Mistillid til bankerne i fokus ved krak i Silicon Valley

Torsdag den 9. marts blev USA’s 16. største bank, Silicon Valley Bank, offer for et godt, gammeldags run. Det er lidt Wild West og Wall Street oktober 1929 over ordet, og det betyder, at kunderne kræver deres penge udbetalt her og nu.

42 mio. USD blev der langet ud i silikonebanken, og så var det slut. Om fredagen lukkede de føderale bankmyndigheder Silicon Valley Bank. Om søndagen sagde myndighederne, at indskyderne ville blive holdt skadesløse. Og i dag, mandag den 13. marts, fik kunderne igen adgang til deres konti. Den bankgigant HSBC overtog den britiske filial for ét pund.

Bankers aktier ramt

Et dramatisk forløb, som ikke blev mindre af, at dramatikken med det samme smittede af på bankernes børskurser, både i USA, men også herhjemme. Nordnets Peer Hansen (se første link ovenfor) forklarer i detalje, hvad årsagen til bankens kollaps var. Grundlæggende havde man ikke forudset, at rentestigningerne kunne blive så store. Og så skal der tydeligvis ikke mere til end 42 mio. USD, ellers et greb i lommen for en finansiel institution med en nominel værdi på op til 30 mia. USD.

For at forstå det spændende/interessante/uhyggelige bag Silicon Valley Banks krak, skal man forstå, at al bankvirksomhed bygger på tillid.

Tillid – eller bankens konjunktiv

Ingen banker ligger inde med så mange kontanter eller tilsvarende midler, at de kan overleve, at alle kunder vil have alle deres penge med det samme. Derfor bygger bankens drift på, at kunden har tillid til, at han ville kunne få sine penge, hvis han havde behov for det. ”ville kunne” – denne form hedder konjunktiv i grammatikken, og det er denne konjunktiv, som al bankvirksomhed bygger på.

Denne tillid har vi i det moderne pengevæsen overført til selve begrebet penge. Alle penge, som vi bruger og overfører og handler med, er baseret på tillid. Tillid er grundlaget for penge, der ikke baserer deres værdi på iboende egenskaber, det vil siger er af guld eller sølv. Derfor er tillid den vigtigste råvare i det verdensøkonomiske system.

Derfor bliver der store konsekvenser af, at en relativt ubetydelig bank i USA går ned. For selvom der generelt stadig er tillid til valutasystemet (formentlig fordi de fleste slet ikke tænker over, hvordan det fungerer), så har befolkningen i almindelighed ringe tillid til deres banker.

Økonomien er rådden

Samtidig ved vi alle, at vi står et skidt sted rent økonomisk i verden lige nu. Økonomien er rådden, som folketingsmedlem Theresa Scavenius sagde i Akkurat med Clement søndag den 12. marts. Vi har en inflation, som er løbet løbsk, og som vi ikke har fået styr på endnu. Vi ved, hvad der skal til (renten skal op), men centralbankerne tør ikke give fuld skrue, fordi højere rente giver konkurser og tvangsauktioner og arbejdsløshed. Vi har altså alle antenner ude efter tegn på forværring, og så snart vi ser, at en bank er krakket, stiller vi det uundgåelige spørgsmål: Bliver dette startskuddet til endnu en finanskrise?

Alle lande har deres skrækeksempler på dårlige banker. I USA er det Lehman Brothers, hvis krak i 2008 udløste finanskrisen, der trak store dele af verden ned i flere år med recession. I Storbritannien er det Royal Bank of Scotland, som overlevede. I Danmark kunne man fristes til at pege på Roskilde Bank, der ved sit krak var Danmarks nr. 9. Men det er nok mere relevant at pege på Danske Bank, Danmarks største bank og Nordens næststørste.

Tillidsbrudsbanken Danske

Danske Bank blev reddet af skattepenge ved bankpakkerne i 2008-2011, kom ovenpå, men stod så bag den hidtil største hvidvaskningsskandale, verden endnu har set. I ved, den der gør, at enhver ansat i en bank nu med loven i hånden kan stille irriterende spørgsmål om din mormors pigenavn, og hvorfor du hævede 1500 kroner i kontanter i byen i fredags. Og forlange svar. Danske Bank kan folk bare ikke lide – selvom staten og kommunerne har placeret 60 % af deres penge i den.

Voxmeter undersøgte det i februar, og Danmarks største bank var en klar nummer sjok i tillidsmålingen langt, langt efter den nærmeste konkurrent. Ingen under, ingen ved siden af Danske Bank. Manglen på tillid ligger som en sort sky overbankernes hovedsæder, især de store. Og den skal ikke øges!