Schweizisk Vreneli Helvetia 20 franc

Historie

Navnet bag den schweiziske 20 franc Helvetia guldmønt

Navnet bag Schweiz’ mest berømte guldmønt, og landet selv, stammer fra en keltisk stamme benævnt Helvetii der bosatte sig i omkring 500 f.Kr. i de alpine områder, i hvad der i dag er anerkendt som Schweiz. Navnet på denne stamme, og efterfølgende regionen, levede videre i det latinske sprog. I dag er Schweiz’ officielle navn Schweiz Konfederationen eller Confoederatio Helvetica på latin, og var derfor grunden til at man navngav den smukke kvindelige personificeringen af Schweiz portrætteret på forsiden af den schweiziske 20 franc guldmønt “Helvetia”.

Etableringen af den schweiziske franc

Op til midten af det 19. århundrede, havde Schweiz’ kantoner (medlemsstater) det privilegium at udstede deres egne mønter. Medlemsstaterne de udstedte et stort antal mønter, der var af forskellige pålydende værdi, vægt og finhed, og som ligeledes var sammensat af forskellige materialer. Desuden var der en stor tilstrømning af udenlandske mønter på grund af Schweiz’ gunstige geografiske beliggenhed som handelsnation og penge som blev sendt  til Schweiz af det relativt store antal schweiziske lejesoldater, der på daværende tidspunkt tjente forskellige kongehuse i Europa. Det store udvalg af mønter komplicerede hverdagens monetære transaktioner, og for at mindske forvirringen og besværet blev de enkelte schweiziske medlemsstater enige om, at eneretten til at præge og udstede mønter skulle overføres til den føderale regering. I 1850 vedtog den schweiziske føderale forsamling den nationale møntlov, som fastsatte, at sølv skulle blive grundlaget for det nye monetære system, og at de sølvmønter skulle kalde den schweiziske franc.

Schweizerfrancen og den Latinske Monetære Union

I 1865 grundlagde Italien, Frankrig, Belgien og Schweiz, Europas første store møntunion under navnet den “Latinske Monetære Union”. Denne union var et forsøg på at forene de respektive landes penge til en enkelt ensartet valuta. De stiftende medlemmer af unionen var enige om en ensartet finhed og vægt deres mønter, som blev sat til at være lig den franske sølv og guld franc, og de blev enige om at at de respektive lande kunne udveksle hinandens guld og sølv mønter, uanset om de blev udført i et andet design, udanset hvilken konge der var afbildet dukke eller navnet på mønterne. Forholdet mellem de to ædelmetaller blev ligeledes standardiseret, og 4,5 gram sølv var således lig med 0,290322 gram guld, med et forhold af 15,5 til 1. Denne standardisering gjorde handel mellem medlemslandene lettere hvilket tiltalte de andre europæiske lande som med tiden også tilsluttede sig unionen. Selvom unionen begik en række fejl, blandt andet ved, at de enkelte regeringer udstedte pengesedler som i antal oversteg det fastsatte faste forhold mellem pengesedler og  ædelmetal mønter i omløb, så var de alle følgerne af dårlige vurderinger og menneskelige fejl. Ikke desto mindre så voksede unionen indtil udbruddet af er fagforeningen udvidet indtil fremkomsten af Første Verdenskrig, og endte formelt et årti senere i 1927.

Skabelsen af den schweiziske 20 franc guldmønt

Trods deltagelsen i en møntunion, der var baseret på både guld og sølvmønter, så valgte Schweiz ikke at udstede sine egne guld francs, da landet tilsluttede sig unionen, en beslutning, som varede i næsten tyve år. Der var to årsager til dette: For det første, så var landets to vigtigste handelspartnere Italien og Frankrig og betød, at landet fik en stor tilstrømning af guldmønter fra disse to lande, og siden disse landes mønter blev anset som lovligt betalingsmiddel af de schweiziske myndigheder, var der ikke behov for at udstede sine egne guldmønter. Den anden grund var, at den pålydende værdi af guldmønterne i møntunion blev sat nogenlunde til markedsprisen for guld, hvilket gjorde det urentabelt at præge og udstede sådanne mønter.

De øvrige medlemmer af fagforeningen tolererede den anden grund for et stykke tid, men da Frankrig beskyldte Schweiz for at snylte på de øvrige landes møntsystem, besluttede den schweiziske forbundsregering, at begynde at udstede sin egen version af guld franc’en i 1883. Selv landet forpligtede sig til at udstede sine egne mønter, udstedte man et forholdsvis lavt antal mønter de kommende tyve år. Men dette ændrede sig ved udbruddet af Første Verdenskrig, hvor både Frankrig og Italien opgav deres ædelmetalstandard til fordel for et fiat-baseret monetært system. I perioden mellem Første og Anden Verdenskrig, udstedte Schweiz cirka 51 millioner guldfrancs, eller 83% af alle schweiziske 20 franc mønter udstedt siden 1883.

Værdien af schweizerfrancen blev støttet af guldstandarden

Anført af USA, opgav verden i 1971 guldstandarden til fordel for et fiat-baseret monetært system. Selvom Schweiz delte et lignende system i forbindelse med udstedelse af papirvaluta, var der en væsentlig forskel, idet den schweiziske nationalbank, var forpligtet have mindst 40% af sine aktiver i guldbarrer. Det betød, at den schweiziske centralbank var ikke i stand til at udvide pengemængden (dvs. oprette en fiat valuta ud af den blå luft), udover det fastsatte forhold mellem papiraktiver og guld. Som følge heraf blev den schweiziske papirfranc opfattetet som et troværdigt derivat af de tidligere guldfranc mønter, en opfattelse, der har gjort den schweiziske franc til en af de stærkeste og bedste valuta siden 70’erne.

Desværre mente magthaverne, at det ikke var i Schweiz’ interesse at have et fiat-baseret monetært system der var så godt som guld, og med politisk støtte, ændrede man den schweiziske grundlov således at Schweiz opgave guldstandarden i april 1999. Et år senere, med guldprisen på en 20 år lavpunkt på $ 250 per ounce, begyndte den schweiziske nationalbank til gradvist afhænde sine guldreserve ved at sælge det på markedet. Salg af den første beholdning af guld blev afsluttet i 2005, hvor 1.300 tons guld blev solgt til en gennemsnitlig pris på 351 dollar per ounce, hvilket førte til et betydeligt tab for det schweiziske folk, set i lyset af, at prisen på guld steg til $ 1900 per ounce i 2011 . Til dags dato har den schweiziske nationalbank solgt 1.550 tons guld af sin oprindelige guldreserver på 2.590 tons, hvorfor den schweiziske nationalbank i dag kun besidder 1.040 tons guld eller 10% af nationalbankens aktiver.