Opret ny alarm

Bankerne strammer renteskruen for gode kunder

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 23.10.2020
Guldpris (XAU-DKK)
16 740,30 DKK/oz
  
+ 67,80 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
200,75 DKK/oz
  
+ 2,92 DKK
Bankerne strammer renteskruen. I dette kvartal passerer vi etårsjubilæet for, at danske banker begyndte at indføre negative renter for kunder. Det var de kvikke folk i Silkeborg, Jyske Bank med Anders Dam i spidsen, der lagde ud med at lade kunderne betale for at parkere deres egne penge. Siden da er dog stort set alle andre banker gået med på galejen.

Bankerne har desuden successivt reduceret beløbsgrænsen for, hvor mange penge, der skal stå i banken, før kunden skal betale negative renter. Til at begynde med lå snittet ved 750.000 kroner. Nu har de fleste banker en grænse ved 250.000 kroner.

Og skruen strammes hele tiden. Senest for nogle dage siden har Nykredit sat sin grænse ned for, hvilke kunder der skal betale negative renter. Nu er grænsen 250.000 kroner også i den bank, med mindre at indlåneren er en virksomhed, for så skal der svares negative renter af indlån over 100.000 kroner.

Ekstremisterne i Ringkjøbing
Renteekstremisterne i Ringkøbing. Ingen dansk bank er (så vidt vides) så ekstrem som Ringkjøbing landbobank, når det gælder negativ rente. Allerede efter 25.000 på kontoen kan hammeren falde. Foto: Ringkjøbing Landbobank

Ringkjøbing Landbobank er nok den mest ekstreme bank, når det gælder negativ rente på indlån. Her skal man betale negativ rente på indlån over 25.000 kroner, hvis man ikke har en Nemkonto i den vestjyske bank.

Bankernes argument for de negative renter er, at de (bankerne) selv skal betale renter, når de placerer en del af deres balance i Danmarks Nationalbank. Og det er ganske vist.

Tidligere var rente en leje, man betalte for at have rådighed over andres penge over tid. Dengang kunne bankerne tjene penge på den såkaldte rentemarginal. Det kunne de, fordi de kunne låne deres kunders indlån ud til andre kunder og dermed få en højere rente.

På grund af den ekstreme pengerigelighed er begrebet rente efterhånden blevet meningsløst. Derfor er det også blevet sværere for bankerne at tjene mange penge på en marginal, der ikke er der.

Banker tjener penge på negativ rente

Når bankerne strammer renteskruen, taler de altid om, at den negative rente blot dækker deres omkostninger. Men på trods af det er der (naturligvis!) nogle banker, der har set sit snit til at tjene penge på den negative rente. Det er banker som Salling Bank, Sparekassen Thy, Sparekassen Nr. Nebel og Alm. Brand Bank.

De opkræver stadig 0,75% i negativ rente, selvom Danmarks Nationalbank allerede i marts satte bankernes negative rente ned fra 0,75% til 0,6%. Provenuet for banken er altså 1.500 kroner årligt for hver million, som kunderne har stående.

Danske er klassens renteduks

Jeg har i tidligere artikler, som er offentliggjort her, været meget efter Danske Bank. Det er efter min mening helt naturligt, når man tager bankens historie med krakkene i 1922 og 2008, dens rolle som dominerende bank i Danmark og som hovedaktør i verdens største sagskompleks om hvidvaskning i betragtning.

Men lige med hensyn til negative renter på indlån er Danske Bank faktisk klassens duks. Har du en Nemkonto i banken, behøver du ikke bekymre dig om negative renter, før dit indestående overstiger 1,5 mio. kroner. Uden Nemkonto er tallet 750.000 kroner.

Hvis man læser denne tekst med ond vilje, kan det fremstå, som om jeg mener, at nogle få tusinde kroners renter for personer, der i forvejen har det fedt og godt, er den danske bankverdens største problem. Det er naturligvis ikke tilfældet.

Bankerne største problem

Det største problem for de danske banker er, at de igennem årtier – ulovligt og tilsyneladende bevidst – har indkrævet for mange penge i tusindvis af inkassosager.

Her er bankerne gået efter samfundets absolut svageste. De har misbrugt den elementære tillid, som man som kunde bør kunne have til sin bank. De har desuden misbrugt deres de-facto monopolstilling, for efter at staten indførte Nemkonto kan ingen i Danmark leve uden en bank.

Desuden har bankernes vagthund, Finanstilsynet, igen fejlet i denne sag. Der er ikke langt til en mistanke om, at der må ligge noget bag, når Finanstilsynet gang på gang ikke formår at holde bankerne i ave og varetage samfundets basale interesse i, at alle spillere overholder lovgivningen.

Bankerne går efter de svageste

Jeg læste for noget tid siden et interview med Helle Langager fra Vestjylland, der i årevis af Danske Bank var blevet tvunget til at betale for meget. Det skyldtes, at hun i slutningen af firserne havde kautioneret for en tidligere kærestes billån. En kæreste hun forlod tilbage i 1991 – for 29 år siden.

Helle Langager formulerede det helt centrale i forhold til Danske Bank og bankens forhold til resten af samfundet:

”Når man er en helt almindelig kvinde fra Vestjylland, vil de gerne gå efter en. Men store kanoner, som har hvidvasket for milliarder, de kan bare få lov at forsvinde. Det forstår jeg simpelthen ikke.”

I denne ubehagelige sag spiller Danske Bank desværre igen en hovedrolle. Afsløringer om andre bankers lovovertrædelser er vist på vej.

Lige nu er det f.eks. denne 1 oz. Kangaroo fra australske Perth Mint, der er Tavex’ bedste tilbud, hvis du er på udkig efter en investeringsmønt med et lavt spread. Foto: Tavex
Dekonstruktion af begrebet penge

MEN – årsagen til, at jeg skriver om de negative renter for dem, der har mindst en kvart million stående og blafre på en bankkonto, er, at det er et symbol på den dekonstruktion af begrebet penge og begrebet rente, som er accelereret de senere år.

Penge er i dag blot en regneenhed. Noget vi kan trykke nogle flere af, hvis vi mangler dem. Rente ved jeg ikke længere, hvad er, men det er i hvert fald ikke en leje for at bruge andre folks penge over tid. Det er slut med det.

Prøv guld i stedet for banken!

Jeg har naturligvis en opdragsgiver, når jeg skriver her på Tavex’ hjemmeside.

Et af argumenterne mod guld har traditionelt været, at guld ikke giver noget udbytte, mens man ejer det. I modsætning til placeringer i aktier, obligationer eller som indskud i banken, har man sagt. Men det sidste gælder ikke længere. Du skal tværtimod betale for at sætte dine penge i banken.

Det burde få en eller anden til at overveje at placere sin kapital i guld. Eller hva’? pk

Guldpris (XAU-DKK)
16 740,30 DKK/oz
  
+ 67,80 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
200,75 DKK/oz
  
+ 2,92 DKK

Du vil måske også gerne læse