Missilerne flyver, guldet stiger

Denne artikel er et udklip fra denne måneds nyhedsbrev! Tilmeld dig Guldbrevet her.

Jeg siger det igen: Alverdens nyhedsudsendelser er den bedste påmindelse til os om, hvorfor det er fornuftigt og rimeligt at investere i et såkaldt ”kontrært” aktiv som guld.

Selvom der den 16. juni skete en vis svækkelse, var guldet i fredags den 13. juni tilbage på det verdensrekordniveau på 3.430 USD/ounce, som vi sidst så i april oven på Trumps toldbombe den 2. april i år, den såkaldte Liberation Day.

Men markederne er ikke dumme, og de lader sig ikke trække ved næsen gang på gang, så det blev ikke Trump, der gav det gule metal endnu en verdensrekord.

Det var derimod, som så ofte før, rigtige bomber, missiler og kugler, der har fået guldprisen op i rekordniveau i og med, at markederne søger mod guld og dollars, når der sker noget skidt.

Guldprisen er en funktion af usikkerhed, og man må sige, at verdens ledere lige nu giver os så meget usikkerhed, at vi nærmest kan dele ud af den.

Blandt det mest akutte er der verdenshandlen, hvis fremtid vi troede var på skinner mod mere og mere frihandel, GATT og WTO. Selvom Trumps står lidt forpjusket tilbage og hans selvbillede som ”the dealbreaker” er punkteret, så skal man ikke tage fejl: Verdens handelspolitik ligger i ruiner – eller alle brikkerne er i hvert fald kastet op i luften, og man ved ikke, hvor de falder, når de falder ned.

Splittelse i G7

Nu mødes G7-lederne langt fra alting i Kananaskis i provinsen Alberta i det vestlige Canada.

Her lader det til, at den vigtigste opgave er at undlade at sige noget, der kan bringe USA’s præsident i harnisk, måske kan man endda forsøge at formilde ham, var det fromme ønske fra Tysklands kansler Friedrich Merz sammen med Giorgia Meloni, som Trump godt kan lide, og Emmanuel Macron, som Trump er mere loren ved.

Hjemme i kongeriget var vi glade for, at den forholdsvis unge mand fra Élyséepalæet valgte at have en stopover i Grønland sammen med Danmarks og Grønlands regeringschefer.

Men inden vi fortaber os i rigsfællesskab og personkemi er der stadig masser af usikkerhed og udestående og presserende problemer.

Der er en storkrig i Europa mellem Ukraine og Rusland, som ikke er afsluttet, og hvis afslutning ser ud til at fortone sig, da Ruslands betingelser for at skride til forhandlinger nærmest er, at Ukraine som det første skal opfylde alle Ruslands krigsmål.

Der er den gamle-nye konflikt mellem israelerne og palæstinenserne i Gaza, som berører mennesker i hele verden dybt.

Atomtruslen puster ild i guldet

Der er en delvis nyopblusset konflikt mellem Israel og Iran, hvor Israel ud over at knuse Irans atomdrømme tilsyneladende håber på at kunne fremprovokere et regimeskifte.

Tillad mig at være temmelig bekymret for den slags krige mellem to – eller i hvert fald en og en halv – atommagter. Nu får vi se, hvordan det kommer til at gå. Det er tilsyneladende lykkedes Iran at få en del droner igennem Israels missilskjold, Iron Dome. Det er sikkert ikke nok til at få Israels regering til at vakle, men man skal altid være opmærksom på, at et demokrati er mere sårbart i krigsførelse end et teokratisk diktatur som Iran.

Ud over disse eksempler på aktuel og konkret usikkerhed er der al den almindelige usikkerhed, som vi har levet med så at sige ”altid”: Cykliske bevægelser i økonomien, bobler i ejendomsmarkederne, samt mere tidsafgrænset: Hvorfor Tyskland ikke kan lave økonomisk vækst, og hvor skidt det egentlig står til med Kinas økonomi og alt det andet.

Imens er der masser af menneskelig lidelse og konflikter, som vi her giver pokker i, f.eks. den blodige og grusomme krig i Sudan, fordi de ikke har nogen nævneværdig betydning for verdensøkonomien. Det er kynisk, men sådan er det.

Under alle omstændigheder så Saxo Banks chief commodity strategist Ole Sloth Hansen stigningen i guldet fra den 13. juni (Israels angreb på Iran) som en klassisk safe haven-bevægelse, hvor guldet overhalede stigningerne i f.eks. sølv og platin.

Spørgsmålet er, om guldet kan passere de 3.500 USD, og der var Sloth Hansen mere skeptisk: ”Selvom vi mener, at opsiden stadig er den mindste modstands vej, kræver en sådan stigning støtte fra forværrede økonomiske udsigter, der driver finansieringsomkostningerne ned, især i USA.”

FED bremser udviklingen

Renten i USA skal altså ned, før guldet kan komme videre, må vi forstå. Og her har vi en kendt konflikt mellem Trump, der gerne vil have renten ned og dollaren svag, så der kan komme fut i økonomien, og FED med FED-chef Jerome Powell i spidsen, der har læst sit opdrag, hvilket nemlig ikke er altid at give den siddende præsident lov til at sætte ild til økonomien.

Selvom guldprisen er rekordhøj, er er der på den anden side er der ikke så meget at tabe, mener Roukaya Ibrahim, Commodity Strategist hos canadiske BCA Research, der siden 1949 har leveret research om råvarer. Og det gælder, selvom guldet handles til så høj en pris som 3.400 USD/ounce.

Der er, som vi har set, masser af usikkerhed til at holde gryden i kog, og desuden er der en bevægelse bort fra amerikanske dollars og obligationer som centrale aktiver, samt nu også en manglende tiltro til USA som økonomisk partner.

Det afspejles i, at verdens centralbanker fortsætter med at købe guld til reserverne. Der er blevet indkøbt 1.000 tons guld de sidste tre år, og det ser ud til, at det også fortsætter i 2025.

”Lige nu har jeg meget svært ved at se et scenarie, hvor guld falder signifikant i pris,” siger hun.

Book en gratis konsultation  ... Eller giv os et ring på +45 3311 1510