Nobel-økonom vil af med kontanter

Amerikaneren Richard Thaler fra University of Chicago er, som det fremgår af medier, valgt til at modtage dette års Nobelpris^* i økonomi.

Professor Thaler hyldes som den, der har beskrevet “behavioral economics”, som bl.a. tager udgangspunkt i, at mennesker ikke altid er fornuftige og derfor ikke altid træffer fornuftige valg. Det er et opgør med den klassiske økonomis tanker om “economic man”.

“Glemmer” at sikre alderdom

Professor Thaler har bl.a. påvist og kritiseret, at mennesker generelt er for dårlige til at lægge penge til side til sin alderdom. I Sverige har dette, efter udnævnelsen blev kendt, ført til en debat om nytten af det eksisterende pensionssystem.

Hvad der er mindre kendt om professor Thaler er, at han er en klar fortaler for at afskaffe kontanter helt og holdent.

Thaler støttede Modis rupeeinddragelse

Indiens premierminister Narendra Modi gjorde i november 2016 med få timers varsel de største rupeesedler på 500 INR og 1000 INR værdiløse. De kunne ikke ombyttes til andre sedler – de blev bare med et trylleslag intet værd. Professor Thaler svarede med følgende tweet: “This is a policy I have long supported. First step towards cashless and good start on reducing corruption”

Det viste sig siden, at Thaler ikke var klar over, at den indiske regering i stedet for de inddragne sedler begyndte at udstede sedler med en valør på 2000 INR i stedet. Se her: https://twitter.com/R_Thaler/status/796007237458206720

Flere hundrede døde

Hvad Thaler heller ikke vidste var, at den pludselige afskaffelse af de to typer sedler førte til en nedgang i Indiens økonomi og, er det beregnet, til i alt ca. 200 dødsfald.

Mange iagttagere har peget på, at skridtet, som blev markedsført som et sværdhug mod korruptionen og de sorte penge i Indien, i virkeligheden ramte de fattige mest – f.eks. fattige bønder langt ude på landet i Indien, der ikke havde adgang til en bankkonto til pengeopbevaring, og i stedet opbevarede betalingen for høsten i kontanter, indtil såsæd skulle indkøbes eller medgift betales. Da sedlerne blev værdiløse, havde mange tabt deres formue. I et land som Indien udgør en sådan lille opsparing forskellen mellem tålelig fattigdom og knugende sult – og dermed følgende social skam og udstødelse.

Og hvorfor lige Indien?

Man kunne også indvende, at i et land som Indien, hvor korruptionen igennem århundreder er blevet indarbejdet i alle aspekter af samfundslivet, skal der noget andet og mere til at bekæmpe den end fjernelsen af to seddelvalører.

I det hele taget er Indien nok et særdeles dårligt valg som land, der skal gå forrest med udryddelsen af kontanter. I hvert fald hvis formålet er, at man skal gå fra kontanter til elektronisk betaling – ikke f.eks. til guld, som der er en stærk tradition for at benytte i Indien

Ingen kontanter kræver meget tillid

Elektroniske betalinger forudsætter nemlig, at der blandt befolkningen er grundlæggende tillid – kritikere ville sige nærmest blind tillid – til betalinger, der foretages af andre på vegne af dig. Er der det i Indien? Indien ligger som nr. 79 af i alt 176 lande i Transparency Internationals liste over oplevet korruption. Den høje korruption, som afskaffelsen af sedlerne skulle være med til at bekæmpe, tyder ikke på det.

Kunne man måske formode, at en sådan tillid er større i udviklede, modne, kapitalistiske økonomier med en tradition for en stærk stat og lav korruption – som f.eks. Danmark, Sverige eller Norge? Det kunne man nok – og Danmark ligger da også nr. 1 hos Transparency International.

Sjovt: Thaler = Dollar

Men det er da morsomt, at en mand, der åbent går ind for at skabe det kontantløse samfund, har et efternavn, der er lig med navnet på den europæiske hovedmønt fra 1500-tallet til i dag, thaleren eller daleren. Og som i sin tur har givet navn til verdensøkonomiens ubestridt vigtigste valuta siden 2. verdenskrig: dollaren, USD.

Her hos Tavex er vi ikke smålige, og der er naturligvis grund til at ønske en prominent forsker tillykke med at have opnået en ære, som kun er de færreste beskåret. Og så skal han trykke den svenske konge i hånden på Nobeldagen, den 10. december.

Så: Congratulations, Professor Greenback!

*Alfred Nobel havde aldrig tænkt sig, at der skulle uddeles en pris i økonomi i havns navn. Men fra 1968 har Sveriges Riksbank, verdens ældste nationalbank, uddelt en pris i økonomi, som uddeles samtidig med Nobelpriserne. Denne pris hedder “Sveriges Riksbanks pris til Alfreds Nobels minde” – og det er denne “uofficielle” Nobelpris, som professor Thaler har fået.