Opret ny alarm

Tavex Nyhedsbrev, januar 2014

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 29.01.2014
Guldpris (XAU-DKK)
15 451,00 DKK/oz
  
+ 341,80 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,68 DKK/oz
  
+ 3,00 DKK

Tavex er stolte af at kunne præsentere vores første elektroniske nyhedsbrev som er udarbejdet i samarbejde med Din Risiko og Formue Analyse (www.drofa.dk). I løbet af 2014 vil vi med jævne mellemrum udgive vores nyhedsbrev som vil indeholde nyheder og analyser om blandt andet råvare-, aktie- og valutamarkedet.

Ønsker du at booke en tid med en guldrådgiver, er du velkommen til at kontakte os på tavex@tavex.dk.

Guld – en god investering?

Aktiemarkeder verden over er steget til rekordhøje niveauer siden krisen i 2008, men hvor stærk økonomien egentlig er, kan der stilles spørgsmålstegn ved. Belåningsniveauet er rekordhøjt i USA og hvordan vil den amerikanske centralbank FED nedtrappe sit opkøbsprogram (QE)? Er de amerikanske nøgletal i virkeligheden så gode? Guld, der modsat aktiemarkederne er faldet siden oktober 2011, kan meget vel nyde godt af en forøget usikkerhed i den amerikanske økonomi.

Guldprisen har haft det svært det sidste år. Mens det førende amerikanske SP500-aktieindeks i løbet af 2013 er steget med lidt over tyve procent, så har scenariet for prisen på guld været det stik modsatte. I forlængelse heraf har flere store finanshuse også nedjusteret forventningerne til guldpriserne i 2014. Alligevel kan guld vise sig at være en attraktiv investering.

Årsagerne hertil kan findes ved at analysere de underliggende faktorer, der påvirker og bestemmer prisen på guld. Først og fremmest er guld afhængigt af den makroøkonomiske situation i verden, og her er den vigtigste økonomi uden sammenligning den amerikanske, der er verdens suverænt største. Desuden handles guld i amerikanske dollar, hvilket betyder, at det netop er USA og i særdeleshed dets pengepolitik, der har interesse og vil komme til at påvirke guldprisen det kommende år.

Investorernes risiko

Hvorfor USA’s pengepolitik er så vigtig følger til dels af den almindelige udbud/efterspørgsel-mekanisme, der hersker i samfundet: lavere renter medfører højere belåning. Siden finanskrisen i år 2008 har vi haft historisk lave renter, hvorfor belåningsniveauet i dag er højere end før finanskrisen og er på rekordhøje 683 mia. USD. Ikke nok med det, så er risikoen på disse udlån også større. Det skyldes ikke mindst en stigende tendens til at optage såkaldte ‘junk’-lån særligt blandt virksomheder med lav kreditværdighed, hvilket kort fortalt betyder, at de har en relativt stor konkursrisiko.

Derudover er en væsentlig del af udlånene (63 mia. USD i 2013) såkaldte dividende-lån optaget af virksomheder med høj kreditværdighed med henblik på spekulation. Det er lån udelukkende optaget med det formål for øje at skabe afkast til virksomhedernes ejere og lånene skaber ingen vækst for virksomhederne. Kombineret udgør disse rekordstore udlån en væsentlig risikofaktor.

Quantative Easing (QE)

Tilbage i december 2008 påbegyndte FED akut sine månedlige opkøb i obligationsmarkederne, den såkaldte Quantative Easing, med det formål at sænke renterne og samtidig tilføre markederne likviditet.

Dette program er siden blevet revideret flere gange og siden december 2012 har FED hver måned opkøbt for 85 mia. USD af både realkredit- og statsobligationer. Op til starten af 2013 havde FED samlet opkøbt for 4.000 mia. USD.

I december 2013 annoncerede centralbankschefen Ben Bernanke, at FED ville begynde at nedtrappe sine månedlige opkøb med 10 mia. USD. Samtidig meldte Bernanke ud, at målet var, at opkøbsprogrammet gennem yderligere reduktioner helt skulle ophøre til næste år.

Der er dog ingen, der ved, hvor let denne udfasningsproces vil forløbe. Hvis nedtrapningen af støtteopkøbene begynder at bremse væksten i den amerikanske realøkonomi, kan den varslede reduktion hurtigt tilbageholdes. Andre mulige scenarier er bl.a., at vi kan få en allokering af QE, hvor FED vil opkøbe flere realkreditobligationer, eller en decideret genoptrapning.

Der hersker en udbredt makroøkonomisk misforståelse i offentligheden: Nemlig at QE skaber inflation og dermed resulterer i stigende guldpriser. QE har ikke beviseligt skabt inflation i realøkonomien, og mange mener, at dens indvirkning har været begrænset. Ved at øge pengemængden og sætte penge i cirkulation blandt varer og tjenesteydelser, vil der være en risiko for inflation. Men FED har kun øget pengemængden på de finansielle markeder, som direkte påvirker renterne og derved har mindre effekt i realøkonomien.

