Mexicansk 50 peso

Historie

Den mexicanske peso – vægten af ædelmetal

En af de mange fascinerende aspekter af klassiske guldmønter er deres fængslende historie, som afslører tidligere civilisationer historie, som i visse tilfælde strækker flere hundrede år tlbage. Centenario er en af disse mønter, og dens to navne “Centenario” og “Mexicanske 50 pesos” har hver en unik historie at fortælle. Den mexicanske 50 peso, møntens mest almindelige navn, stammer fra det faktum, at der på møntens forside står “50 pesos”. Det er imidlertid ordet “peso”, der er særligt interessant. Dette spanske ord betyder bogstaveligt “vægt” og blev oprindeligt brugt som en henvisning til den berømte spanske sølvdollar.

Den spanske silver dollar blev introduceret til verden efter Spaniens valutareform i 1497, og etablerede hurtigt sig som den vigtigste handelsmønt i Amerika og Asien mellem det 16. og 19. århundrede. Valutareformen som hjalp med at gøre denne mønt populære omfattede definitionen af en sølvstandard, som havde “real” som sin regningsenhed. Hver ”real” var lig med 3,195 gram sølv, og den spanske sølvdollar havde en pålydende værdi på 8 Reales. Det betød, at mønten indeholdt en sølvfinheden af 25,56 gram, da mønten var delelig i otte lige store dele (25,56 / 8 = 3,195), hvorfor denne mønt blev benævnt “vægten af otte” (peso de ocho på spansk).

En fascinerende og væsentlig årsag til den spanske 8 ”real” sølv dollar var opdelt i otte lige store vægte, var på grund af en særlig optællingsmåde. Mønten kunne deles i to, fire eller endda otte enheder, så spanske erhvervsdrivende lettere kunne tælle valutaen på hænderne når de handlende skulle afregne deres varer. Men har en person har ikke 10 fingre? Jo, men de spanske købmænd besluttede, at tommelfingrene ville blive brugt til at angive alt fire fingre. Det er derfor den spanske sølvvaluta blev oprettet på basis af otte, hvilket betød, at den mindste enhed i teorien var 1/8.

En interessant detalje er, at alle de store børser i USA brugte det spanske sølvpeso system til tælle til værdien af værdipapirer, obligationer og virksomhedens aktier i mere end 200 år. Faktisk fortsatte dette optællingssystem i brøker indtil år 2000, hvor alle amerikanske aktiemarkeder skiftede til decimalsystemet.

Guld Centenario – et herlig århundrede

Ordet “Centenario”, som er det officielle navn på denne guldmønt, er et spansk adjektiv, som omhandler en periode på 100 år. Grunden til at mønten fik dette navn var, at mønten blev udstedt for at fejre 100-året for Mexicos uafhængighedskrig som sluttede i 1821. Centenario guldmønten er derfor indbegrebet af den medrivende historie om denne krig og var begyndelsen til de revolutionære idealer, der satte gang i den mexicanske revolution mod de spanske herremænd. Forud for sin uafhængighed i 1821, var Mexico en spansk koloni og blev gentagne gange udnyttet som en indtægtskilde af det spanske kongehus, som opkrævede skatter og afgifter på landets handel og produktion af varer.

Udvinding af rigdom fortsatte i 300 år, indtil begyndelsen af 1800’erne, da den uddannede kreolerbefolkning i Mexico begyndte at sætte spørgsmål ved deres forhold til Spanien. Kreolerne var europæerne, og for det meste af spansk oprindelse, men født i Mexico. Selv om de var i lovens forstand var spanierne, var de udelukket fra besidde eventuelle højere stillinger i kirken eller staten og kreolerne kommercielle aktiviteter blev ligeledes stærkt begrænset. I 1810, havde befolkningen i Mexico passeret seks millioner indbyggere, hvoraf kun 15.000 var spaniere. I modsætning til spanierne, der nød et overdådigt liv i Mexico, var det store flertal af landets befolkning, især de indfødte indianere og de lokale landmænd, fattige. Samme år, var Mexicos bruttonationalprodukt på 24 millioner pesos, hvoraf Royal Treasury i Madrid tog 25% af dette beløb, eller 6 millioner pesos, i skat. En gruppe af Kreoleske intellektuelle sagde til sidst ”Nok”, og den 16. september 1810 begyndte den mexicanske kamp for selvstyre.

