Tavex anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at godkende vores cookies på vores hjemmeside, uden at ændre dine indstillinger samtykker du til at modtage cookies fra Tavex’ hjemmeside. Læs mere om vores cookie politik.
Tavex anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at godkende vores cookies på vores hjemmeside, uden at ændre dine indstillinger samtykker du til at modtage cookies fra Tavex’ hjemmeside. Læs mere om vores cookie politik.
Vælg venligst hvilke cookies du tillader os at bruge
Cookies er små filer med bogstaver og cifre, der downloades og gemmes på din computer eller en anden enhed (for eksempel en mobiltelefon, en tablet) og gemmes i din browser, mens du besøger et websted. De kan bruges til at spore de sider, du besøger på webstedet, gemme de oplysninger, du indtaster, eller huske dine præferencer såsom sprogindstillinger, så længe du browser på webstedet.
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
tavex_cookie_consent | Stores cookie consent options selected | 60 weeks |
tavex_customer | Tavex customer ID | 30 days |
wp-wpml_current_language | Stores selected language | 1 day |
AWSALB | AWS ALB sticky session cookie | 6 days |
AWSALBCORS | AWS ALB sticky session cookie | 6 days |
NO_CACHE | Used to disable page caching | 1 day |
PHPSESSID | Identifier for PHP session | Session |
latest_news | Helps to keep notifications relevant by storing the latest news shown | 29 days |
latest_news_flash | Helps to keep notifications relevant by storing the latest news shown | 29 days |
tavex_recently_viewed_products | List of recently viewed products | 1 day |
tavex_compare_amount | Number of items in product comparison view | 1 day |
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
chart-widget-tab-*-*-* | Remembers last chart options (i.e currency, time period, etc) | 29 days |
archive_layout | Stores selected product layout on category pages | 1 day |
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
cartstack.com-* | Used for tracking abandoned shopping carts | 1 year |
_omappvp | Used by OptinMonster for determining new vs. returning visitors. Expires in 11 years | 11 years |
_omappvs | Used by OptinMonster for determining when a new visitor becomes a returning visitor | Session |
om* | Used by OptinMonster to track interactions with campaigns | Persistent |
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
_ga | Used to distinguish users | 2 years |
_gid | Used to distinguish users | 24 hours |
_ga_* | Used to persist session state | 2 years |
_gac_* | Contains campaign related information | 90 days |
_gat_gtag_* | Used to throttle request rate | 1 minute |
_fbc | Facebook advertisement cookie | 2 years |
_fbp | Facebook cookie for distinguishing unique users | 2 years |
Hvad gør guldprisen, når inflationen går amok? De amerikanske myndigheder har mistet grebet om USA’s økonomi, skriver Berlingske økonomiredaktør Ulrik Harald Bie. James B. Bullard, chef for Feds afdeling i St. Louis, siger, at de hidtil annoncerede seks-syv rentestigninger ikke vil kunne holde inflationen nede. Bullard er en af de mægtigste i det amerikanske Federal Reserve-system.
Faktum er i hvert fald, at styrken i det nuværende inflationspres har taget nationalbankerne med bukserne nede.
Fed gentog alt for længe, at inflationen var midlertidig og betinget af flaskehalse i forsyningskæderne. Danmarks Nationalbank og ECB pippede med. Proppen ville snart åbne post corona. Varerne ville flyde som tilforn og prispresset ville normaliseres, hed det. Not so.
Nu sidder vi med resultatet. USA’s forbrugerprisindeks steg med 8,5 % i marts. Det er den højeste stigning siden 1981.
For dem, der ikke husker det, var 1981 året, hvor Ronald Reagan tiltrådte som USA’s præsident. Han blev i øvrigt kaldt en ”afdanket B-skuespiller” af Socialdemokratiets daværende kronprins Svend Auken.
Herhjemme sad Aukens partikammerat finansminister Knud Heinesen i monopol-tv og forklarede, at Danmark var på vej ud over den økonomiske afgrund. Året efter måtte Aukens og Heinesens chef, Anker Jørgensen, opgive at lede sin regering. Han gav stafetten videre til den borgerlige Poul Schlüter.
