Lav inflation er ikke længere Federal Reserves mål

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har i mere end fem år ikke formået at bringe inflationen ned på målet. Det tyder på, at prisstabilitet ikke længere er førsteprioritet, men at det i stedet handler om at lette USA’s enorme gældsbyrde. 

Sidste gang Federal Reserve (Fed) fik inflationen ned på 2 procent eller derunder, var i marts 2021. Siden da har inflationen ligget over målet i mere end fem år i træk.

Fed styrer ganske vist efter PCE-indekset (prisindekset for privatforbrug) og ikke forbrugerprisindekset (CPI). Det ændrer dog ikke det overordnede billede. Det laveste PCE-tal i de seneste fem år har været 2,6 procent, og i år har det ligget over 3 procent hver eneste måned. I juli var PCE-inflationen 3,7 procent.

Spørgsmålet er derfor: Hvorfor er renten ikke blevet hævet, indtil inflationen var nede på det ønskede niveau? Og hvorfor hæves den kun minimalt, selv om den officielle forbrugerprisstigning allerede oversteg 4 procent i maj?

Samtidig taler finansminister Scott Bessent om, at hans opgave er at være “landets fremmeste obligationssælger”, og han har besluttet selv at købe obligationerne tilbage for statens penge. I august besluttede finansministeriet at mangedoble sine støtteopkøb af lange obligationer.

Støtteopkøbene fik renten ned i én dag, men har ikke kunnet stoppe stigningen. Tværtimod tyder meget på, at markedet opfattede dem som et tegn på problemer på gældsmarkedet og derfor krævede endnu højere renter.

Der er også andre forklaringer. Nogle analytikere peger på det store udbud af stats- og virksomhedsobligationer, andre på de høje oliepriser og en stærk amerikansk økonomi. Oliepriserne har for nylig haft en tæt sammenhæng med renterne, og den syv måneder lange krig i Mellemøsten presser fortsat energipriserne. Men fælles for forklaringerne er, at investorerne kræver en højere præmie for at låne penge til USA over lang tid.

Hvad bliver det næste?

Obligationsopkøbene har en interessant forbindelse til Federal Reserve. Centralbanken kan på et tidspunkt forsøge at sænke de renter, staten betaler. Men da Fed kun styrer de korte renter, forsøger den amerikanske regering nu at omlægge lange obligationer til korte gennem opkøb. Det giver Fed mulighed for at styre renten på en større del af gælden i fremtiden.

En anden mulighed er, at Fed genoptager såkaldt kvantitativ lempelse (QE), altså opkøb af lange statsobligationer for nyskabte penge. Det ville også trække renterne ned. Men det er svært at gøre lige nu, fordi det er næsten umuligt at forklare markedet, hvorfor det er nødvendigt.

Det ville kræve en krisesituation som den, vi så i foråret 2020, og det ville betyde, at der skulle pumpes billioner af nye dollars ud i økonomien. Med den nuværende inflation ville det være meget svært at forsvare over for markederne.

For Fed er mandatet derfor blevet sekundært. Det reelle problem, der skal løses, er renterne på den amerikanske statsgæld, og løsningerne søges så diskret som muligt. En større krise kunne hjælpe USA ud af klemmen. Den næste pengepolitiske fiasko kan derfor vise sig at være en bevidst beslutning.

De kommende uger bliver afgørende. Hæver Fed renten igen i oktober, vil det styrke Warshs troværdighed. Udebliver forhøjelsen, trods inflation over 3 procent og rekordhøje lange renter, bekræfter det, at gælden og ikke inflationen styrer pengepolitikken.