Mens vi venter på Hormuz

Denne artikel er et udklip fra denne måneds nyhedsbrev. Abonner på vores nyhedsbrev her

Guldet har haft en relativt svag periode siden begyndelsen af maj. 1. maj lå guldprisen på 4.614 USD/ounce, mens den i skrivende stund om aftenen den 16. juni ligger på 4.340 USD/ounce – og det er endda efter, at den dykkede til 4.047 USD/ounce den 10. juni.

Kina køber stort ind

Ikke engang et storindkøb på 10 tons guld til den kinesiske centralbank People’s Bank of China (der nu har 2.332 tons guld på lager), som kom frem for nylig, kunne hjælpe på prisen i perioden, selvom det er opmuntrende, at centralbankerne fortsætter med at indkøbe guld. For samtidig faldt efterspørgslen på detailmarkedet, og ”guld” strømmede ud på markedet fra de børsnoterede ETF’er.

Med en guldpris på lige over 4.300 USD/ounce er der langt op til de 6.000 USD/ounce, som flere centrale guldaktører har spået, at det gule metal vil nå mod udgangen af året.

Hvad er baggrunden for denne svaghed – og hvorfor retter guldet sig netop nu?

Olien og Hormuz-strædet

Baggrunden for usikkerheden er USA’s krig med Iran, som har ramt de globale oliemarkeder nærmest som en gentagelse af scenariet for de to store oliekriser i 1970’erne, som de fleste efterhånden kun har deres forældres minder om.

Det handler om Hormuz-strædet mellem Iran og den Arabiske Halvø, som Iran kan kontrollere og dermed sætte den internationale olieforsyning under pres, eftersom 20% af leverancerne til det verdensomspændende oliemarked skal passere det smalle farvand. Det har betydet stigende priser på olieprodukter.

Og hvorfor har denne usikkerhed været så skidt for guldprisen, hvor vi normalt antager, at usikkerhed er godt for guld?

Det er, fordi vi skal nogle led længere ud, for at mærke de alvorligste trusler mod guldprisen.

Dyr olie rammer de fleste

Trods en løbende omlægning af mange landes energiforsyning spiller olie stadig en nøglerolle i rigtigt mange lande og i økonomiske sektorer på tværs af landene.

Mange industriproduktionslande i Sydøstasien er meget afhængige af import af olie, der kommer gennem Hormuz-strædet. Filippinerne har f.eks. rationeret forsyningen af diesel.

Og uden diesel er det f.eks. svært at drive landbrug, da de fleste landbrugsmaskiner kører på dieselolie. Det gælder verden over – selv min gamle Massey Ferguson 65-traktor fra 1964 kører på diesel. Og landbruget dyrker altså den mad, som vi alle spiser, så når produktionsomkostningerne stiger dér, rammer det alle. Transport af alle typer af varer er også udsat, da lastbiler kører på dieselolie.

Desuden er den kemiske industri meget afhængig af olieprodukter som råstof.

Selvom økonomien har en vis indbygget træghed (eftersom der findes lagre af det meste forskellige steder), så vil disse faktorer relativt hurtigt forplante sig til inflationen, der er skudt i vejret. I sidste uge målte man et amerikansk inflationstal til 4,2 % på årsbasis. Det er højt, eftersom de vestlige centralbanker stort set alle har pligt til at arbejde for en inflation på omkring 2 % årligt.

Men hvad er problemet med inflation? Guld skulle jo netop være en måde at bevare værdier på, en forsikring mod den inflation, der er en integreret del af det at have papirpenge, hvis værdi er et resultat af en slags aftale.

Renten i fokus

Tja, det er et paradoks, at det synspunkt ikke har større vægt i værdisætningen af guld. I stedet har vi set, at værdipapirmarkedernes logik har vundet, idet fokus udelukkende er på, at inflation bekæmpes ved at centralbankerne hæver renten, hvilket sætter farten i økonomien ned og mindsker inflationspresset. Og en øget rente betyder, at rentebærende værdipapirer, f.eks. amerikanske statsobligationer, bliver en mere attraktiv sikker havn, altså forsikring mod usikkerhed og fald i værdier af aktiver, end guld.

