Østrigsk 1 Dukat guldmønt

Historie

Størstedelen af gulddukater, der skildrer Franz Joseph, blev udstedt fra begyndelsen af 1900'erne og herefterefter. 1 dukat-mønter dateret 1915 produceres i dag af den Münze Österreich som officielle prægninger.

Dukat-møntens historie

Det er ingen overdrivelse at hævde, at 1 dukaten er verdens nr. 1 guldmønter med hensyn til ensartethed, og en af de tre vigtigste klassiske mønter, der nogensinde er blevet produceret i Europa. Men i modsætning til hvad man måske tror, stammer den ikke fra Østrig, men trækker i stedet sin arv fra middelalderlige Italien. Fødestedet for gulddukaten, hvis ensartethed ville lette handel i over 700 år, var den italienske by Venedig. I det 12. og 13. århundrede var Venedig et handelsselskab og den dominerende bystat langs kystområderne i Adriaterhavet. For at fremme byens handel og fremtrædende begyndte den herskende hertuger at samle en guldmønt, hvis vægt blev fastsat til 3,5 gram med en bestemt guldrenhed på 98,6% (23,68 karat). Fordi "hertuger" styrede byen, blev den nye mønt betegnet "ducatus", som er latin for "hertugdømme" og dermed navnet på den nuværende "ducat".

Dukatens guldindhold var en marketingkampagne

Fra begyndelsen var ducaten en øjeblikkelig succes. Dette resultat blev delvist henført til Venedigs regionale indflydelse og omfattende handel, men det var møntens høje renhed, der var ansvarlig for dets anerkendelse og accept. Det eneste tilsagn om at rense guld i en sådan høj grad var en præstation i sig selv på det tidspunkt, og som følge heraf udlod dukaten en sådan glansfuld guldfarve, at den får andre mønter ser dystre ud i sammenligning. Bortset fra den florentinske florin, der delte en lignende standard og forkyndt for handelsdominans ved siden af ducat, var den anden cirkulerende mønt af tiden hovedsagelig lavet af sølv eller guld af lavere renhed. Den fascinerende begrundelse for at lave en sådan høj renhedsgrad blev i høj grad henvist til hvad vi i dag ville betegne som "marketing". Rent guld, eller 24 karat guld, er meget blødt, og derfor er mønter af en sådan høj karat ikke egnede som cirkulerende mønter, da de let bliver slidt ned. På den anden side diffrakterer en mønt med en høj finhed den smukke og forførende farve af guld, et aspekt, der til og med i dag er beundret af mange.

Gulddukat bliver den universelle mønt med høj kvalitet

Hovedformålet med dukaten var at sprede Venedigs indflydelse og det var præcis det, den gjorde. Dukaten fremmede handel og faciliterede betaling af varer i hele Middelhavet, og nåede endda fjerntliggende handelsposter i Indien, Afrika og Mellemøsten. I det 15. århundrede havde den venetianske dukat etableret sig som den internationale valuta efter valg. Dens popularitet blev så markant, at andre nationer og bystater begyndte at efterligne den venetianske dukat ved at slå deres egne versioner, omend nogle gange med anderledes design og form, men overholdt den samme standard på 3,5 gram og en guldfinhed på 98,6 procent. De velkendte italienske bystater som Rom, Genova og Firenze, andre udenlandske byer som Konstantinopel og Acre, såvel som de fleste europæiske nationer, herunder Østrig, Sverige, Holland, Tyskland og Rusland, for blot at nævne nogle få, prægede dukater på et tidspunkt i deres historie. Faktisk er dukaten siden starten blevet præget af mere end 250 forskellige insitutioner, herunder både offentlige og private mønter.

Det mest spændende er, at udtrykket "dukat" blev associeret med en regningsenhed, et direkte resultat af venetianernes integritet, men også andre enheder, for at holde vægten og renheden af dukatens uniform gennem aldrene. Bystaten Venedig udstedte dukater med et lignende design i fem århundreder, indtil de blev erobret af Napoleon Bonaparte i 1797.

Dukaten skildrer Habsburgfamiliens våbenskjold

Kongefamilien Habsburg, der på sin vis var ligesom dukaten, havde en magtfuld indflydelse og udholdende gennem århundredene. Familien opstod omkring det 10. århundrede i forbindelse med opbygningen af Habsburg slot i Aargau, Schweiz. I slutningen af tretten århundrede opnåede familien kontrol af hertugdømmet Østrig, som de herskede over i mere end 600 år, indtil Østrig blev en republik i 1919. Habsburgerne var en af Europas mest magtfulde kongefamilier og fik indflydelse gennem ægteskaber og politiske alliancer. De styrede regelmæssigt det hellige romerske imperium (en politiskkonstrueret union, der strækkede fra Rom i Italien til de nordlige dele af Tyskland) mellem det 15. og 18. århundreder. Højdepunktet for familiens magt var, ud over at herske i hjertet af Centraleuropa, indbefattede deres herredømme Spanien, dele af Italien, det meste af Nederlandene og besiddelser i Amerikaerne.

