Trods Kyndelmisse-katastrofe: Guld kan stadig vokse

Denne artikel er et udklip fra denne måneds nyhedsbrev. Abonner på vores nyhedsbrev her.

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård

Sådan skrev digterpræsten Steen Steensen Blicher i 1838 efter en meget hård vinter.

Hård omgang til kyndelmisse

I 2026 var kyndelmisse – 2. februar – overmåde hvas og hård ved os, der har investeret i guld, idet det gule metal op til denne dag tog det største fald på en dag siden 1983. Guldet stod den 29. januar i 5.562 USD/ounce, men den 2. februar var guldet faldet med ikke mindre end 1.013 USD til 4.549 USD/ounce, et fald på ikke mindre end 18,2 %

Blicher skriver videre i digtet ”Det er hvidt herude”:

Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.

Blichers pessimisme

Der var meget, der var galt i Blichers liv.

Der var ikke hyggeligt i Blichers præstegård i Spentrup, 10 km nord for Randers. Han havde giftet sig med sin farbrors enke, men hun havde mistet sin formue ved statsbankerotten i 1813. Blicher var overbevist om, at hans hustru var ham utro, selvom de fik 10 børn sammen.

Blicher havde siden 1825 været præst i Spentrup, men præstegerningen interesserede ham ikke særlig meget – han var derimod meget interesseret i jagt, bøndernes politiske rettigheder, den folkelige danskhed og at skrive noveller og digte, men intet af dette gav meget til præstefamiliens forsørgelse.

Blichers økonomi var med andre ord meget dårlig, der var en vranten kone og de mange børn at forsørge, og så havde han ovenikøbet netop rejst sig fra et længere sygeleje, hvor han selv skulle betale sin afløser. Blichers pessimisme er forståelig.

Heldigvis for 2026!

Sådan er det heldigvis ikke for os. Vi har helt andre muligheder i 2026. Vi behøver ikke gifte os med farbrors enke for at sikre hende og hendes børn en forsørgelse. Hvis vi ikke bryder os om vores arbejde, kan vi finde noget andet, der er mere tilfredsstillende. Hvis vi ikke længere elsker hinanden i parforholdet, så bliver vi skilt. Vi har sygedagpenge og sundhedsforsikringer. De færreste er sygelige som 50-årige og dør som 65-årige – som Blicher gjorde. Og så lever vi i et demokrati, ikke som Blicher i et land, hvor kongen var en slags arvelig diktator.

Rolig nu…

Hvad er der så sket for os her til kyndelmisse 2026?

Vi har fået vingeklippet vores elskede gule metal, som vi godt kan lide at investere i. I løbet af tre dage tabte guldet knapt 20 %, som det var gået frem i løbet af en uge inden de tre ”frygtelige” dage. Helt ærligt. Rolig nu.

Jeg har i mange år prædiket guldets velsignelser i almindelige menneskers opsparing. Som en måde at diversificere sine investeringer med et Rasmus Modsat-aktiv, der som oftest bevæger sig modsat de fleste andre aktivklasser. Jeg har prædiket, at man ikke bliver rig af at eje guld, men at guld er fremragende til at bevare velstand.

What goes up…

Når guld så pludselig, som det har gjort navnlig siden slutningen af 2023 (hvor det stadig stod i ca. 2.000 USD/ounce), begynder at opføre sig som andre aktiver og stige markant på kort tid, så skal man ikke undre sig, når det en gang tager et rigtigt stort fald på én gang. Det er en del af spillets regler, at det kan ske.

Disse regler omfatter også, at forskellige ting kan fungere som udløsende faktorer, f.eks. Trumps nominering af Kevin Warsh som FED-chef, som vi skrev om den 3. februar.

Efter lang optur: Guld og sølv tager markant prisdyk

Men: Har noget ændret sig?

For hvad er det egentlig, der har ændret sig? Har vi fået stabilitet og forudseenhed, så ingen har brug for guld? Ikke rigtigt.

