Opret ny alarm
Opret ny Tavex Prisbot
+ -
Opret ny Tavex Prisbot
Tavex Prisbot opsummering

Du kan annullere en Prisbot™ når som helst, og den automatiske ordre botten laver, er ikke bindende.

Italiensk 20 Lira Umberto I

På lager
Hvis du ønsker at eje en del af Italien i 1800-tallet, en periode, som er præget af ... Læs mere
Vi sælger Vi køber Spread
3 299,32 DKK
2 873,55 DKK 12.90%
Selvafhentning - GRATIS
Forsikret værdipakke - 123,75 DKK
Se mindre
Selvafhentning - GRATIS
Leveringsomkostninger starter fra 123,75 DKK
Se mere

Introduktion

Hvis du ønsker at eje en del af Italien i 1800-tallet, en periode, som er præget af bemærkelsesværdige kulturelle fremskridt og fascinerende ændringer i magtforholdene, så er Tavex stolt over at kunne præsentere et meget spændende objekt, nemlig 20 lire i guld Umberto 1. 20 lire i guld symboliserer historien for huset Savoien, en af de ældste fyrstehuse i Europa og dets ambition om at erobre og forene den splittede italienske halvø. Disse guldmønter, der ud over at fortælle den gribende historie om Italiens transformation mod et forenet kongedømme, markerer også den første konsolidering af landets møntvæsen i mere end 300 år. 20 lire i guld Umberto 1. er derfor et fund for enhver møntsamling, og på trods af at der er relativt få af dem, er de stadig fordelagtigt prissat, hvilket gør dem til en ideel mønt for investorer, der ønsker at eje værdifulde historiske guldmønter, som kan berøres.

Hvorfor dette produkt

  • 20 lire i guld Umberto 1. passer godt til samlinger. Det relativt lille oplag og deres repræsentation af den mangesidige og farverige italienske historie gør, at 20 lire-mønten er populær blandt samlere og numismatikere.
  • 20 lire i guld Umberto 1. er penge. De er fritaget for moms og kan veksles i hele Europa af både ædelmetalhandlere og investorer.
  • 20 lire i guld Umberto 1. var en del af det moderne Europas første monetære union. 20 lire-guldmønterne var symbolet på Italiens monetære stabilitet, ensartethed og troværdighed, hvilket gjorde dem til en integreret del af den latinske møntunion, det moderne Europas første større monetære union.
  • 20 lire i guld Umberto 1. er en god måde at sprede sin risiko på. Guldets ringe korrelation med andre finansielle instrumenter gør, at investeringer i 20 lire-guldmønter fungerer som en afdækning mod risici i markedet.
  • 20 lire i guld Umberto 1. er det samme som opsparing. 20 lire-guldmønter er en ideel investering for enhver, der sparer langsigtet op, og som sætter pris på sikkerheden og stabiliteten i at eje sine egne fysiske guldmønter med status af lovligt betalingsmiddel.

At købe guldgenstande betyder lav risiko og sikring af værdi

Gulds værdi er steget i årenes løb, hvilket gør det ideelt til at bevare eller øge ens formue.

  • Produkt værdi (1pc)
    3 299,32 DKK
  • Tilbagekøbspris
    2 873,55 DKK
  • Din risiko nu
    425,77 DKK

Fakta: Prisen på guld er i DKK steget 98.88% igennem de sidste 8 år. Den laveste pris var 7 537,09 DKK/oz og den højeste pris 17 061,50 DKK/oz. Den aktuelle markedspris er 16 210,30 DKK/oz

Historie

Huset Savoien og den italienske 20 lire i guld

Skabelsen af mønten 20 lire i guld kan tilskrives et af de ældste fyrstehuse i Europa, huset Savoien. Huset Savoiens historie begynder for næsten 1000 år siden i et lille alpeområde mellem Schweiz, Frankrig og Italien. Det er ganske interessant, at huset Savoien i løbet af de følgende århundreder ikke udvidede sit territorium med traditionelle midler, det vil sige ved erobring med magt, men gennem fordelagtige ægteskaber og alliancer. Selvom huset tabte sine territorier flere gange til større regionale spillere, som f.eks. Napoleon Bonaparte, lykkedes det altid mirakuløst for huset Savoien at genvinde sine områder og noget mere.