Et sted, hvor QE til gengæld har skabt inflation, er på aktiemarkederne. Specielt har de lave renter på obligationsmarkederne fået investorerne til at søge væk fra såkaldte ”sikre havne” som obligationer: SP500-indekset steg i perioden 2002-2007 med 90%, mens det fra 2009 til slutningen af 2013 er steget med 178%.

Amerikanske nøgletal

Vigtige faktorer for, hvorvidt den amerikanske økonomi er i opgang eller ej, kan aflæses i forskellige relevante nøgletal. Den underliggende økonomi i USA viste flotte takter i det sidste kvartal af 2013, men fraregnet disse tre måneder har USA leveret meget lunkne nøgletal i løbet af sidste år.

Arbejdsløsheden faldt i løbet af det seneste år fra 7,8 procent til 7,0 procent, men samtidig forlod 7 millioner amerikanere arbejdsmarkedet. Det har været stærkt medvirkende til disse umiddelbart pæne tal. Indtil oktober 2013 var kun hver femte nye job, som var blevet skabt, faktisk et fuldtidsjob.

Inflationstallene for 2013 giver også anledning til bekymring. Den amerikanske centralbank har et årligt mål om en inflationsrate liggende på 2 procent, men inflationen nåede kun op på det halve. Dette er også en forklaring på prisfaldet på guld i løbet af 2013 – prisstigningerne har været for lave og ikke givet incitament til at forsikre sig mod en stigende inflation.

0-renten

En anden bemærkelsesværdig ændring fra FED’s decembermøde omhandler forholdet mellem renteniveau og arbejdsløshed. Bernanke har tidligere meldt ud, at FED ville holde renten omkring nul for fortsat at stimulere økonomien, så længe arbejdsløsheden ligger over 6,5 procent. På mødet i december blev denne udmelding ændret til, at FED vil holde renten nær nul et godt stykke tid efter, at arbejdsløsheden er kommet under den tidligere milepæl på 6,5 procent.

Så hvis det faktisk vil lykkes for FED at udfase QE inden næste år, vil det implicere forholdsvis lave renter og dermed større belåning med et stigende aktiemarked som følge. Det nuværende belåningsniveau er som tidligere nævnt allerede rekordhøjt, og udvides det yderligere, har FED allerede skabt sin næste store opgave: At forsøge at kontrollere en enorm gældsboble uden at økonomien falder sammen. FED har været meget forsigtig med at nedtrappe QE, men hvordan vil den hæve renten med et rekordhøjt belåningsniveau i den underliggende økonomi?

På en anden front kæmper amerikanerne med en massiv gæld, som i øjeblikket er på ca. 17.000 mia. USD. Hvis FED hæver renten, skal den amerikanske regering hoste op med over 100 mia. USD ekstra for hvert procentpoint, renten hæves.

Stigende gæld – særligt i forhold til BNP – vil alt andet lige gøre amerikanske obligationer mindre attraktive. For 10 år siden indeholdte den globale valutareserve 70 procent USD – i dag er den reduceret til 61 procent. Dette vidner altså om, at flere i markedet har mistet tilliden til dollaren og den amerikanske økonomi.

Kinas rolle

Der er problemer nok indenfor de amerikanske grænser, og hjælp udefra skal amerikanerne muligvis kigge langt efter: Yi Gang fra den kinesiske centralbank udtalte således i november, at Kina ikke længere har interesse i at udvide sine udenlandske valutareserver – herunder USD-reserverne. Dermed kan FED være nødsaget til at træde i stedet for kineserne som aftagere af amerikanske obligationer.

Guld vil stige på usikkerheden i den amerikanske økonomi, som bevæger sig frem mod et nyt kollaps. Det er ganske vist svært at få øje på nu, hvor solen skinner på aktiemarkederne. Guldprisen er faldet 35 procent fra topniveauet og kombineret med de enorme udfordringer, som den amerikanske økonomi står overfor, bør guld indgå i din samlede investeringsportefølje. Dels for at afdække en stor risikofaktor i den almindelige investors portefølje, dels for at få del af de fremtidige gevinster, der med god sandsynlighed kan findes gennem investeringer i guld.

___________________________________

Tavex’s nyhedsbrev udarbejdes i samarbejde med selskabet Din Risiko og Formuanalyse (www.drofa.dk) og er alene af informativ karakter. Indholdet af nyhedsbrevet afspejler resultatet DROFA’s analyser men er ikke en anbefaling om hverken køb eller salg af guld. Tavex eller DROFA bærer således ikke ansvar for eventuelle tab, mistet fortjenest mm. som følge af køb eller salg eller andre handlinger der måtte være foretaget på baggrund af oplysningerne i dette nyhedsbrev.

Ønsker du flere oplysninger om investeringsguld eller ønsker du et møde med en guldrådgiver kan du skrive til os på tavex@tavex.dk.

Guldpris (XAU-DKK)
15 451,00 DKK/oz
  
+ 341,80 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,68 DKK/oz
  
+ 3,00 DKK

Du vil måske også gerne læse