Hollandske 10 gylden Wilhelmina

Historie

Den hollandske guilder – den gyldne mønt

Igennem historien har nationer anvendt deres konkurrencemæssige fordele til at udvide både deres rigdom og territorier. Til trods for at Holland ikke var anderledes i denne henseende, så begyndte landets historie som en søfarende nation og kolonimagt gennem en usædvanlig, omend velsmagende resource; nemlig fisk.

Nordsøen besad et stort antal af denne resource, hvorfor hollænderne blev meget dygtige fiskere. For at drage mest fordel af den store mængde af fisk i Nordsøen, udviklede hollænderne perfekte skibsbygningsteknikker, hvilket førte til at de var i stand til at bygge hurtige og robuste fragtskibe. De hollandske skibe kunne fragte mere og med en mindre besætning end deres rivaler, og til trods herfor, var de billigere at bygge – et følge af det 16. århundredes teknologiske gennembrud: de vinddrevne savværk, en hollandsk opfindelse. Opfindelsen omdannede træ til tømmer mere effektivt, hvilket reducerede omkostningerne til bygning af skibe.

Omkring 1670, havde hollænderne formået at skabe en kæmpe handelsflåde; landet havde flere skibe end England, Frankrig, Tyskland og Spanien havde tilsammen. Siden hollænderne, af natur, var handelsfolk skabte de handelsruter til Amerika og Fjernøsten, og stiftede flere kolonier i processen (hvorfra de tjente enorme mængder af penge), samtidig med de fik cementeret Den Hollandske Republik som en af verdens førende handelscentre.

For at facilitere den hollandske handel, var der naturligvis brug for en møntenhed, og hollænderne udstedte en lang række forskellige guld og sølvmønter. Hollandske dukater, suivers, cavalier og ducatons, bare for at nævne et par stykker, blev populære mønter som blev spredt verden over af den hollandske handelsflåde. Guilderen, havde til gengæld en anden rolle at udfylde.

I forlængelse af stiftelsen af det Forende Hollandske Rige i 1815, hvilket samlede alle de forhenværende hollandske provinser under et styre, blev guilderen introduceret som kongerigets officielle mønt, en rolle som mønten besad indtil 1933. Guilderen, eller ”gulden” på hollandsk, hvilket betyder ”gylden”, blev udmøntet med pålydende 5, 10 og 20 gulden, hvoraf 10 gulden viste sig at være den mest populære. Udover en række småændringer i dets design (generelt var det det samme design der vedblev under møntens levetid), forblev møntens lødighed og dimensioner uændrede i 115 år, et klart bevis på dens popularitet. De mest udstedte mønter var dem som afbildede Kong William III og Dronning Wilhelmina.

Den viljestærke Dronning Wilhelmina afbilldet på 10 guilder guldmønten

I 1890, blot 10 år gammel, blev Wilhelmina, datter og Kong William III’s eneste arving, udråbt til konge af Holland. Anset som værende intelligent, charmerende og taktfuld, bevirkede hende viljestærke personlighed, at blev anset som en af Hollands mest indflydelsesrige regent gennem tiderne. Under hendes regeringstid som omfattede de to verdenskrige, en alvorlig økonomisk depression og et omfattende skifte i kolonimagternes styre. Hun holdt Holland ude af Første Verdenskrig, og fastholdt et forholdsvist godt politisk forhold med alle stormagterne. Dronning Wilhelmina var i sandheden en dygtig politiker, og opnåede verdensomspændende respekt og anerkendelse, da hun i en alder af 20 år trodsede den engelske flådes blokade af Sydafrika og sendte et krigsskib fra den hollandske flåde for at rede Paul Kruger, en ledende figur blandt Boerne (efterkommere af hollandske bosættere) der kæmpede for uafhængighed fra det britiske kolonistyre.

Dronningens formåen var ikke kun begrænset til statsanliggender, idet hun også var en dygtig forretningskvinde, hvorfor hun også formåede at blive verdens rigeste kvinde via hendes gode investeringer. Til trods for hendes omfattende rigdom, så levede hun et meget simpelt liv, og idet hun personificerede de hollandske dyder og værdier, blev hun Hollands mest elskede og længest regerende monark.

Den hollandske guilder – den gyldne mønt

Igennem historien har nationer anvendt deres konkurrencemæssige fordele til at udvide både deres rigdom og territorier. Til trods for at Holland ikke var anderledes i denne henseende, så begyndte landets historie som en søfarende nation og kolonimagt gennem en usædvanlig, omend velsmagende resource; nemlig fisk.

Nordsøen besad et stort antal af denne resource, hvorfor hollænderne blev meget dygtige fiskere. For at drage mest fordel af den store mængde af fisk i Nordsøen, udviklede hollænderne perfekte skibsbygningsteknikker, hvilket førte til at de var i stand til at bygge hurtige og robuste fragtskibe. De hollandske skibe kunne fragte mere og med en mindre besætning end deres rivaler, og til trods herfor, var de billigere at bygge – et følge af det 16. århundredes teknologiske gennembrud: de vinddrevne savværk, en hollandsk opfindelse. Opfindelsen omdannede træ til tømmer mere effektivt, hvilket reducerede omkostningerne til bygning af skibe.

Omkring 1670, havde hollænderne formået at skabe en kæmpe handelsflåde; landet havde flere skibe end England, Frankrig, Tyskland og Spanien havde tilsammen. Siden hollænderne, af natur, var handelsfolk skabte de handelsruter til Amerika og Fjernøsten, og stiftede flere kolonier i processen (hvorfra de tjente enorme mængder af penge), samtidig med de fik cementeret Den Hollandske Republik som en af verdens førende handelscentre.

For at facilitere den hollandske handel, var der naturligvis brug for en møntenhed, og hollænderne udstedte en lang række forskellige guld og sølvmønter. Hollandske dukater, suivers, cavalier og ducatons, bare for at nævne et par stykker, blev populære mønter som blev spredt verden over af den hollandske handelsflåde. Guilderen, havde til gengæld en anden rolle at udfylde.

I forlængelse af stiftelsen af det Forende Hollandske Rige i 1815, hvilket samlede alle de forhenværende hollandske provinser under et styre, blev guilderen introduceret som kongerigets officielle mønt, en rolle som mønten besad indtil 1933. Guilderen, eller ”gulden” på hollandsk, hvilket betyder ”gylden”, blev udmøntet med pålydende 5, 10 og 20 gulden, hvoraf 10 gulden viste sig at være den mest populære. Udover en række småændringer i dets design (generelt var det det samme design der vedblev under møntens levetid), forblev møntens lødighed og dimensioner uændrede i 115 år, et klart bevis på dens popularitet. De mest udstedte mønter var dem som afbildede Kong William III og Dronning Wilhelmina.