Endelig farvel til negative renter

Torsdag den 8. september kom en afgørende beslutning fra ECB, den europæiske centralbank. Banken satte renten op med 0,75 %. Kl. 17 samme dag satte Danmarks Nationalbank helt som forventet renten op med præcis det samme, 0,75 %.

Det betyder, at vi er af med de negative renter.

Flere renteforhøjelser på vej

ECB-chefen Christine Lagarde tilføjede, at der vil komme flere rentemøder i ECB med samme resultat, så de fleste iagttagere mener, at vi skal op på en rente på mindst 2 % i euroområdet, inkl. halehænget Danmark.

De negative renter havde vi ellers haft tid til at vænne os til. De kom til os i 2015, og langt de fleste fagøkonomer var begejstrede over dette nye ”regnegreb”.

Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Harald Bie var i 2016 blevet ansat hos Institute of International Finance i Washington, D.C. Hans chef var meget interesseret, fordi Bie kom fra et land med negative renter – USA have afvist at indføre dem. ”Kunne Bie ikke skrive lidt om de negative renter?” Jo, det kunne han godt, svarede han, men tilføjede, at han syntes, at de var en perversion, som aldrig skulle have været indført. Så var der ingen interesse for noget skriv fra Bie.

Hun elskede negative renter

Nuværende nationalbankdirektør Signe Krogstrup skrev i 2018, da hun var ansat i IMF, Den Internationale Valutafond, også meget positivt om negative renter. Centralbankerne kunne, mente Krogstrup, have uendeligt negative renter, så længe man forhindrede almindelige mennesker at bevæge sig over i kontanter.

Der er unægtelig meget der falder på plads, når man hører den tilføjelse – ”så længe man forhindrede almindelige mennesker i at bevæge sig over i kontanter”. Husk hele korstoget mod kontanterne, selvom de største forbrydelser blev begået i bankpenge på dataskærme.

Negativt er perverst

Men negative renter ER jo en perversion. Det giver ingen mening, at brug af andres penge over tid ikke skal koste noget, men at man tvært imod skal have penge for det.

Det giver ingen mening, at leje af penge, til forskel fra leje af alle mulige andre goder, skal være gratis, eller at man endda skal have penge for at leje penge. Selvfølgelig skal rente da koste noget.

Ellers siger man jo, at det gode, der lejes, penge, ikke har nogen værdi. Og det skal man sørme passe på med, for hele verdens pengesystem er netop bygget op om, at man siger, at penge har en værdi. I sig selv, i modsætning til f.eks. guld, her de nemlig ingen værdi. Det er noget, man siger. Derfor skal man passe på med at sige det modsatte.

Der er masser af dårlige ting at sige om negative renter.

Det bedste er vel næsten, at den har fået godt bemidlede danskere til at overveje, om de bare skal have deres penge stående til ingen eller minusrente i banken.

Gratis gæld luller os i reform-søvn

Men de negative ting er alligevel langt i overvægt: Reformer og fornyelser udebliver fordi politikere (især) og virksomheder og også vi selv som private aktører i markedet får et pengetræ i baghaven.

Og det taber vi alle på i længden, for det er vores kapitalistiske systems effektivitet og virkemåde, der her sættes ud af kraft.

Jeg kunne være fristet til at sige, at minusrenten også har påvirket visse politikeres syn på økonomisk ansvarlighed, sådan at de siger om dem, der vil holde igen på forbruget, at de tænker gammeldags. Men jeg skal ikke rode mig ud i nogen kritik af navngivne politikere, som de ærede kunder kan være glade for at stemme på, så det vil jeg lade være med.

Pas på centralbankerne

Ovennævnte Ulrik Harald Bie har skrevet en udmærket klumme om afskeden med de negative renter. Den afslutter han således:

”Epoken med negative renter bør derfor lære os to andre ting. Man skal være forsigtig med at lade centralbanker gøre, hvad de vil. Og man skal være forsigtig med at lytte til økonomer, der bor i et elfenbenstårn. Aldrig, aldrig mere negative renter.”

Enig!