Revolutionen blev ledet af den kreolske præst Miguel Hidalgo, som lykkedes at samle en hær af mere end 80.000 mænd. Trods et stort antal styrker, bestod de revolutionære tropper mest af fattige mexicanere, som ikke havde nogen formel uddannelse og var utilstrækkeligt bevæbnede. Dette var tydeligt under Slaget ved Calderon hvor 6.000 tungt bevæbnede og veltrænede spanske soldater besejrede Hidalgo revolutionshær. Mange oprørere mistede livet ved slaget, og Hidalgo selv blev taget til fange og henrettet.

Revolutionen blev bremset kun et år efter at den var begyndt. Men til trods for tabet af sin leder og hærens opløsningen, fortsatte ånden fra revolutionen, og i 1821 skiftede mange loyale kreolske royalister, som tidligere havde opretholdt den spanske krones interesser side, og støttede et uafhængigt Mexico. Samme år førte revolutionen endelig til erklæringen af den uafhængige Første mexicanske Imperie. Alle disse begivenheder er mindet i Centenario guldmønten, som også forestiller den smukke Uafhængighedsengel, Mexicos symbol på frihed fra Spanien.

Uafhængighedsenglen afbildet på den mexicanske 50 pesos guldmønt

Et af de vigtigste aspekter som adskiller den mexicanske 50 pesos fra andre historiske guldmønter er det smukke design af Uafhængighedsenglen (”Angel of Independence”), også kendt som Winged Victory. The Angel of Independence er en allegorisk personificeringen af Nike, gudinden fra den græske mytologi, der fløj over slagmarker og belønnede sejrherrerne med ære og storhed, symboliseret ved en krans af blade hun holdt i sine hænder. Den afbildede Angel of Independence på forsiden af medaljen er en miniaturekopi af sejrssøjlen som blev bygget i 1910 i Mexico City. Søjlen blev bygget for at markere 100-årsdagen for Hidalgos opstand i 1810. Monumentet er imponerende: Stensøjlen er 36 meter høj og på toppen finder man Angel of Independence, der knuger en laurbærkrone og er næsten 7 meter høj. The Angel of Independence , eksklusiv stensøjlen, vejer 7 tons og er belagt med 24 karat guld. For foden af stensøjlen findes et mausoleum, som indeholder  holder de jordiske rester af flere helte, der kæmpede for den mexicanske uafhængighed, hvoraf en af dem er Hidalgo.

Mexicanske 50 pesos guldmønter blev udstedt af den ældste mønt i Amerika

Efter Christopher Columbus ‘opdagelse af den nye verden, blev de områder, i hvad der i dag anses som Mexico, i begyndelsen af 1500-tallet indlemmet i det spanske imperium. Spanske bosættere opdagede hurtigt, at Mexico var rig på mineraler, især i sølv. Med den voksende handel i Mexico, var der en stadig stigende efterspørgsel efter mønter, der ville fremskynde denne handel. Set i lyset af den rigelige forsyning af sølvmalm blev det i 1535 besluttet at etablere en mønt i Mexico City. Den mexicanske mønt, som også prægede 50 peso guldmønten, begyndte at præge den spanske 8 ”real” sølvdollar mønt i slutningen 1530’erne.

Takket være kongelige spanske manuskripter, er der en hel del viden om, hvordan den mexicanske mønt blev drevet i dens stiftende år. Mønten tilbød raffinering af guld og prægning af mønter. Når købmænd og handelsfolk havde behov for mønter, henvendte de sig til den mexicanske mønte, der, mod et gebyr leverede mønter. Transaktionen mellem de to parter foregik på følgende måde: enten kunne købmanden medbringe sit eget sølv, som derefter blev smeltet, analyseret og præget til mønter, eller han ville købe sølvbarrer ved møntens støberi og derefter få dem præget til mønter. For eksempel, hvis den handlende købte sølv ved møntens støberi, så skulle han betale et gebyr på to Reales (2 x 3,195 gram sølv) for hver 214 gram sølv han ønskede omdannet til mønter. Således var mønten honorar ca. 3% af den samlede vægt, der skulle have laves til mønter.

