Nationalbanken: Ejendomsmarkedet er et pyramidespil – dine børn er taberne

Pyramidespil på ejendomsmarkedet – dine børn er taberne.

Har du hørt nationalbankdirektør Lars Rohde sige, at det danske ejendomsmarked er et pyramidespil? Og har du hørt ham tilføje, at det er dine børn, der er taberne i det spil?

Nej, det har du sikkert ikke. Det er fordi, han ikke har sagt det … I hvert fald ikke i sine oversigter, pressemeddelelser, interviews på økonomisiderne i de alvorlige aviser eller, Gud bevares, i høringssvar til folketinget eller lovforberedende arbejde.

Lars og Mette gemmer budskaberne til hyggefladen

Men Lars Rohde HAR sagt det: at boligmarkedet er et pyramidespil. Og at kommende købere, dine børn, er taberne. Han har bare gemt udtalelsen væk i et hyggeprogram om sprog på P1’s lytterfattige formiddagsflade.

Kan I huske, hvordan det var indtil for halvanden måneds tid siden? Der skulle man se Aftenshowet eller Godaften Danmark eller andre sofaprogrammer for at høre statsministeren forklare sig. TV-avisen og TV2-nyhederne var Mette Frederiksen ikke meget for.

Så kom minkskandalen. Og da hun så sad der i sofaen, begyndte de førhen så smilende værter pludselig at stille kritiske spørgsmål. Siden har vi også skuet forgæves efter Mette F. i stationernes hyggesofaer.

Lidt lige sådan er det med Lars Rohde, direktør for Danmarks Nationalbank. Ikke helt, men lidt. De mest centrale udtalelser kan blive skudt af i et hyggeprogram i public service-fladen.

Lektor Ib Ravn fra Aarhus Universitet hørte efter forleden på P1 – og skrev derefter et indlæg om det hørte til Berlingske.

Sov sig til 9 mio.: Hvordan er det godt?

P1-værten Adrian Hughes havde fået nationalbankdirektøren med i det hyggelige, men også lærerige program ”Klog på sprog”. Jeg selv hørte kun indledningen i bilen, men det bedste kom, efter at jeg var nået frem til Bornholmerfærgen.

Adrian Hughes spurgte Lars Rohde om en lejlighed i Hughes’ nabolag, hvis ejere har sovet sig til en gevinst på 9 mio. kroner. Hughes fyrede det første centrale spørgsmål af: ”Hvordan kan det være godt for samfundet?”

Lars Rohde svarede halvhjertet: ”Ja, det stimulerer jo forbruget, og efterspørgslen, så hvis man mener det er godt, er det sikkert godt.”

Så har man ikke sagt for meget, i hvert fald. Men det var ikke nok for Adrian Hughes, som derpå stillede det, Ib Ravn kalder ”killer-spørgsmålet”:

”Hvor kommer de penge fra?”

Pyramidespil med banken bag alt

Lars Rohde: ”De kommer ingen steder fra, fordi kapitalgevinster er i deres natur altid nogle andres tab. Når vi ikke betragter det på den måde, så er det jo, fordi det er de kommende boligejere, der kommer til at betale den gevinst på de ni millioner, som du nævnte. Der er ingen produktion, der er ingen indkomst, der er ingenting. Der er bare nogen, der overfører penge fra nogle mennesker til nogle andre mennesker.”

Radioværten: ”Men Lars Rohde, du får jo boligmarkedet til at lyde som et pyramidespil?”

Lars Rohde: ”Jamen, det er det vel også.”

Det er med Ib Ravns ord et ret chokerende svar, chokerende ærligt. For pyramidespil er ulovlige i Danmark. Folk er blevet dømt for det. Bare lige til orientering, hvis du går rundt og tror, eller har læst på børssiderne, at stigende ejendomspriser er en god ting.

Men igen kan ikke engang en nationalbankdirektør i det superærlige hjørne løfte sløret for, hvorfra pengene kommer.

De kommer naturligvis fra bankerne, der givet køberne lov og beviser og kontrakter på, at de kan låne de mange millioner til stadig stigende priser.

Bankerne tjener på det hele

Det sker IKKE ved, at pengene overføres fra en indskyder til låneren. Pengene skabes i og med lånet. Lige dér.

Og for bankerne er det et fint system.

Bankerne ejer de fleste realkreditinstitutter. De køber mange af obligationerne. De scorer renten og bidraget. De låner de sidste 20 % ud til en meget høj rente, hvis du har brug for det. De ejer en stor del af ejendomsmæglerne, som bare siger beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Og de ejendomsmæglere, som bankerne ikke ejer, har de et godt forhold til. Det er nærmest det perfekte system for den, der styrer det og tjener på det, for der er ingen checks & balances. Bankerne kan godkende lån til højere og højere beløb til nye købere på samme beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

Systemet er perfekt, så længe bankerne kan øge pengemængden. Og det er deres opgave i vores samfund.

Problemet er, at systemet er selvforstærkende. Problemet er også, at mængden af kapital, der er bundet i boliger, er så stor, at selv relativt små ulykker kan blive katastrofale. Det er svært for resten af økonomien at stå imod, hvis der sker noget på boligmarkedet. Det spilder over grænser.

Svaret på alle problemer er…. tryk flere penge!

Finanskrisen i 2008 startede som bekendt med dårlige boliglån, de såkaldte sub-primes, i USA.

Finanskrisen har vi så i fællesskab i verden løst ved at lave flere og flere penge. Bankerne laver mange af dem, så de er løbet med og har tjent på hvert et skridt. Nu er coronaen kommet til, og vi har trykt endnu flere penge, og de skal ud i noget og ender i boligpriserne, der bare stiger og stiger.

Men er det sundt? Er der fare for, at det hele brister? Kan man have ubegrænset med gæld? Kan man bare blive ved med at lave penge?

Det kunne være dejligt at få Nationalbankens svar på det.

Nu hvor vi ved, at når danskerne foretager deres livs største investering, deres bolig, så køber de en lodseddel i et pyramidespil.