Guldbrevet nr. 10 - 2016

Guld i september: Rentespørgsmålet udsat

I september holdt guldprisen i intervallet 1310-1348 USD per ounce, altså med en hvis buffer til juli måneds top 1365 USD/ounce. September måned startede i hausse fra 1310 USD per ounce den sidste dag i august og med en konstant stigning til 1348 USD/ounce den 6. september. Nøjagtig ti dage efter var guldet igen nede i 1310 USD/ounce, hvor på det steg til 1338 USD/ounce efter endnu den tidagescyklus, der endte den 26. september. Så faldt guldet en nøk til 1322 USD/ounce allerede den 28. september og i slutningen af måneden frem til i dag, den 30. september, har guldprisen ligger og rodet i spændet 1322/1324 USD/ounce.

Hvordan kan jeg så forklare, at der var møde i den amerikanske centralbanks Federal Open Markets Commission (FOMC), som sluttede med den traditionelle pressekonference og udtalelse af nationalbankchef Janet Yellen den 21. september, hvilket man knapt kan ane i priskurven. Jeg som altid skriver, at Fed er afgørende for guldprisen.

For det første: markederne foruddiskonterer altid det ene eller det anden givne resultat af noget, der skal ske i fremtiden – og hvis begivenhederne ikke rokker ved det, så kommer der ingen ændring, når begivenheden faktisk finder sted. I markederne er det vigtigste i reglen skuffede forventninger, ikke faktiske begivenheder. Og FOMC-mødet i september ikke ændrede noget. Udgangen var nemlig, at Fed lader de amerikanske ledende renter ligge, hvor de er, nemlig i spændet mellem 0,25% og 0,5%. Syv medlemmer støttede denne linje, men tre ville sætte forskellige rentesatser op til mellem 0,5 og 0,75%.
Der kommer meget snak fra forskellige mellemmer af komiteen og de forskellige ledelser af bankerne i Federal Reserve Systemet om, hvor positivt det går med økonomien, men virkeligheden sætter som regel disse ting til vægs. Fed satte nemlig selv ved mødet i september sit officielle skøn ned for BNP-væksten i USA i år ned til 1,8% fra 2,0%, som banken regnede med så sent som ved sidste FOMC-møde i juni. Skønnet for 2017 og 2018 ligger på 2%, hvilket langt fra er prangende vækstrater i verdens største økonomi. For 2019 regner Fed endda med en lidt lavere vækst, nemlig 1,8%.

Vi konstaterer, at spørgsmålet om en forhøjelse af den amerikanske rente er sparket til hjørne formentlig ind til FOMC-mødet i december, hvor der så vil være gået et år siden den første lille rentestigning, som Fed gennemførte, der pegede frem mod (årsagssammenhængen er ikke helt klar) de største guldprisstigninger i historisk tid, som vi så i begyndelsen af 2016.

Vi konstaterer også, at det er svært at sige noget endegyldigt på kort, mellem eller langt sigt om, hvad en eventuel rentestigning vil betyde for guldprisen. Inden FOMC-mødet i december ligger der et præsidentvalg i USA, som ser mere eller mindre åbent ud, men hvor denne iagttager gerne vil advare om, at der vil komme et lille hop i guldprisen, når/hvis det tyder på en sejr for Donald J. Trump.

Mineselskaber lader sig ikke rive med

Selvom guldpriserne er steget halvdramatisk i løbet af 2016, lader de canadiske og amerikanske mineselskaber sig ikke rive med, viser en ny rapport fra amerikanske Citi Research, som blev offentliggjort i forbindelse med Denver Gold Forum.

Mineselskaber styrter ikke ud for at åbne gamle miner og prospektere nye, viser rapporten fra forskningsenheden under den amerikanske finanskoncern Citicorp. I det hele planlægger de fleste deres produktion ud fra faldende priser og reduceret guldudvinding med canadiske Agnico Eagle som en undtagelse. Agnico Eagle ejer blandt andet den store mine Kittilä i Finland, som vi har skrevet om tidligere her u nyhedsbrevet.

Det, det handler om for de fleste selskaber, er at opbygge deres balance – så den, der regner med dividender, må også kigge sig on efter et andet sted at lægge sine penge. Citi mener dog, at amerikanske Newmont kan være så langt fremme i den henseende, at der kan være dividende på vej snart.