Bankerne frygter kontanthamstring

Bankerne frygter kontanthamstring. Det fremgår af en artikel i Berlingske.

Bankerne vil nemlig helst ikke, at kunderne hæver store kontante beløb, som de så gemmer i madrassen. Det er et sjovt billede. Det bruges for at få læseren til at forstå, at personer med kontanter nok er en smule tossede. Men vi er vant til, at man mistænkeliggøres, hvis man har kontanter.

Minusrenter rammer flere og flere

Berlingske har talt med en række danske banker. De er alle bekymrede for, at kunderne hæver store beløb i kontanter for at undgå minusrenter på deres konti. I Nordea skal man betale rente for indeståender over 750.000 kr. I Sydbank og Jyske Bank, der var først med minusrenter i Danmark, gælder det indeståender over 250.000 kr. Danske Bank har offentliggjort, at de fra juni 2020 vil kræve 0,75% i rente af privates indeståender over 1,5 mio. kr.

Diskursen i Berlingskes artikel kommer helt automatisk hen på risikoen for kriminalitet ved at have mange kontanter liggende. Og den er reel nok.

Men den kommer også ind på risikoen for, at kunden kan komme under mistanke for at forbryde sig med reglerne for hvidvask. Steen Sandager, Sydbanks direktør for Private Banking, kommer dog med en slags beroligelse. Banken mistænker ikke automatisk sine kunder for hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet, bare fordi de hæver deres opsparing.

”Men,” tilføjer han en anelse ildevarslende, ”det er klart, at de penge, vi ikke har inde i vores system, dem kan vi ikke gøre rede for.”

Jyske Banks topchef, Anders Dam, har tidligere sagt til Berlingske, at kontanter har været involveret i op til 70 procent af de hvidvaskunderretninger, banken foretager. I 2019 sendte danske banker 41.000 underretninger til Bagmandspolitiet med mistanke om aktivitet relateret til hvidvask eller terrorfinansiering.

Kontantmængden stiger faktisk

Og der er en indikation af, at ”noget” har fået danskerne til at bruge flere kontanter. Korrigeret for sæsonudsving faldt det samlede danske kontantomløb fra 2018 til medio 2019, men er siden begyndt at stige igen med godt 700 mio. kroner til 63,7 mia. kroner i februar. Det er sket på trods af den stigende anvendelse af elektronisk betaling.

Der er allerede store begrænsninger for, hvad man må bruge kontanter til i Danmark. For eksempel må erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke modtage mere end 50.000 kroner i kontant betaling. Det gælder, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger.

Jo større hævningen er over dette beløb, desto mere mistænksom bør banken være. Det påpeger hvidvaskekspert og direktør i Revisorjura.dk, Jakob Dedenroth Bernhoft over for Berlingske.

”Forklaringen for kunden om at undgå negative renter kan jo virke plausibel, men bankrådgiveren bør spørge ind til baggrunden for hævningen,” siger han.