I begyndelsen af 1800-tallet var Italien en del af det franske kejserrige, men på grund af Napoleons afgørende nederlag ved Waterloo, brød det franske kejserrige sammen og Frankrig opgav herredømmet i Italien. Italien var derpå opdelt i regioner, hvor mange blev satellitstater til Østrig som belønning for Østrigs deltagelse i Napoleonskrigene. Huset Savoien var mere heldigt i forbindelse med opdelingen af Italien. Det fik selvstændigt herredømme over øen Sardinien og den nordvestlige del af Italien mod grænsen til Frankrig. Den nye region blev kaldt for kongeriget Sardinien og var en af de tre største regioner i Italien.

Det splittede Italien havde hverken en central regering eller en stærk hær, hvilket var præcis, hvad Østrig ønskede, således at man lettere indirekte kunne herske over en større del af Italien. Ikke overraskende opstod der i midten af 1800-tallet en stærk revolutionær bevægelse af nationalister, som ønskede at forene Italien. Efter forskellige rejsninger mod Østrig i de større norditalienske byer, besluttede kongeriget Sardinien at erklære den Første Italienske Uafhængighedskrig mod Østrig. Desværre for de revolutionære var krigen snart til ende efter en række afgørende sejre til østrigerne.

Selvom det havde tabt første forsøg, så prøvede kongeriget Sardinien med kong Vittorio Emanuele 2. (Umbertos far) igen ti år senere ved at erklære den Anden Italienske Uafhængighedskrig mod Østrig i 1859. Det gik bedre for italienerne denne gang, takket være støtte fra Napoleon 3. af Frankrig og en større og mere organiseret nationalistisk bevægelse under ledelse af den berømte italienske revolutionære Giuseppe Garibaldi. Efter to krige var det lykkedes for Vittorio Emanuele 2. at sikre sig alle dele af Italien bort set fra Rom og Veneto-regionen i nordøst. Derfor udråbte man i 1861 kongedømmet Italien med kong Vittorio Emanuele 2. som monark. For at markere de næsten fem årtier, det havde taget at forene Italien, introducerede man guldliren med portrættet af sejrherren, kong Vittorio Emanuele 2. og våbenskjoldet for hans hus, Savoien. Man kaldte Vittorio Emanuele for “Fædrelandets fader” på grund af den rolle, han havde spillet i samlingen af Italien. Selvom han ikke var den eneste person, som var ansvarlig for samlingen af Italien, det såkaldte risorgimento, så viste han sig at være en stor diplomat og militærstrateg. Kong Vittorio Emanuele 2. regerende Italien med fast hånd indtil sin død i 1878, hvor tronen overgik til hans søn Umberto 1.

Lire i guld og sølv forener Italiens møntvæsen

Det lykkedes ikke blot for huset Savoien at forene Italien, det forenede også halvøens møntvæsen. Inden samlingen havde hver eneste større region sine enge penge i omløb. For eksempel, så anvendte Pavestaten, den del af Italien, som blev regeret af paven, scudos. Kongeriget Neapel brugte piastre, Lombardiet-Venedig prægede floriner og kongeriget Sardinien udstedte lire. De nye lire i guld og sølv var en fortsættelse af den møntfod, som blev anvendt i kongeriget Sardinien. Årsagen til, at man valgte den sardinske møntfod var, at den allerede i 1816 var blevet afstemt, så den var ligeværdig med den franske guldfranc i forhold til renhed og vægt. Det gjorde, at liren kunne cirkulere i Frankrig i paritet med francen, og at franc kunne det samme i kongeriget Sardinien, hvilket gjorde det lettere at handle og udveksle varer. I øvrigt var francen under Italiens samling en større regional valuta, hvilket gjorde det endnu mere fornuftigt at basere liren på den franske franc. Den nye ensartethed, som sølv- og guldliren førte med sig, øgede handlen i Italien og gjorde, at Italien kunne være en af grundlæggerne af det moderne Europas første større valutaunion, den latinske møntunion.

