Efterår: Guld og sølv i mol

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 25.10.2026
Guldpris (XAU-DKK)
26837,20 DKK/oz
  
+ 224,60 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
361,08 DKK/oz
  
+ 2,06 DKK

Denne artikel er et udklip fra denne måneds nyhedsbrev. Abonner på vores nyhedsbrev her

Mol, altså den mørke, melankolske toneart, der står i modsætning til den opløftende dur, er en poetisk kliché, som beskriver september og første halvdel af oktober. Denne periode var nemlig aldeles elendig, for os der holder af at investere i guld og sølv.

Vi må endnu en gang erkende: Guldet er en frister, der gang på gang tester vores appetit på den hurtige gevinst, for guldet udfolder ikke uden videre sit fulde potentiale, men holder sin frier på pinebænken, afventende et positivt svar.

Vi er som friere i forhold til guldet. Vi må blot vente på, at vi får det svar, vi ønsker. Her har den engelske maler Edmund Blair Leighton (1852-1922) i maleriet ”The End of the Song” fra 1902 foreviget Tristan i frierpositur over for Isolde, der tøver med sit svar. Public domain.

Mens vi som den tålmodige frier venter på svaret – guldets fulde potentiale – kan vi fra tid til anden risikere en periode som september og oktober indtil nu, hvor hele det momentum i guldprisen, der var bygget op i slutningen af august, blev ødslet bort.

Fra en start på 4.485 USD/ounce den 2. september nåede guldet ned på 4.084 USD/ounce godt en måned senere, den 7. oktober. Et fald på ikke mindre end 400 USD eller lige knap 9 %. Hvis ikke vi var så vant til det, havde det været lige til at græde over.

Når vi ikke kan glæde os over fremgang i guldet, så kan vi i det mindste glæde os over det guld, der lige nu er overalt: Skovens guld. Et udsnit af forfatterens have, oktober 2026.

Vi skal dog huske på, at vi ikke investerer i guld på grund af kortsigtede gevinster, men fordi det er det rigtige at gøre i det lange perspektiv.

Fiat med forsat katastrofekurs

I stedet for at græmme os over endnu en spildt halvanden måned i guldets skygge, bør vi gnægge (i det skjulte, for at gnægge højlydt er et tegn på dårlig opdragelse!) over, at alle faktorer peger frem mod et gigantisk maveplask for fiatøkonomien – og en guldalder for guldet.

Gældsætningen fortsætter, de smertefulde krige fortsætter (og krig er stort set det dyreste, en stat kan foretage sig), og det står nu klart, at pengeskabelsen også stiger, hvilket kan tolkes som, at centralbankerne med Fed i spidsen gearer op til, at lade deres valutaer bryde sammen, snarere end at lade deres obligationsmarkeder gøre det.

Hvad kan så være den udløsende faktor?

I forhold til verdens største debitor, USA, skal vi huske på den tidligere Fed-chef Alan Greenspans ord:

“De Forenede Stater kan betale al den gæld, de har, for vi kan altid trykke penge til at gøre dette med.”

Alan Greenspan (1926-2026), der døde i juni i år, var chef for Fed i 19 år fra 1987 til 2006. Public domain.

Det, vi leder efter, er en brik, der kan sætte alle de andre dominobrikker i gang med at falde, og det bliver jo – jævnfør Greenspan – ikke USA.

Frankrig i fedtefadet

I den sidste tid har det været en kandidat, der har tiltrukket sig mere og mere opmærksomhed: Frankrig.

Den atombevæbnede, men vingeskudte forne stormagt, der ser sig som lederen af den frankofone verden, men som ikke kan trykke euro efter forgodtbefindende, er en oplagt kandidat. Statsgælden ift. BNP er på 119 % og ventes at nå 121 % i 2027 ifølge det budget, som premierminister Sébastien Lecornu lagde frem den 1. oktober og skal til at zigzagge gennem en uvillig Nationalforsamling.

Sébastien Lecornu (f. 1986) har været Frankrigs premierminister i to omgange siden september 2025, hvor han med præsident Macrons støtte leder en regering uden flertal i Nationalforsamlingen – det der på fransk hedder cohabitation. Foto: Patrice Normand/Leextra via opale

Selvom budgettet indeholder besparelser på 54 mia. EUR og vil reducere underskuddet på statsfinanserne fra 5,4 % til 5,0 % af BNP, så vil Frankrigs gæld faktisk stadig stige – hvis man ikke havde gjort noget, ville underskuddet være steget til hele 6,5 % af BNP. EU’s maksimum for budgetunderskud er som bekendt 3 %, men alle ved jo, at det kun er noget, der gælder for små lande.

