Opret ny alarm

Økonom: Banker laver propaganda i folkeskolen

Offentliggjort af Peter Kyhn i kategori Nyheder på 07.05.2019
Guldpris (XAU-DKK)
18122,70 DKK/oz
  
+ 184,10 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
215,12 DKK/oz
  
+ 2,63 DKK

Rasmus Hougaard Nielsen. Foto: godepenge.dk

af Peter Kyhn

Bankerne bruger undervisningsforløbet Pengeugen til at lave propaganda for børn i folkeskolen. Det mener økonomen, cand.polit. Rasmus Hougaard Nielsen, der er formand for initiativet Gode Penge. Han skrev derfor et indlæg om det til Berlingske.

Det er ikke det, at eleverne undervises privatøkonomi, der forarger Hougaard. Det er det, at bankerne bruger initiativet til at sprede halve og hele usandheder om penges opståen og kontanters rolle i sort økonomi – samt at de bruger Pengegen til at propagandere for afskaffelsen af kontanter.

Lad os tage det første først.

Penge er lavet af gæld

Bankerne påstår, at penge historisk set er opstået i form af guldmønter som et fælles, neutralt byttemiddel ved overgangen til markedsøkonomi. Hougaard svarer mener, at der er noget romantisk sludder, at fattige bønder og hånværekere pludselig opfinder guldmønter. Hvilket desuden ignorerer de første ca. 4.000 års pengehistorie.

De første penge var ikke guldmønter som denne stater fra kong Kroisos af Lydien fra 500-tallet f. Kr. men kreditbeviser fra Mesopotamien ca. 1500 år før.

Han påviser derefter, at de første penge var kreditbeviser udstedt af templerne i Mesopotamien ca. 3.500 år f.Kr. Det skete ud fra et kalkuleret behov blandt de centrale magthavere for at kunne holde styr på de gældsforhold og særligt gæld til templerne.

Han kalder fortællingen om, at penge er fremkommet som et neutralt og praktisk byttemiddel, for ”yderst bekvem” for bankerne. Dermed undgår bankerne nemlig at undervise i, hvordan penge gennem stort set hele historien er blevet udstedt som kredit. De behøver heller ikke at forklare, de selv i dag har magten til at skabe penge, hvilket de gør, når de udsteder lån til kunder. Tidligere har den magt ligget hos kongen og senest hos nationalbanken med dens monopol på mønster og sedler.

Bankerne skaber penge, når de låner dem ud

Men det sidste – at bankerne skaber penge ved at låne dem ud – får folkeskolens elever intet at vide om i Pengeugen. Her spreder undervisningsmaterialet myten om, at bankerne blot er pengeudlånere, der overfører penge til låntagers konto ved låntagning.

Hougaard kalder bankernes gennemgang af begrebet ”Sorte penge” for ”tragikomisk.” Pengeugens materiale sammenkæder, via et forældet og irrelevant eksempel fra 2. verdenskrig, sort økonomi med kontanter. Men man ser hver dag, at banker og digitale penge er brændstof for sort økonomi. Danske Bank-sagen og svindlen med dansk udbytteskat for milliarder ringer sikkert en klokke.

Pengeuge del af “usmagelig” kampagne mod kontanter

”At den sorte økonomi skulle bæres af kontanter, er totalt malplaceret. Den sidste tids bankskandaler viser med al tydelighed, at størstedelen af økonomisk kriminalitet i dag sker virtuelt og ofte via banksystemet.

Forestil jer udbytteskatterefusionssagen ske i en kontant økonomi? Det kunne aldrig ske. Derudover er kontanterne langt lettere at spore end bankpengene, da de i det mindste har et løbenummer.

De digitale penge er udelukkende opgjort i bankenes IT-systemer. Pengeugen er en integreret del af en usmagelig og usaglig smædekampagne for afskaffelsen af Nationalbankens kontanter,” lyder dommen fra Rasmus Hougaard.

Guldpris (XAU-DKK)
18122,70 DKK/oz
  
+ 184,10 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
215,12 DKK/oz
  
+ 2,63 DKK

Du vil måske også gerne læse