Den italienske 20 lire i guld var en del af Europas guldmøntfod

I 1865 indgik Frankrig, Belgien, Italien og Schweiz den første større møntunion i det moderne Europa, den latinske møntunion. Unionen var et forsøg på at forene de respektive landes valutaer til en fælles valuta. Deltagerne blev enige om en ensartet renhed og vægt for deres valutaer og disse blev sat i overensstemmelse med den franske franc i guld og sølv, præcis som kongeriget Sardinien havde gjort 50 år forinden. Deltagerne blev enige om frit at veksle hinandens guld- og sølvmønter til kurs 100, uanset om mønterne havde en anden udformning eller motiv. Forholdet mellem de to ædelmetaller blev også standardiseret, sådan at 4,5 gram sølv blev lig med 0,290322 gram guld, et forhold på 15,5 til 1. Standardiseringen gjorde det lettere at handle blandt medlemsstaterne og blev opfattet positivt, hvilket fik det ene europæiske land efter det andet til at gå med. Selvom unionen havde en lang række indbyggede fejl – en af dem var, at de individuelle stater udstedte for mange seddelpenge i forhold til den faste relation, som var aftalt mellem papirpenge og ædelmetalmønter i cirkulation – var disse alle resultater af dårlig menneskelig dømmekraft, mere end det var en fiasko for de ensartede mønter i ædelmetal. Uanset dette fortsatte unionen med at ekspandere indtil begyndelsen af 1. verdenskrig – Dansk Vestindien gik i praksis med i 1904. Formelt blev unionen først afskaffet i 1927.

Den italienske 20 lire i guld og kong Umberto 1

Som de andre medlemmer af huset Savoien fik prins Umberto den bedste mulige uddannelse. Selvom han var veluddannet, forventede man sig af ham, at han fik en militær karriere, særligt eftersom revolutionskrigen, som ledte frem mod Italiens samling, stadig var i gang. Han begyndte sin karriere som kaptajn i Sardiniens hær, hvor han sammen med sine soldater udkæmpede en række afgørende slag mod de østrigske styrker i løbet af den anden og tredje italienske uafhængighedskrig. Hans heroiske mod i flere af slagene gjorde, at han modtog en række dekorationer og bragte ham på god fod med sine undersåtter.

Efter kong Vittorio Emanuele 2.’s død i 1878, blev Umberto 1. konge af det forenede Italien. Nogle siger, at hans regeringsperiode var kontroversiel. På den ene side blev han kendt som “den gode konge”, fordi han udviste omsorg og empati overfor almindelige mennesker flere gange i løbet af sin regering. Da en stor oversvømmelse ramte Venedig, tog han selv af sted til de ramte områder for at organisere hjælpearbejdet. Og da et frygteligt jordskælv ødelagde den italienske by Casamicciola i 1883, blev kong Umberto endnu en gang involveret, både med finansiel og personlig hjælp. Et år senere tilbød han tilsvarende at hjælpe, da en koleraepidemi brød ud i Syditalien. På den anden side var der stor utilfredshed med kongen blandt de venstreorienterede. Hans mangel på popularitet i denne gruppe kan til dels forklares med hans kolonipolitik i Afrika, som i hvert fald var en delvis fiasko, og også fordi hans regeringstid forbindes med en styrkelse af de konservative kræfter i de italienske regeringer.

Kong Umberto 1.’s regeringsperiode kom til en brat afslutning i 1900, da han blev dræbt af en italiensk anarkist som hævn for et oprør i Milano. En italiensk general beordrede sine soldater til at skyde mod oprørerne og efter nedkæmpelsen af oprøret, dekorerede kong Umberto generalen for at have genoprettet roen i Milanos gader. På grund af Umbertos venlige behandling af generalen besluttede anarkisten sig for at myrde kongen som hævn.

Trods at Umberto regerede længere end sin far, Vittorio Emanuele 2., blev der udstedt betragteligt færre 20 lire-mønter med hans portræt. Selvom Umberto regerede til 1900, blev den sidste 20 lire i guld med hans portræt præget i 1897.

Produktvægt i gram
6.4516
Guld vægt i gram
5.80644
Renhed
900
Guld vægt i troy ounces
0.18668
Diameter
21
Tykkelse
-
Beskrivelse af pålydende værdi
20 lira
Producent
Italien

Forside

Forsiden portrætterer kong Umberto 1. Navnet og titlen “UMBERTO I RE D’ITALIA”, Umberto 1., konge af Italien, omgiver hans portræt. Ved kongens hals ses prægningsåret og chefgravørens navn “SPREANZA”.