Rådhuset fra 1875 i Limoges i det centrale Frankrig i flammer den 17. oktober 2026. Foto: Lucas Destrem

Er Frankrig dominobrikken …?

Men Lecornus budget har været en medvirkende faktor til at få franske gymnasieelever til at demonstrere og brænde skoler og rådhuse af. Hvor det plejer at være landmændene, der sætter Frankrig i benlås, er det lige nu teenagere med hjælp fra professionelle ballademagere.

Budgetkrisen har drevet renten på de lange franske statsobligationer (som landet er nødt til at sælge for at finansiere sin gæld) op på 4,96 %, det højeste niveau i 25 år. Det er faktisk sådan, at store franske virksomheder nu kan låne til en billigere pris end den franske stat.

Populister til højre og venstre

Som et skud salt i såret har vi Marine Le Pen og hendes højrepopulistiske Rassemblement National, der sammen med venstrefløjen raser mod Lecornus budget. Lecornu i al ære, men alle ved, at i Frankrig med en forfatning, som de Gaulle fik lavet til sig selv dengang i 1958, er det præsidenten, der har det afgørende ord. Og netop her står Emmanuel Macron til at skulle afløses i april/maj 2027.

Marine Le Pen (f. 1968). By Vox España – https://www.flickr.com/photos/voxespana/54314871070/, CC0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=167157200

Det ser ikke godt ud, for Marine Le Pen sidder solidt på førstepladsen i alle meningsmålinger med venstrefløjspopulisten Jean-Luc Mélenchon fra La France Insoumise som en svag nr. 2. Den sidste tids vold vil sikkert styrke Le Pens stilling, da hun ikke skal skabe politiske resultater, men blot kan råbe på en hård kurs over for tyve og brandstiftere. Markederne har ikke meget tillid til hverken Le Pen eller Mélenchon, og politisk vil det være en kovending f.eks. i forhold til Macrons positive holdning til Ukraine.

Svært at holde Le Pen ude i 2027

Tilbage i 2002 snød daværende præsident Jacques Chirac Marine Le Pens far, højrefløjspolitikeren Jean-Marie Le Pen, der gik ud af første valgomgang som en klar sejrherre. Det chokerede alle, og fik selv venstrefløjsere til i anden omgang at stemme på den konservative gaullist Chirac for at holde Le Pen ude af Élysée-palæet.

Vil nogen på den franske politiske midte (i danske forhold gående fra cirka Socialdemokraterne til Liberal Alliance) kunne gøre Chirac kunsten efter i 2027? Det er svært at se. Vælgerne vil ikke narres for ofte. Og de, vælgerne altså, vil formentlig heller ikke falde for endnu en velpoleret og veltalende teknokrat, som da Macron sprang ud af ingenting i 2017. Så der er en politisk krise i vente i tilgift til den allerede skitserede økonomiske.

Er Frankrig det land, der kan sætte det økonomiske system i gyngning? Måske. Som EU’s næststørste økonomi har det i hvert fald størrelsen til det.

Afslutningsvis to sætninger om sølv: Husk på, at industriens stigende efterspørgsel efter sølv har gjort, at der siden 2021 konstant har været større efterspørgsel efter sølv, end der har været udbud. Vi kører altså nu på sjette år i træk, hvor markedet ikke har kunnet få sølv nok fra sine kilder, udvinding eller omsmeltning.

Nu over til metallerne.

Guld i euro og DKK

Guldet startede på 3.758 EUR/ounce (28.106 DKK) den 31. august, men steg med 100 EUR til 3.857 EUR/ounce (28.850 DKK) den 2. september, hvilket var periodens højeste.

Guldprisen i euro den sidste måned. Kilde: Tavex

Derefter faldt det gule metal med lidt zigzag til 3.705 EUR/ounce (27.698 DKK) den 14. september, men steg derpå til 3.826 EUR/ounce (28.604 DKK). Det var sidste nedslag, hvor guldet var over 3.800 EUR, for den 27. september var det faldet jævnt til 3.744 EUR/ounce (27.990 DKK), hvorpå det faldt som en sten til 3.629 EUR/ounce (27.134 DKK) dagen efter, den 28. september. Dette var periodens laveste målt i EUR og DKK.