Næsten 35% af dette gebyr gik til de personer der drev mønten, 32% gik til mønten skattekammer, møntmagerne modtog 11%, personerne som analyserede metallet og gravørerne fik hver 7%, og det tilbageværende beløb blev fordelt mellem indvejningensmesteren, sekretæren, de faste udgifter og vagterne.

Efter at mønten og købmanden havde indgået en aftale, blev købmandens sølv fragtet til et særligt område i mønten, hvor metallet blev analyseret og rullet ud  i strimler. Strimlerne blev skåret i runde planchetter der blev derefter vejet for at sikre, at vægten var korrekt. Derefter gennemgik planchets udglødnings proces, dvs. at mønterne blev opvarmet og afkølet ved en specifik temperatur for at genskabe den styrke, der var gået tabt, da metallet blev rullet og skåret. Endelig blev metallet  anbragt mellem to matricer (metalstykker, som indeholdt det billede, der skal trykkes på mønten) og blev slået med en hammer for at producere spanske sølv ”real” mønter.

Den mexicanske mønt er i dag stadig er i drift, hvilket gør det til det ældste mønt i Amerika. Ud over at være ansvarlig for prægning af Mexicos cirkulerede mønter, så producerer mønten også, hvad mange anser for at være en af de smukkeste investeringsmønter, guld og sølv Libertad mønterne.

The Mexican Mint 

Efter Christopher Columbus ‘opdagelse af den nye verden, blev de områder, i hvad der i dag anses som Mexico, i begyndelsen af 1500-tallet indlemmet i det spanske imperium. Spanske bosættere opdagede hurtigt, at Mexico var rig på mineraler, især i sølv. Med den voksende handel i Mexico, var der en stadig stigende efterspørgsel efter mønter, der ville fremskynde denne handel. Set i lyset af den rigelige forsyning af sølvmalm blev det i 1535 besluttet at etablere en mønt i Mexico City. Den mexicanske mønt, som også prægede 50 peso guldmønten, begyndte at præge den spanske 8 ”real” sølvdollar mønt i slutningen 1530’erne.

Takket være kongelige spanske manuskripter, er der en hel del viden om, hvordan den mexicanske mønt blev drevet i dens stiftende år. Mønten tilbød raffinering af guld og prægning af mønter. Når købmænd og handelsfolk havde behov for mønter, henvendte de sig til den mexicanske mønte, der, mod et gebyr leverede mønter. Transaktionen mellem de to parter foregik på følgende måde: enten kunne købmanden medbringe sit eget sølv, som derefter blev smeltet, analyseret og præget til mønter, eller han ville købe sølvbarrer ved møntens støberi og derefter få dem præget til mønter. For eksempel, hvis den handlende købte sølv ved møntens støberi, så skulle han betale et gebyr på to Reales (2 x 3,195 gram sølv) for hver 214 gram sølv han ønskede omdannet til mønter. Således var mønten honorar ca. 3% af den samlede vægt, der skulle have laves til mønter.

Næsten 35% af dette gebyr gik til de personer der drev mønten, 32% gik til mønten skattekammer, møntmagerne modtog 11%, personerne som analyserede metallet og gravørerne fik hver 7%, og det tilbageværende beløb blev fordelt mellem indvejningensmesteren, sekretæren, de faste udgifter og vagterne.

Efter at mønten og købmanden havde indgået en aftale, blev købmandens sølv fragtet til et særligt område i mønten, hvor metallet blev analyseret og rullet ud  i strimler. Strimlerne blev skåret i runde planchetter der blev derefter vejet for at sikre, at vægten var korrekt. Derefter gennemgik planchets udglødnings proces, dvs. at mønterne blev opvarmet og afkølet ved en specifik temperatur for at genskabe den styrke, der var gået tabt, da metallet blev rullet og skåret. Endelig blev metallet  anbragt mellem to matricer (metalstykker, som indeholdt det billede, der skal trykkes på mønten) og blev slået med en hammer for at producere spanske sølv ”real” mønter.

Den mexicanske mønt er i dag stadig er i drift, hvilket gør det til det ældste mønt i Amerika. Ud over at være ansvarlig for prægning af Mexicos cirkulerede mønter, så producerer mønten også, hvad mange anser for at være en af de smukkeste investeringsmønter, guld og sølv Libertad mønterne.