Derfor er prisen på guld blevet svækket gennem de sidste måneders usikkerhed. Det er altså ikke al slags usikkerhed, der er god for guldprisen – eller i hvert fald er det vigtigt, hvad medier og iagttagere fokuserer på i omtalen af usikkerhed.

Vi har derfor set, at den aftale om en 60 dages våbenhvile, som præsident Trump omtalte i en pressekonference, inden G7-mødet af verdens syv største økonomiske magter gik i gang mandag i mineralvandsbyen Évian-les-Bains med Frankrigs præsident Macron som vært ved Genève-søens bred, faktisk medførte en markant stigning i guldprisen.

Onsdag den 17. juni skal den amerikanske centralbank Fed nemlig ved et møde i Federal Open Markets Commission tage stilling til, hvad der skal ske med renten. Forventningerne (f.eks. hos CME Fed Watch) var gået fra en rentesænkning, men gik efter de seneste amerikanske inflationstal mere i retning af en rentestigning. Nu behøver den nye centralbankdirektør Kevin Warsh, der afløste Jerome Powell i slutningen af maj, ikke bruge så mange ord på at forsvare, hvorfor renten ikke sættes op, i den pressekonference der bliver afholdt kl. 14. Washington-tid. ECB købte sig som bekendt i sidste uge lidt tid ved at sætte renten op med 0,25 procentpoint.

Men samtlige ord i Warshs tale vil naturligvis blive analyseret til døde af analytikere og presse, også enhver indikation om en forestående hævelse eller sænkning af renten vil være afgørende for guldprisen under sidste halvdel af året.

Trump: ”Run it hot!”

Vi ved, at præsident Trump, der har udnævnt Kevin Warsh, ønsker at økonomien ”køres varm”, altså med et højt vækstniveau, som f.eks. kan skabes ved hjælp af en lav rente. En sådan økonomi mener f.eks. den svenske guldinvestor Eric Strand ville være god for guldprisen, eftersom den vil medføre en prisstigning på aktiver og et inflationspres.

Under alle omstændigheder – det vi først og fremmest venter på, er et klart svar på, om Iran har opgivet sin blokade af Hormuz-strædet og sin klassiske udpresning af olie-verdensmarkedet og verdens økonomier. Det vil vi se på fredag.

Indtil da venter vi på Hormuz.

Guldpris i DKK/EUR siden 1. maj

Mens vi venter, kan vi passende kaste et blik på guldpriserne. Lad os begynde med prisen i euro og danske kroner. Den 1. maj stod guldet i 3.925 EUR/ounce (29.418 DKK), men faldt en smule til 3.896 EUR/ounce (29.123 DKK) den 3. maj, for at stige til periodens højeste 4.044 EUR/ounce (30.222 DKK) den 6. maj.

Den 13. maj stod guldet i 4.098 EUR/ounce (29.441 DKK), men faldt til 3.931 EUR/ounce (29.371 DKK) den 18. maj, for at falde til 3.856 EUR/ounce (28.826 DKK) den 20. maj. Senere samme dag stabiliserede kursen sig godt 50 EUR højere og den 25. maj lå guldprisen stadig på dette niveau, 3.918 EUR/ounce (29.278 DKK). Derfra faldt det gule metal til 3.776 EUR/ounce (28.227 DKK) den 28. maj, men reboundede dagen efter til 3.895 EUR/ounce (29.182 DKK), et niveau som guldet holdt de næste par dage.

På grundlovsdag den 5. juni faldt guldet fra 3.839 EUR/ounce (28.700 DKK) til 3.758 EUR/ounce, et niveau, det holdt indtil den 9. juni, hvorpå guldet mistede over 240 EUR til 3.509 EUR/ounce (26.225 DKK) den 10. juni.