Bagside

Bagsiden afbilder huset Savoiens våben, som er omgivet af en krone og en bladkrans. I midten ses værdiangivelsen “L 20” ved siden af det kongelige våben og møntmærket findes nederst.

Emballage

Hver mønt leveres i en kapsel af hård plast.

Afhentning i Tavex butik

Du kan vælge at afhente din bestilling i vores butik i København. Så snart vi modtager din betaling kontakter vi dig via mail og telefon, og du kan herefter afhente din bestilling.

Levering via UPS

Efter modtagelse af din betaling afsendes din bestilling hurtigst muligt (normalt indenfor 24 timer) og du modtager et trackingnummer fra UPS. UPS` leveringstid er ca. 1-3 hverdage.

For at sikre, at vores kunder personligt modtager og kvitterer for modtagelsen af de afsendte varer, sendes bestillinger som værdipakke via UPS med omdeling, hvor underskrift er påkrævet. UPS forsøger levering af tre gange. Har man ikke været hjemme til modtagelse af pakken efter de 3 forsøg, returneres pakken til Tavex. Du kan følge din pakke via dit Trackingnummer her.

I visse tilfælde er det muligt at bestille afhentning af din pakke ved et UPS udleveringssted, dette kræver særlig aftale med Tavex. Vi gør opmærksom på, at udleveringssted kan bede om fremvisning af ID ved afhentning af pakker.

Bemærk venligst, at alle bestillinger (medmindre andet aftales med Tavex) sendes med omdeling, og at du derfor være hjemme og underskrive for modtagelse – Kontakt os hvis du ønsker at få sendt din pakke til et UPS udleveringssted.

Forsikring

Din pakke sendes som forsikret værdipakke med UPS og såfremt din pakke mod forventning skulle forsvinde eller blive beskadiget under transporten, vil Tavex gen-sende din bestilling eller refundere din betaling. Forsikringen er gældende indtil du har kvitteret og modtaget for pakken.

Emballage

Din bestilling pakkes i beskyttet emballage og sendes i en diskret umarkeret kuvert/pakke.

Tracking

Så snart din bestilling er pakket, sendes dit trackingnummer til din email. Via UPS hjemmeside kan du følge din pakkes lokation og status.

Forsendelsesomkostninger

Tavex tilbyder fri fragt ved køb over 8.500 DKK(ekskl. moms.)

 

0 – 8.500 DKK ekskl. moms 123,75 DKK
8.501 – 1.000.000 DKK ekskl. moms Fri Fragt
1.000.000+ DKK ekskl. moms Kontakt os

 

Overstående priser er gældende for leveringer i Danmark (ikke inklusiv Grønland eller Færøerne). Såfremt du ønsker levering til udlandet bedes kontakte os på +45 3311 1510 eller tavex@tavex.dk.

Forsinkelser/varer som ikke er på lager

Såfremt din pakke mod forventning afsendes senere, et givet produkt ikke er på lager eller midlertidigt udsolgt, så vil du blive kontaktet via telefon eller email og du vil få oplyst om forventet leveringstid af din bestilling.

OBS: Ved levering med UPS og afhentning i vores butik skal du fremvise gyldigt billede-ID (pas eller kørekort).

  • Fri fragt ved køb over 8.500 DKK
  • Stort lager
  • Hurtig levering
  • 100% forsikret forsendelse

Stort lager

Størstedelen af Tavex’ produkter er altid på lager og derfor kan Tavex også tilbyde hurtig forsendelse eller selvafhentning samme dag til markedets førende priser. Tavex er officiel partner med alle de store møntproducenter i verden.

Afhentning samme dag

Vær velkommen til at besøge vores butik indenfor vores åbningstider (9-19) eller få gratis konsultation og lær mere om et specifikke produkter. Hvis du køber online, kan du afhente produkterne samme dag, vi modtager betalingen.

Lave priser

Med over 25 års erfaring på markedet, samt større lagerbeholdning, er Tavex i stand til at tilbyde dig de bedste priser på markedet. Hos Tavex kan du maksimere dit afkast på dine investeringer pga. lave marginer og spreads.

Genstande på lager

Dette produkt er på lager og bliver sendt så snart betalingen er modtaget og er klar til selvafhentning.

Book en privat konsultation gratis
Lær mere om at investere sikkert og få værdifuld markedsindsigt.