Negative renter og stemmefiskeri

Negative renter. Erhvervsminister Kollerup er blevet sur på bankerne, som han mener er grådige, fordi de kræver negative renter. De gør det endda af “almindelige mennesker”, som åbenbart har mere end 100.000 kroner stående på en kedelig konto i banken. Kritik af bankerne er – efter ministerens Facebookonto at dømme – et synspunkt, som nyder rigtig stor støtte hos mange danskere.

Og det kan man godt forstå. For der er rigtig mange gode årsager til at være sur på de danske banker. Eller lad os venligt kalde det “kritisk over for bankerne”. Medierne har afsløret dem som inkompetente, løgnagtige og forbryderiske i forskellig udstrækning og sammenhænge. Det er bare at slå op i et hvilket som helst elektronisk medie, hvis eksemplerne ikke allerede står lysende klare for en.

Men man kan IKKE være sur på bankerne, fordi de kræver negative renter af kontoejere med mere end 100.000 kroner på kontoen. Specielt, når bankerne selv skal betale negative renter til statens egen bank, Nationalbanken.

Desuden har vi markedsøkonomi. Og så kan man ikke have ministre, der fortæller et erhverv, hvad deres varer skal koste. Vil ministeren også bestemme, hvad mælken skal koste i Netto?

Nationalbankdirektøren sætter ministeren på plads

Simon Kollerups nyfundne vrede mod bankerne ligner mere stemmefiskeri end noget andet. I en sådan grad, at nationalbankdirektør Lars Rohde meget opsigtsvækkende følte sig nødsaget til at gå ud med en pressemeddelelse. Her beder han ministeren om at stikke piben ind:

“Det er forståeligt, at negative renter på indlån i banker kan give anledning til diskussion, men bankernes renter er en sag mellem dem og deres kunder. Det er op til bankerne selv at fastlægge en fornuftig grænse for negativ forrentning af indlån, som tager hensyn til, at kunderne bruger indlånskonti til at foretage dagligdags betalinger.” Citat Lars Rohde i Nationalbankens pressemeddelelse.

Det er ret kras kritik fra en nationalbankchef til en minister, der oven i købet er kongelig bankkommissær.

Og så er der en ting til. Det kan godt være, at man som lønmodtager – og i realiteten bare som dansker – er tvunget til at have en konto i en bank. Hvilket egentlig mere er politikernes end bankernes skyld.

Men man er altså ikke tvunget til at have over 100.000 kroner til at stå og blomstre på den. Og ligefrem betale for “fornøjelsen”.

Man kunne f.eks. købe guld for dem…