Efter det hellige romerske imperiums nederlag og fald til Napoleon Bonapartes store hær i begyndelsen af 1800-tallet indgik Habsburgerne, kløgtige som de var, i en aftale med Napoleon, som lovede deres alliance og til gengæld fik ret til at trække tilbage til deres gamle højborg i Østrig. Habsburgerne konsoliderede tålmodigt deres lande og magt ved at oprette det østrigske imperium bestående af Østrig og flere vassalstater syd og øst for landet. Da Napoleon havde lidt sit første store nederlag med sin katastrofale kampagne i Rusland, slog Habsburgerne med andre allierede hurtigt imod ham og knuste den franske tidligere storarmé i 1815. Som en af sejrherrene overtog Habsburgerne yderligere territorier, der omfattede Kroatien, de nordlige dele af Italien (Lombardiet-Venetien), og regionen af hvad, der i dag ville betragtes som Vest-Østrig. Det udvidede østrigske rige blev den anden største geografiske nation i Europa, over hvilket Habsburgerne ville regere gennem det næste århundrede.

Dukaten lettede handel i det østrigske imperium

Den første østrigske dukat blev udstedt engang i begyndelsen af det 16. århundrede. Dens fremtrædenhed som handelsmønt ville blive tydeliggjort med udvidelsen af det østrigske imperium i 1816. Det østrigske imperium bestod af tolv forskellige lande, og var derfor et multinationalt rige, der indeholdt Europas tredjestørste befolkning. Imperiet havde en dynamisk økonomi, der var afhængig af handel, en funktion, som den østrigske gulddukaten hjalp med at lette. Imidlertid var dukaten ikke den eneste guldmønt, der blev brugt i det østrigske imperium på det tidspunkt. Decimalmønter, der indeholdt en lavere guldfinhed, hvilket gjorde det mere egnet til håndtering, var foretrukket for de daglige forhold. Disse mønter cirkulerede side om side med dukaten og omfattede den østrigske gulden, krone og den ungarske guldforint. Ikke desto mindre var guldukaten stadig de østrigske borgeres forestrukne mønt at afvikle handelstransaktioner igennem det østrigske imperium.

Franz Joseph dukaten er den mest værdifulde guldmønt i Centraleuropa

Ducats, der bærer Franz Josephs design, er den mest berømte version af de østrigske gulddukater. Dens popularitet stammer fra det faktum, at Franz Joseph blev betragtet som en patriarkalsk myndighed, der holdt imperiet sammen og tegner respekt for sine borgere. Franz Joseph kom til tronen i 1848, men hans første to årtier af regeringstid ville vise sig at være turbulente, hvilket modsiger hans ry for at kunne regere over regionen med en jernnæve. Ved slaget ved Solferino i Italien i 1859, uerfaren i militærstrategi, tillod Franz Joseph sig til at kommandere tropperne, og tabte herefter slaget til de franske og italienske hære og tvang ham til at give Lombardiet (Milano-regionen) til de allierede. I 1866 tabte han den preussisk-østrigske krig, hvilket betød, at han måtte sfgive østrigsk kontrol over den venetianske region til Preussens allierede, den italienske kong Vittorio Emanuele. Et kort år senere tvang den nationalistiske stemning i Ungarn Franz Joseph til at give landsbegrænsende autonomi og skabe det østrig-ungarske imperium i processen. På trods af disse fejltagelser, der begyndte med 1867 og fremefter, ville han styre fredeligt og succesfuldt indtil sin død i 1916.

I denne fredfyldte periode blomstrede det østrig-ungarske imperium. Udvidede industrisektorer, kunstneriske og videnskabelige segmenter af samfund var blomstrende, især i Østrig. Infrastrukturen blev moderniseret, jernbanenet, flodkanaler og havne blev bygget gennem det dobbelte monarki. Ungarn blev en førende fødekilde til resten af Europa og imperiet som helhed blev verdens fjerde største maskinfabrikant. Med stigende indkomsterne og handel blomstrende, Franz Josephs regering blev naturligvis forbundet med en tid med "overflod", hvilket øgede hans popularitet som konsekvens. Han var særligt populær blandt de mere konservative lag af det østrigske samfund, og han tegnede ligeledes et stærkt loyalt resultat i Slovenien, Kroatien, Ungarn og Tjekkiet. Uddeling Franz Joseph dukater til forældrene til et nyfødt barn, til nygifte eller som en mindeværdig gave generelt blev en tradition, som stadig praktiseres i de tidligere lande i det østrig-ungarske imperium.

Munze Österreich

Münze Österreich, et datterselskab af Østrigs centralbank, er en mønt med verdensry, som har rødder tilbage til 1100-tallet. Møntens historie begynder i 1194, hvor Richard Løvehjerte betalte 12 tons sølv for at sikre sin frigivelse fra fangenskabet hos hertug Leopold 5. af Østrig. Hertugen brugte senere sølvet til at præge sølvmønter med og dermed lagde han grundstenen til Münze Österreich. I løbet af dens lange og glorværdige historie har Münze Österreich produceret mange af Europas mest berømte og mest anvendte mønter, herunder guldkroner, floriner, dukater og sølvmønter som Maria Theresia-taleren. Mange af guldmønterne, som blev præget af mønten i Wien, blev brugt i udstrakt grad inden for handel i det østrig-ungarske kejserrige, mens sølvtaleren blev en af de mest prægede og mest anvendte sølvmønter i verdenshandlen mellem 1750 og 1950’erne. I dag er mønten i Wien mest kendt for at producere Europas mest efterspurgte investeringsmønter, de østrigske Philharmoniker-mønter, der sommetider kaldes Wiener Philharmoniker-mønterne, i guld og sølv.