• Forholdet mellem USA og dets partnere er uklart i en grad, det ikke har været tidligere siden før 2. verdenskrig.
• På fjerde år er Europa plaget af en blodig og voldsom krig.
• De fleste europæiske lande er tvunget ud i en voldsom oprustning i et krydspres mellem et aggressivt Rusland og et USA, som europæerne ikke længere føler, at de kan regne med.
• Der er kun lige akkurat lagt låg på konflikten i Gaza, og låget kan springe af når som helst.
• En større konflikt kan være nært forestående mellem den regionale stormagt Iran og USA/Israel.
• USA har introduceret told som en del af den måde, landet omgås med andre lande på – told kan ramme hvem som helst, når som helst.
• Der er en latent og nogle gange åben økonomisk, politisk og nærmest militær (Taiwan, Philippinerne) konflikt mellem verdensøkonomiens nr. 1 (USA) og 2 (Kina).
• Gældsætningen fortsætter og fiatvalutaerne udhules.
• Oprustningen vil bidrage mere til øget gældsætning.
• Antallet af punkter er nærmest uendeligt…

Afdollarisering og centralbankskøb

Zoomer vi ind på guld, kan vi blive endnu mere konkrete: Er der nogen udsigt til, at den såkaldte de-dollarization (”afdollariseringen”, altså at en række økonomier aktivt forsøger at mindske USD’s magt over deres økonomi ved bl.a. at fokusere mere på guld) ikke skulle fortsætte? Nej! Se selv i punkterne ovenfor efter en række årsager til, at afdollariseringen nærmest bør få mere fart på.

Afdollariseringen tog til efter 2022, hvor USA frøs russiske aktiver. Det er der mange lande, der frygter, f.eks. Kina, og disse landes centralbanker vil fortsætte med at købe guld i stor stil. World Gold Council har beregnet, at guld kun udgør ca. 8,6 % af Kinas samlede reserver, hvilket er ret lavt, markant under niveauet i andre nye økonomier og i udviklede økonomier.

Skal vi frygte Warsh?

Og hvis man ser på den konkrete anledning til guldets fald, så er det jo, at Trump valgte en bedre efterfølger til Powell, end mange havde frygtet. Det er korrekt, at et mere farverigt valg på posten kunne have sat endnu mere fart i guldets himmelflugt. Men er det egentlig det, vi vil have?

Personligt må jeg sige nej. Jeg ønsker, at guld forbliver et stabilt aktivt, hvis værdi sammenlignet med fiat-aktiver udvikler sig stabilt og positivt i det lange perspektiv. Guld skal helst ikke ligne de andre aktiver for meget, er min holdning.

Warsh (f. 1970), der har en lang karriere både på Wall Street og i universitetsverdenen bag sig, sad i Federal Reserve Board fra 2006 til 2011, så han ved, hvordan en centralbank fungerer ifølge den teori, der har præget de vestlige økonomier siden 1970’erne. Han kender til behovet for at være uafhængig. Han er ovenikøbet kendt for at være en pengepolitisk høg. Det kan være skidt for guldet, som hellere vil have en svag dollar og lave renter – og det var derfor, at markedet reagerede sådan op til kyndelmisse.

Men vi har stadig Trump i Det Hvide Hus, der ønsker en svag dollar, så USA kan få det lettere på verdensmarkedet, og som ikke har skrupler ved at gældsætte USA mere, og som i sit første år har gjort USD betydeligt svagere. Det vil han sikkert fortsætte med, så godt han kan, så Warsh får kam til sit hår.

Der er mere at hente i guld

Så verden præges af ustabilitet både politisk og finansielt, afdollariseringen fortsætter, gældsætningen fortsætter. Det er tre gode argumenter for, at guldets værdistigning vil fortsætte.

Eller som J. P. Morgans chef for globale råvarer, Natasha Kaneva, siger det: ”Selvom guldets værdistigning ikke har været lineær, og ikke heller vil blive det, så er det vores overbevisning, at de trends, der har drevet denne revurdering, ikke er opbrugt. Den langsigtede, der omfatter diversificering af officielle reserver og investoraktiver til guld vil fortsætte.”

Hendes kollega Dominic Schnider, der er Head of Commodities & APAC Forex CIO hos UBS Wealth Management, mener endda på UBS’ vegne, at guld vil nå 6.200 USD/ounce lige om lidt, eller ”per medio 2026”, som det hedder på banksprog. Og det vil det, netop fordi de faktorer, som drev guld frem inden faldet i begyndelsen af februar, stadig gør sig gældende.

Abonner på Guldbrevet