Den 2. oktober var guldet steget knap 100 EUR til 3.723 EUR/ounce (27.821 DKK), men det holdt ikke, for samme dag faldt guldet til 3.675 EUR/ounce (27.476 DKK), et niveau, der holdt til den 8. oktober, hvor det ædle metal lå på 3.685 EUR/ounce (27.551 DKK), for dagen efter den 9. oktober at stige til 3.747 EUR/ounce (27.905 DKK). Det niveau holdt stort set uændret til den 14. oktober, hvor guldet faldt til periodens laveste, 3.667 EUR/ounce (27.410 DKK). I skrivende stund den 21. oktober om eftermiddagen ligger guldet på 3.687 EUR/ounce (27.557 DKK).

Guld i USD

Så tager vi guld i amerikanske dollars, hvor bevægelserne har været lidt afvigende i forhold til EUR, bl.a. når guldet sit lavpunkt den 14. oktober målt i USD, men det allerede skete den 28. september målt i EUR. Stigningen i de amerikanske renter har medført, at USD er blevet styrket i forhold til de andre hovedvalutaer, bl.a. EUR, hvilket er forklaringen på denne afvigelse.

Guldet begyndte sin rejse på 4.360 USD/ounce den 31. august, men steg til 4.485 USD/ounce den 2. september. Derefter fulgte et fald til 4.277 USD/ounce den 14. september og en stigning til 4.393 USD/ounce den 18. september.

Den 27. september var guldet faldet tilbage til 4.260 USD/ounce, men det var ikke nok, for det faldt som en sten til dagen efter, den 28. september, hvor det nåede 4.127 USD/ounce. Med nogle udsving nåede guldet 4.108 USD/ounce den 7. oktober, hvorpå det rejste sig til 4.193 USD/ounce den 9. oktober. Det niveau holdt fire dage til den 13. oktober, men derefter faldt det med 100 USD på en dag til 4.084 USD/ounce den 14. oktober, der som nævnt også var periodens laveste målt i USD.

Siden da har guldet både vundet og tabt noget, så det i skrivende stund den 21. oktober om eftermiddagen ligger på 4.140 USD/ounce.

Så går vi over til det sølvgrå metal, der er så efterspurgt, ikke mindst inden for IT og elektronik.

Sølv i euro og DKK

Sølvet begyndte på 55,86 EUR/ounce (417,50 DKK) den 31. august, men steg til 58,40 EUR/ounce (436,32 DKK) den 8. september. Den 13. september faldt det til 54,53 EUR/ounce (408,14 DKK), men steg tilbage til 58,34 EUR/ounce (436,64 DKK) den 18. september.

Det niveau holdt til den 22. september, hvor periodens højeste på 58,88 EUR/ounce (440,13 DKK) blev nået, men derpå begyndte et fald til 53,83 EUR/ounce (399,79 DKK) den 28. september.

Sølvpris i EUR

Sølvprisen i euro den sidste måned. Kilde: Tavex

Dette niveau holdt – med et lavpunkt den 8. oktober på 52,59 EUR/ounce (393,05 DKK) – frem til den 13. oktober, hvor sølvet nåede 54,24 EUR/ounce (405,41 DKK), hvorpå sølvet dykkede til 49,90 EUR/ounce (372,17 DKK) den 14. oktober, der var månedens lavpunkt. Siden da er sølvet steget en kende til 51,33 EUR/ounce (383,63 DKK) den 21. oktober om eftermiddagen.

Sølv i USD

I amerikanske dollars så det sådan ud: Den 31. august stod sølvet i 64,80 USD/ounce, hvilket steg til 67,99 USD/ounce den 8. september. Den 13. september faldt sølvet med en femmer til 62,99 USD/ounce, men steg til 67,40 USD/ounce den 22. september.

Derpå faldt det sølvgrå metal til 61,23 USD/ounce den 28. september. Herfra stod det nærmest stille – med en svag tendens nedad – og med et dyk ned til 58,78 USD/ounce den 8. oktober – frem til den 13. oktober, hvor sølvet stod i 60,39 USD/ounce. Så tog det gamle møntmetal endnu et dyk ned til 55,58 USD/ounce den 14. oktober, som også var periodens laveste.

Siden da har sølvet rejst sig en smule til 57,64 USD/ounce den 21. oktober om eftermiddagen.

 

 

Guldpris (XAU-DKK)
26837,20 DKK/oz
  
+ 224,60 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
361,08 DKK/oz
  
+ 2,06 DKK

Du vil måske også gerne læse