Opret ny alarm

Stilhed før stormen som måske udebliver

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 27.10.2020
Guldpris (XAU-DKK)
11 285,80 DKK/oz
  
+ 37,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
147,83 DKK/oz
  
- 0,05 DKK

Så er der præcis en uge til præsidentvalget i USA. Nogle siger stilhed før stormen. Men jeg ved ikke, om der overhovedet vil komme en storm, hvis det går som præsten præker.

I aftes gik det som præsten prækede for den siddende præsident, idet Amy Coney Barrett blev valgt til USA’s højesteret, og hun kunne starte sit arbejde her til morgen tirsdag. Det var der nu ikke meget konflikt i, for Barrett gjorde det bedste, hun kunne, for at fremstå upartisk under høringerne. Og der var ikke nogen, der stod frem med en skandalehistorie om den meget katolske mor til syv, så senatets demokrater havde ikke noget at komme efter.

Kedeligt for guld
Lige nu finder du den ikoniske Krugerrand, den moderne investeringsguldmønts fader, til lige over 12.700 kroner hos Tavex. Tilbuddet gælder gamle årgange. Foto: Tavex
Lige nu finder du den ikoniske Krugerrand, den moderne investeringsguldmønts fader, til lige over 12.700 kroner hos Tavex. Tilbuddet gælder gamle årgange. Foto: Tavex

Hvordan ser det ud for guldet? Ja, det er faktisk ret kedeligt, som før en storm, faktisk. Mandag den 19. oktober stod guldet på 1.903 USD, hvorefter det steg til 1.924 USD/ounce onsdag den 21. oktober. Dagen efter var det tilbage på 1.906 USD/ounce og der har det ligget siden, faktisk på 1.904 USD/ounce i skrivende stund tirsdag morgen. Det er faktisk gabende trivielt. Stilhed før stormen.

Lidt mere broget bliver det i danske kroner, heldigvis. Guldet startede i 12.009 DKK/ounce mandag den 19. oktober for at stige til 12.080 DKK/ounce dagen efter. Så faldt guldet med 150 DKK til 11.930 DKK/ounce fredag den 23. oktober, men var tilbage i 11.990 DKK/ounce i går mandag, og der ligger det stadig. Stilhed før stormen.

Hvad kan der så ske den 3. november? Lad mig vove min ene arm og sige, at præsidenten kommer til at hedde Joe Biden. Og tillad mig at undre mig over, at demokraterne kun har kunnet stille med denne fumlende gamling, når de havde en chance for at tage over. Det er besynderligt.

Trump slår Biden på retorikken

Fik i går set endnu et replikskifte fra sidste præsidentdebat, som jeg ikke orkede at se forleden nat. Trump spørger Biden, om han vil ødelægge USA’s olieindustri. Biden svarer, at det vil han ikke; han vil transformere den og gå med i Parisaftalen. Så vikler Biden sig ind i en længere udredning. Så bryder Trump ind og siger: ”Det, han siger, er, at han vil nedlægge olieindustrien i Texas.” Hvorpå Trump vender sig om, kigger lige mod publikum og siger henvendt til seerne: ”Texas, will you remember that?”

DR kan stille med nok så mange retorikeksperter indkaldt til at sige, at Trumps retorik er primitiv. Men jeg kan jo selv se, at den er fremragende. Trumps hurtige ræsonnementer er effektive og beviser gang på gang, at Sleepy Joe er lige præcis det, søvnig og langsom.

Her har Newsweek skrevet en historie om de politiske konsekvenser af replikskiftet. Newsweek har dog ikke – sjovt nok – linket til selve replikskiftet i artiklen. I stedet kan man se et andet replikskifte i den linkede video og en masse andet gøgl.

Pas på senatet

Nå, men tilbage på guldsporet fra kampagnesporet.

Præsidentvalget i al ære. Men på tirsdag vælges der også 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus. Her har demokraterne flertal allerede, og det får de nok igen. Men mere spændende: der vælges også en tredjedel af de 100 medlemmer i senatet, der har to medlemmer fra hver stat uanset befolkningsstørrelse. Her har republikanerne i dag har et flertal på 53 mod 45 demokrater og 2 uafhængige. Der er reelt en mulighed for, at demokraterne kan overtage helt op til syv mandater. Dermed vil de få et flertal på 52 senatorer.

De to uafhængige senatorer, den kendte Bernie Sanders fra Vermont og den mindre kendte Angus King fra Maine, er så venstreorienterede (amerikansk) som nogen demokrat. Derfor behøver demokraterne ikke at vinde alle de syv mulige. Fire vil være nok til et faktisk flertal. Og det kommer nok også til at passe bedre, for republikanerne kommer nok også til at tage et par demokratiske senator-skalpe, f.eks. Gary Peters i Michigan. Det vil åbne for et nyt og venstreorienteret budgetflertal i USA’s kongres.

Det kan åbne for en meget mere liberal tilgang til at bruge økonomiske stimuli, læs pumpe fiatpenge ind i økonomien.

Man kunne også argumentere for, at både demokrater og republikanere vil have meget lette ved at trykke på ja-knappen for bevillinger, når valget er overstået. Dermed betyder det i realiteten ikke så meget, hvem der vinder. Men uanset vinder: hvis stimuli øges så meget, at der opstår inflationspres, så har guld en gylden mulighed.

Trump- eller Biden-scenariet

Hvis vi endelig skal sige noget om forskellen mellem en Trump-sejr og en Biden-sejr for guldet, er det vel følgende.

Trump vil (formentlig) efter en sejr fortsætte sit arbejde for at styrke amerikansk økonomi. Det var han godt i gang med i februar inden coronaen. Hans problem var Kina, som snyder på vægten i international handel. Det forsøgte han at ordne ved at straffe Kina med told. Her kom han til at ramme amerikanske virksomheder, der importerer kinesiske varer for at videreforarbejde dem. Desuden øgede han inflationspresset, eftersom så mange forbrugsvarer er lavet i Kina. På trods af det skabte Trump jobs og forbedrede amerikansk økonomi. Intet tyder på, at en genvalgt Trump vil føre en anden politik, end den han har ført de sidste fire år.

Biden har fremlagt en ambitiøs miljøplan, som formentlig vil koste arbejdspladser, inden dens gennemførelse måske skaber nye på længere sigt. Miljøplanen vil også på kort sigt koste penge – både på det føderale budget og ude i samfundet, hvor det vil ramme amerikansk erhvervsliv.

Bidens platform langt til venstre: er det et problem?

Dernæst er hele Biden-platformen et politisk eksperiment, hvor det demokratiske parti er blevet tvunget længere ud til venstre, end tilfældet har været siden begyndelsen af 1970’erne.

Hvad kommer det til at betyde for de føderale udgifter til identitetspolitik, socialpolitik, boligpolitik osv.? Spøgelset i det hele er inflation. Hvis vi igen, efter mange års fravær, kommer til at se inflationsspøgelset vækket til live, så vil vi se en markant efterspørgsel efter guld.

Men ærlig talt, jeg ved ikke, om det vil eller kan ske. Måske fungerer økonomien ikke på samme måde længere. Gamle begreber som penge, gæld og rente ser ud til at have tabt deres betydning.

Som jeg har påpeget så ofte tidligere: Vi lever i et eksperiment. Indtil videre med stilhed før stormen. pk.

Guldpris (XAU-DKK)
11 285,80 DKK/oz
  
+ 37,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
147,83 DKK/oz
  
- 0,05 DKK

Du vil måske også gerne læse