Konflikt USA-Rusland driver guldprisen op

af Peter Kyhn

Vi lever i en usikker tid, og det er skidt for meget, men godt for guldprisen.

Vi har de seneste godt tre uger haft en kilde til usikkerhed i den potentielle handelskrig, som vi har set komme mellem især USA og Kina, og med modsætningen USA-EU lurende i baggrunden. Men nu skabes der masser af usikkerhed fra en anden kant – faktisk en kant, som jeg tidligere har udelukket fra at have særlig indflydelse på guldprisen.

Syrien tager over som kilde til usikkerhed

Jeg taler naturligvis om den konflikt mellem stormagterne, som via mellemmænd er i gang i Syrien, og jeg henviser i særdeleshed til det seneste angreb med giftgas mod civilbefolkningen i oprørskontrolleret område.

220px-Vladimir_Putin_and_Bashar_al-Assad_(2015-10-21)
Syriens diktator Bashar al-Assad til venstre og Ruslands nyvalgte præsident Vladimir Putin til højre, der er allierede i Syrienkrigen. Foto: Wikipedia

Oprørerne og deres indirekte allierede USA hævder, sammen med mange vestlige magter, at det er Syriens diktator Bashar al-Assad, som står bag giftangrebene, og at de dermed er godkendt eller set igennem fingrene med af Rusland.

Rusland, repræsenteret ved manden med katastrofestemmen, den ulastelige udenrigsminister Sergej Lavrov, hævder til gengæld, at der ikke er fremlagt beviser for, at der overhovedet har fundet et giftangreb sted.

Sagen har været for FN’s sikkerhedsråd, hvor Rusland har lagt veto mod, at der foretages en grundig undersøgelse af, hvad der er sket. Ingen tvivl om, at denne holdning svækker russerne, for ingen kan vel have noget i mod, at verden bliver klogere, skulle man mene.

Trump truer Rusland med missiler

USA har til gengæld flere gange sagt, at det er klar til at handle, selv uden støtte fra FN, og det er en konflikt, som den evigt morgentweetende præsident Donald Trump har bragt til en ny klimaks med følgende tweet fra den 11. april:

“Russia vows to shoot down any and all missiles fired at Syria. Get ready Russia,  because they will be coming, nice and new and “smart!” You shouldn’t be partners with a Gas Killing Animal who kills his people and enjoys it!”

Så er det sagt, og det er næsten unødvendigt at tillægge, at Trump samtidig udtalte, at USA forhold til Rusland er værre end under den kolde krig. Det korte af det lange er mere usikkerhed, der føder guldprisen.

Klar effekt for guldprisen

Det ser sådan ud i danske kroner: Mandag den 2. april var guldprisen korrigeret ned i 8071 DSKK/ounce oven på al toldhalløjet, hvorpå den steg til 8093 DKK/ounce efter Kinas hurtige svar på Trumps toldudspil. Næste mandag den 9. april var vi alligevel tilbage i 8078 DKK/ounce. Så kom gasangrebet – eller hvad det var – og retorikken kørte igen ud i diskanten, hvilket har presset guldprisen op i 8143 DKK/ounce i skrivende stund den 11. april.

I USD så det næsten tilsvarende ud. En start på 1339 USD/ounce den 2- april, derpå fald til 1328 USD/ounce den 5. april og så en stigning hver dag frem til 11. april, hvor guldprisen i skrivende stund står i 1354 USD/ounce. Guldprisen har fået et nyt plateau lige ved 1340 Usd/ounce og nu med fremstikninger til 1355 USD/ounce.

Følg guldpriserne her: https://tavex.dk/dk/aktuelle-guldpriser-og-soelvpriser/

Det er bedrøveligt med krig, særligt når den udkæmpes på den feje og bestialske måde, som det sker i Syrien, men det er altså godt for guldprisen. Og det er nyt, at Syrienkrigen har betydelig indflydelse på guldprisen.

Beklager!

 


PARTNERE

Konflikt USA-Rusland driver guldprisen op - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Konflikt USA-Rusland driver guldprisen op - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Konflikt USA-Rusland driver guldprisen op - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Konflikt USA-Rusland driver guldprisen op - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Konflikt USA-Rusland driver guldprisen op - Tavex - Køb og salg af guld & valuta
Konflikt USA-Rusland driver guldprisen op - Tavex - Køb og salg af guld & valuta