Uden respekt for egne penge

Uden respekt for egne penge. Kontanter ses af mange som den store fjende. Brugen af kontanter indskrænkes hele tiden.

Dronningens mønt er der efterhånden få, der vil have. Vi får at vide, at den kun bruges til lyssky virksomhed og forbrydelser. Selvom f.eks. Danske Banks svindel med op til 1.500 mia. kroner udelukkende foregik med elektroniske penge.

De ONDE kontanter!

Bankerne, der tidligere var et naturligt led i samfundets forsyning med betalingsmidler, vil ikke have med kontanter at gøre. Mange detailvirksomheder vil også gerne slippe for dem. En organisation som Dansk Erhverv med tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen i spidsen har længe ført kampagne mod dem.

Visse politikere, mange embedsmænd og først og fremmest bankerne har mistænkeliggjort kontanter. Og dem, der bruger kontanter. De er mest oldinge, sinker og forbrydere. Den slags typer, som man i sin tid lod ro galejer. Eller sendte i tugt-, rasp- og forbedringshuset. Eller i fattighuset, når alderens forfald satte ind.

Det forjættede land … Sverige!

Som med mange nye, modernistiske ideer er der ét ganske særligt land, som er gået længst i den retning. Det er et land, som selv ser sig som det mest liberale, det mest åbne, det mest humanistiske, det mindst religiøse. Deres afvisning af dogmatik er blevet deres helt eget dogme. Landet er naturligvis … Sverige, det forjættede land øst for Øresundsbroen!

For to år siden modtog den svenske forening Alzheimerfonden, som støtter forskning i folkesygdomme som Alzheimer og demens, et anonymt brev, der var poststemplet i Malmö. Brevet indeholdt 320.000 svenske kroner i kontanter, rapporterer Sveriges Radio i Malmö. Fondens generalsekretær, Liselotte Jansson, gik rimeligvis ud fra, at nogen ønskede at støtte forskning i demens og Alzheimer, som jo er det, fonden beskæftiger sig med.

Riksbanken strøg værdien, da sedler skulle skiftes

I 2014-2015 havde man i Sverige gennemført en udskiftning af alle sedler og mønter. Det gør man i Sverige på en lidt anden måde, end man gør det i Danmark. I Sverige ophører de gamle mønter og sedler med at have gyldighed. De taber altså deres værdi. Selvom Riksbanken selv har skrevet, at en seddel er 100 svenske kroner værd, beslutter den senere, at den ikke har nogen som helst værdi. Sedlerne kan ikke længere bruges som gyldigt betalingsmiddel.

Lige til beroligelse: Sådan gør man ikke i Danmark. Hos os beholder gamle mønter og sedler – bortset fra små valører som 10- og 25-ører, der ikke længere præges – deres værdi.

I Sverige findes der dog en dør på klem, der kan hindre, at hele moster Bertas formue fra madrassen ikke pludselig bare er 0 kroner værd. Man kan levere pengene ind til Sveriges Riksbank, landets centralbank. De vil så vurdere sagen og mod et gebyr på 100 SEK indsætte provenuet på en bankkonto. Dermed forvandles de onde kontanter til elektroniske penge, som jo er de eneste ”rigtige” penge i dagens samfund.

Generalsekretær Jansson sendte derfor de 320.000 kroner ind til Riksbanken og bad den om at sætte penge ind på fondens konto. Riksbanken svarede dog, at det kunne den ikke gøre, men mindre Alzheimerfonden kunne redegøre for, hvem giveren var. Og det kunne fonden jo ikke, al den stund, at der var tale om et anonymt brev.

Generalsekretær Jansson sendte pressemeddelelser ud, talte i radioen. Hun deltog i Sveriges modsvar til Godaften og Go’ morgen Danmark, hvor hun fortalte om pengene. Hun bad donor om at give sig til kende. Der skete dog ikke noget. Ingen giver meldte sig.

320.000 kr. til destruktion

Så blev Riksbanken utålmodig. Den meddelte derfor Alzheimerfonden, at den ville destruere pengene. Alle 320.000. Det syntes generalsekretær Jansson ”ikke var okay”, som man siger på svensk, når man er MEGET uenig i noget, måske endda meget sur.

Jansson gik derfor til retssystemet, hvor Sveriges ellers udmærkede forvaltningsretlige domstole desværre gav Riksbanken ret. Øverste instans, Översta Förvaltningsdomstolen, meddelte, at den ikke ville tage spørgsmålet op, men at afgørelsen fra en lavere instans, hvor Riksbanken havde fået ret, stod ved magt. For selv ikke det bedste domstolssystem i verden kan gøre meget godt, hvis loven er tosset. Derfor destruerede Riksbanken de 320.000 svenske kroner for en uges tid siden.

Liselotte Jansson fra Alzheimerfonden mener stadig, at det ”ikke er okay”, at 320.000 svenske kroner nu er gået op i røg. Penge, som nogen mente skulle bruges på forskning i demens. Eller hvordan man nu destruerer 320.000 kroner i 500-kronesedler.

Had og manglende respekt for egne løfter

I hvert fald er det et godt billede hadet til kontanterne. At det er vigtigere at opfylde en bureaukratisk regel end at lade 320.000 kroner gå til forskning i en af de mest alvorlige folkesygdomme.

Det er også et symbol for den manglende respekt fra Riksbanken side over for det løfte, banken engang har udstedt og trykt på fint papir. At disse sedler var 320.000 svenske kroner værd, som ejeren kunne disponere over, som han ville. Uden respekt for egne penge. Det er Sveriges Riksbank.