Hvorfor oprette konto og benytte Tavex ID?
- Alle dine købsoplysninger gemt i din konto
- Se hvordan dine investeringer præsterer
- Genbestil let og hurtigt
- Tilføj produkter til din portefølje
- Nyd luksuriøse markedsværktøjer
Det er ikke kun i danske plovfurer, at historien gemmer på gyldne skatte.
Den estiske arkæolog Marika Mägi, der er forskningslektor ved Tallinns Universitet, men i det private dansk gift og bosat i Brønshøj, har sammen med sit udgravningshold netop fundet en stor deformeret halsring i guld på 175 g i en udgravning på den estiske ø Saaremaa.
Der er tale om en af de største objekter af guld, som er fundet i den estiske muld nogensinde.
Marika Mägi leder udgravningsarbejderne, men den, der holdt i metaldetektoren, var den erfarne detektorfører Jegor Klimov.
Ringen blev fundet, efter at arkæologerne egentlig havde besluttet at afsluttet udgravningerne. Klimov siger til den lokale avis Saarte Hääl, at signalet fra det røde guld var meget svagt, som man ofte oplever det f.eks. fra almindeligt jern.
I alt fandt man 70 forskellige genstande, mange af sølv og forgyldt sølv. De stammer fra perioden 200-400 år efter Kristi fødsel, altså fra den periode, der kaldes romersk jernalder. Fundene passer i type med mange andre fund, særlig fra Sverige og Danmark.
Marika Mägi siger til Saarte Hääl, at fundet støtter teorierne om, at det vestlige og nordvestlige Estland hørte til det samme kulturrum som Skandinavien.
Hun påpeger, at nøglen til dette unikke fund består af forberedelser med kort fra forskellige tidsperioder, forståelse af landskabets logik samt bearbejdning af lokale myter og folklore.
“Held skal der naturligvis også til, men erfaring tæller. Og jeg lytter til, hvad folk siger,” siger Marika Mägi.