Herfra er guldet – med rygvinden fra Trumps fortælling om en våbenhvile mellem USA og Iran – steget til 3.737 EUR/ounce (27.941 DKK).

Guldpris i amerikanske dollars

Og lad os se, hvad guldprisen har været i den almægtige Feds egen mønt, USD.

1. maj var rød, rød som guld, der kostede 4.614 USD/ounce. Det faldt til 4.562 USD/ounce den 3. maj, men steg til 4.762 USD/ounce den 6. maj, periodens højeste.

En uge senere, den 13. maj, var der dog næsten gået en Ben Franklin 100-dollarseddel af guldprisen, for den var nede i 4.679 USD/ounce. Fem dage til høvlede yderligere tæt på 100 USD af guldet, idet prisen den 18. maj var 4.581 USD/ounce. Den 20. maj var der for alvor liv i kludene på guldmarkedet, idet prisen først faldt til 4.472 USD/ounce, hvorefter den samme dag steg til 4.596 USD/ounce.

Det gik let ned ad bakke til 4.569 USD/ounce den 25. maj, hvorpå det gik meget hurtigt ned ad samme bakke til 4.388 USD/ounce den 28. maj. Dagen efter var guldet, som en anden Pavlovs hund, tilbage i 4.553 USD/ounce, et niveau der næsten blev holdt til den 31. maj. De første dage af juni spiste en del af guldprisen, så den 3. juni stod det gule metal til 4.469 USD/ounce, hvilket skød op til 4.511 USD/ounce den 4. juni.

Dagen efter var det røde guld imidlertid faldet til 4.241 USD/ounce, hvilket niveau det – bortset fra et fald på ynkelige 2 USD – også holdt den 9. juni. Den 10. juni faldt det for alvor til 4.047 USD/ounce, periodens laveste, men er den 16. juni om aftenen steget til 4.340 USD/ounce.

Bølgerne på det sølvgrå prishav

Sølvet er en helt anden og enklere historie denne periode, eftersom bølgerne på det sølvgrå prishav ikke har været helt så krappe som for guldets vedkommende.

Den 4. maj, aftenen hvor vi sætter lys i vinduerne for at mindes afslutningen af den tyske besættelse 1945, lå sølvet i 62,97 EUR/ounce (470,74 DKK), hvorpå det klatrede til periodens højeste den 12. maj, 75,06 EUR/ounce (560,89 DKK).

Allerede den 15. maj var sølvet dog nede i 65,28 EUR/ounce (488,48 DKK). På dette niveau, 65,72 EUR/ounce (490,81 DKK) holdt det sølvgrå metal sig til den 2. juni, hvorpå det faldt til 58,92 EUR/ounce (440,05 DKK) på grundlovsdag den 5. juni. Sølvet lå kun lidt højere, 59,23 EUR/ounce (442,80 DKK) den 9. juni, men faldt så til 53,95 EUR/ounce (402,99 DKK) den 10. juni, hvilket var periodens laveste.

I skrivende stund den 16. juni om aftenen er sølvprisen steget til 60,49 EUR/ounce (452,16 DKK), så periodens tab har kun været på godt 2,60 EUR eller 20 DKK.

Sølv i dollars

I dollars lå sølvet på 73,74 USD/ounce på befrielsesaftenen den 4. maj, men klatrede så til 87,88 USD/ounce (periodens top) den 12. maj.

Sølvet faldt derpå til 75,99 USD/ounce den 15. maj og steg en smule til 78,68 USD/ounce den 18. maj. Sølvet holdt sig på den gode side af 78 USD til den 25. maj, men faldt så til 73,03 USD/ounce den 28. maj og med lidt fluktuation til 67,84 USD grundlovsdag den 5. juni.

Den 10. juni faldt sølvet med over 6 USD til 62,19 USD/ounce, periodens lavpunkt. Herfra er det steget pænt til 70,24 USD/ounce om aftenen den 16. juni.

Abonner på Guldbrevet