe været truet (overtaget) af bitcoin og andet krypto. Det er ikke underligt. Hvis vi bortset fra, at de er opfundet af og drives mennesker, har de mange af gulds egenskaber. Det er sandheden. Det gælder især begrænsningen i udbuddet, som er en hjørnesten i alle krytovalutaer. Altså, hvis dem, der laver kryptovalutaen, ikke snyder. Det skal man være meget sikker på.

Det er noget andet med guld. Mængden af nyudvundet guld kan ændre sig en lille smule, men guld KAN IKKE duplikeres af mennesket. Alkymisterne prøvede i flere tusind år, men det gik ikke. Vi fik kemien, med alt hvad det førte med sig fra nylonstrømper til havremælk, men der kom ikke noget guld. Vi, der investerer i guld, er derfor sikre på at have et aktiv, der ikke kan blive (meget) mere af.

Bitcoin op, bitcoin ned

Bitcoin har gået sin sejrsgang fra få dollars til en kurs på næsten 65.000 USD ultimo april. Deres succes blev sammenlignet med både tulipanpanikken i Holland i 1637 og South Seas-boblen i 1720’erne. Og hvis man skal udtrykke sig på økonomsprog, så er den slags stigninger, som vi har set med bitcoin, udtryk for ”betydelige ubalancer”. Det betyder, at noget er råddent i økonomien.

Elon Musk, da han blev optaget i Royal Society i 2018. Nu kan han dykke Bitcoin med et enkelt tweet. Man er slet ikke misundelig, heldigvis 🙂 Foto: Royal Society

På det sidste har det da også blæst koldt om bitcoin. Elon Musk meddelte sidste uge – på twitter naturligvis – at nu var det slut med at købe Teslaer for bitcoin. Og Tyrkiet, men især Kina har skældt bitcoin ud på stats-tv og gjort livet besværligt med dem. Det er også godt for guld. For alle de penge, der trykkes og tjenes ved salg af evigt stigende aktiver, skal jo stoppes ind i en madras et eller andet sted. Og vi vil hellere have, at det er guld end bitcoin.

Vi har også set en afmatning i de amerikanske aktier. De ligger højt, men på samme niveau som i begyndelsen af april efter lidt fluktuation i begyndelsen af maj. C25-indekser er først i slutningen af ugen begyndte at stikke hovedet længere frem end niveauet for en måned siden.

Guldprisens udvikling vil være knyttet til spørgsmålet om, hvordan inflationen (der bl.a. hænger sammen med renten) udvikler sig. Det ser ud til, at vi kan være på vej mod en ny situation. Og den kan være lovende for os, der investerer i guld.

Guldpris (XAU-DKK)
16 312,70 DKK/oz
  
+ 96,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
191,58 DKK/oz
  
+ 0,51 DKK

Du vil måske også gerne læse