Igen-igen guld-verdensrekord i euro… men mest i dollars

Guldet har igen-igen sat verdensrekord i både euro og kroner, men især i dollars. Og det er der gode grund til…

Den forgangne halvanden måneds tid har nok været de mest urolige i mands minde på de finansielle markeder. Det burde ikke betyde noget for guldet, eftersom det er en krise for den globale papirpengeøkonomi, men det gør det alligevel.

Som Tavex’ Matilde Aaboe Michelsen beskriver det så fint i sin seneste markedsanalyse, så fungerer guld som en hæveautomat, når markederne rammes af en pludselig krise, og aktørerne skal til at dække huller. Så tager de det, der kan realiseres, og lapper opståede huller med – og det rammer guldet.

Som noget helt nyt er de voldsomme globale gyngninger ikke et resultat af et større eller mindre sammenbrud i verdens finansielle system, mens af én mands aktive handlinger.

Politisk-økonomisk teater

Jeg har i mit sidste Nyhedsbrev i marts, med et strøg af sarkasme og anspilning af den russiske forfatter Mikhail Lermontov, kaldt Trump for ”vor tids helt”. Det er i hvert fald lykkedes ham at dominere verdens nyhedsformidling i uset grad. For det har nærmest karakter af politisk-økonomisk teater, når en hel verden konstant følger med i nyhedsudsendelserne, for at se hvad USA’s præsident nu har udstedt dekret om, erklæret eller sagt.

I forhold til økonomi og erhvervsliv har de sidste halvanden måned ikke på nogen måde været præget af et ønske om at sørge for det, erhvervslivet som regel siger, at det mest ønsker sig, nemlig stabilitet og langsigtede og stabile betingelser at gøre forretninger i.

Jeg mindes min barndoms lille bindingsværksteater i Rønne på Bornholm, hvor der over scenen står sætningen ”Lær Visdom af Livets Optrin”. Og det bør vi også gøre.

Det har dog været stort set umuligt at finde nogen visdom, noget mønster eller nogen konsekvent holdning bag de tilsyneladende vilkårlige tiltag, som Trump har sat i vandet.

Vi ved, at han mener, at told, på engelsk tariffs, er ”det smukkeste ord i det engelske sprog”, og at USA befandt sig i en eller anden form for guldalder inden 1913, hvor den føderale regerings største skatteindtægt ikke kom fra indkomstskat, men fra told på andre landes varer. Og at han gerne vil tilbage til den guldalder.

Ricardo smidt på møddingen

Vi ved også, at der stort set ikke er nogen økonomer, som mener, at der er noget positivt at sige om told. Vi ved, at told hæmmer handlen, som har gjort os rigere end nogensinde, og at den negerer gamle økonom David Ricardos teori om de relative fordele, altså at man producerer forskellige varer alt efter, hvor det er mest egnet at gøre dette (og man derpå via prismekanismen udveksler varer for penge).

Det lader til, at Trumps begrundelse for indførelsen af de mere eller mindre tilfældige toldsatser er en overbevisning om, at udlandet har ”snydt” USA gennem længere tid, og dette forhold skal bringes til ophør gennem, at udlandet pålægges told. Det ses af, at Trumps toldsatser ikke afspejler andre landes told på amerikanske varer, men relaterer sig til, hvor stort et handelsunderskud USA har med dem.

Trump siger også, at meningen med tolden er, at man skal bygge fabrikker og producere ”ting” i USA; han vil altså hjemtage produktion. Han og hans støtter mangler at svare på, hvem der skal finansiere denne industrielle oprustning, og især hvem der skal udføre den i disse nye fabrikker, for USA har ikke arbejdskraft til rådighed.

Liberation Day aflyst eller udskudt

Vi var for kort tid siden vidne til, at Trump udnævnte den 2. april til ”Liberation Day” og indførte toldsatser, som han så en knap uge efter satte på pause i 90 dage – bortset fra tolden på kinesiske varer, eftersom Kina stort set var det eneste land, der var forberedt, og som derfor svarede med modtoldsatser.

Forvirringen med andre ord total; så total, at man med rimelighed må spørge sig, om det ikke er forvirring og kortslutning, som er den egentlige mening med Trumps handlinger. Noget i retning af, at man chokerer omverdenen og hjemmepublikummet med at gøre ting, som man aldrig har set nogen amerikansk præsident gøre før. Og så ser man, hvad der sker.

Eller måske er der også en mere direkte mening med galskaben, for der er stemmer i USA, som kræver en undersøgelse af, om og af hvem der er blevet skabt formuer efter de voldsomme og nærmest hidtil usete børsop- og nedgange på over 10 % på enkelte børsdage.

Dollaren skal ned

Vi ved, at en af hjørnestenene i Trumps system er, at dollaren er for dyr og værdien skal ned, hvilket vil gavne USA’s hjemmemarkedsproduktion og landets konkurrenceevne.

Det er faktisk lykkedes for Trump, idet dollarindekset (USD over for en kurv af større valutaer) siden Trumps indsættelse har tabt ca. 9 point, og er nu under 100.

Der er bare det ved det, at det nærmest er en rygmarksrefleks for markederne at købe dollars i krisetider, netop fordi man ser på dollaren som en sikker havn. Så alt halløjet og ustabiliteten kommer med en stor modstand, hvis formålet er at reducere USD’s styrke.

Og vi må sige, at det faktisk lykkedes for Trumps forgænger Joe Biden at få dollarkursen næsten lige så langt ned hele fire (4), efter at coronaepidemiens effekter var stilnet af. Og det på trods af, at Biden ikke mig bekendt havde nogen formuleret plan om at sænke dollarens værdi.