Prognosemagerne havde allerede døbt årtiet fattigfirserne. Det var på mange måder et passende tilnavn. Det blev nemlig både dyrt og ubekvemt at bringe økonomien tilbage i balance efter kriserne og inflationen og overforbruget i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.
Inflationens mange fædre
Inflationen har mange fædre. En ekstremt lempelig pengepolitik er en af de mest synlige.
Ekstremt lave, tilmed negative renter, og nationalbanker, der køber værdipapirer med arme og ben.
Ti år næsten uden inflation.
Ti år med evig bekymring om, hvordan det ville gå på børserne. Om pensionssparerne ville blive nervøse. Skønt aktiekursen bare steg og steg og steg.
Ti år med kontinuerligt stigende ejendomspriser i Danmark.
Og til sidst en verdensomspændende epidemi. Og allersidst (undskyld Ukraine og alle I, der lider under krigens frygtelige gru!) bare en ”banal” imperialistisk krig til at presse energi- og fødevarepriserne.
Vi kan ikke søge råd eller støtte i gængs økonomisk teori. Den gængse teori, som udviklede sig i perioden 1970-2000, kan ikke forklare fænomenet ”negativ rente”. Nationalbankchefer og økonomer har længe famlet i blinde.
Når man remser faktorerne op, så kan det næsten undre, at inflationen ikke kom FØR.
Men sådan er det hver gang. Vi tror, at vi kan gå på vandet. Vi tror, at denne gang går det helt anderledes. Vi tror, at vi har sat de normale kræfter i økonomien ud af spil.
Jeg startede med at stille spørgsmålet: ”Hvad gør guldprisen, når inflationen går amok?” Og udviklingen i guldprisen de sidste par uger giver svaret. Når jeg angiver guldprisen, behøver jeg nemlig ikke give mere end en start- og en slutpris. Guldet er nemlig steget hele tiden.
Lad os tage priserne, først i euro. Man dag den 28. marts stod guldet i 1.719 EUR, 12.789 DKK og 1.908 USD/ounce. I skrivende stund i dag den 13. april steg guldprisen i hhv. 1.825 EUR, 13.582 DKK og 1.977 USD/ounce.
Men bare rolig. Det er ikke verdensrekord. Den 7. marts stod guldprisen i hhv. 1.870 EUR, 13.925 DKK og 2.039 USD/ounce – det var rekord. Relativt set påvirkes dollaren mindst. Det er fordi alverdens velstand har en tendens til at løbe mod USD, når verdensøkonomien går skidt.
Når I hører alt dette om inflation, skal I huske på, hvorfor vi netop investerer i guld.
I skal huske på, hvad der er guldets styrke i forhold til de fiatpenge, som oplever inflationen. Med fiatpenge kan du altid lave flere penge, hvis du har brug for det. Ordet fiat har ikke noget med den italienske bil at gøre. Det er latin og betyder ’lad der blive’. I skabelsesberetningen i 1. Mosebog tænder Gud for lyset i verden ved at sige: ”Lad der blive lys!” På latin hedder det: ”Fiat lux!”
Det er derfor, at når der f.eks. kommer en pandemi, så skal vi ikke spare os ud af det hele. Vores flinke politikere og økonomer og banker hjælper os med at skabe nogle flere penge. Så vi slipper for at spare så hårdt på politi og børnehaver, når coronatestene og vaccinerne skal betales. (OBS, jeg er ikke antivaxxer eller noget og har taget mine tre stik med glæde!)
For sagen er denne: Guld er bare bedre til at holde på værdierne end fiatpenge.
Guld har nemlig det, der hedder knaphed. Man kan nemlig ikke lave mere guld, hvis man ønsker det. Selv ikke, hvis man er en flink politiker eller en klog bankmand. Mennesker har prøvet på at lave guld i tusindvis af år. Det er ikke lykkedes. Denne mislykkede videnskab har endda et navn. Den hedder alkymi. Kan du komme i tanke om andre mislykkede videnskaber, der har deres eget navn?
Der er sket noget nyt for os relativt nyfrelste, når det gælder at investere i guld.
Det nye er, at vi har guldets gamle ven, inflationen, som ny årsag til, hvorfor det er vigtigt at købe guld. Det havde vi glemt i 10 år.