Hvor har danskerne deres opsparing placeret?

Du har sikkert, ligesom jeg, oplevet at se på årsopgørelsen fra banken og blive forundret. Forholdsvis mange penge har stået på din lønkonto eller budgetkonto året igennem, og stort set intet er kommet ind i renter. Nu har vi været borte fra nul- og minusrenter i ret lang tid, så nu må der da snart ske noget, ikke?

Men det gør der ikke rigtigt. Landets største bank, Danske Bank, indførte f.eks. først en vis forretning af lønkonti for et år siden, i september 2023. Hvor meget er det så? Jo, 0,25 % for de første 50.000 kroner og de gammelkendte 0,0 % for resten. Vi kan hurtigt blive enige om, at det er næsten ingenting.

1.168 mia. i banken

Hvor meget har danskerne så stående i banken? Jo, 1.168 mia. kroner havde danskerne på bankbogen, viser Danmarks Nationalbanks opgørelse fra marts. En stigning på 6,8 % på årsbasis. For 10 år siden, i 2014, havde danskerne ”kun” 749 mia. kroner i banken, svarende til. ca. 909 mia. kroner i 2024-kroner.

Den lange periode med negative renter har betydet, at en del bankkunder glemmer det, der for vores forældre var en almen sandhed: Hvis man binder sine penge over længere tid, så kan man få højere rente.

Snydt for 2,6 mia. i rente

Sammenligningstjenesten Mybanker oplyste tidligere på året til TV2, at hvis danskerne havde optimeret placeringen af deres penge (uden at tage ud af banken og placere dem i andre formuegoder), så kunne de have fået 2,6 mia. kroner mere i renteindtægt.

Om det er lidt eller meget er svært at sige, men det fik i hvert fald erhvervsminister Morten Bødskov til at kritisere bankerne for ikke at leve op til deres informationspligt, og til at love, at Finanstilsynet vil se nærmere på bankernes praksis. Bankernes interesseorganisation Finans Danmark afviste kritikken.

Danskerne bedst i Europa til aktiv investering

Finans Danmark kom på banen med en undersøgelse fra EFAMA, de europæiske investeringsfondes samarbejdsorganisation. Den viste, at danskerne er dem i EU, der har mindst af sin formue placeret passivt i banken. Det beskrives i såkaldt CMI-ratio, hvor CMI står for kapitalmarkedsinstrumenter, som omfatter obligationer, aktier, investeringsfonde samt private pensionsordninger inklusive arbejdsmarkedspensioner. Man kan kalde dem for ”aktive” investeringer.

EFAMAs undersøgelse viser, at hver gang en dansker har 1 krone placeret passivt i banken, har han eller hun 4 kroner placeret i kapitalmarkedsinstrumenter. Til sammenligning har en græker, hver gang han eller hun har 1 euro placeret passivt i banken, kun godt 50 cent placeret i kapitalmarkedsinstrumenter.

Viden og tillid

EFAMA har også kigget på sammenhængen mellem indlån og husholdningernes viden om finansielle forhold, som løbende måles i EU’s Eurobarometer Survey on Financial Literacy. Den viser, at der er en klar sammenhæng mellem husholdningernes viden om finansielle forhold og den andel af formuen, som man har placeret kontant eller på anfordring i banken. I toppen af EU-landene ligger som nævnt Danmark fulgt af Sverige og Holland, mens Grækenland ligger i bunden fulgt af Cypern og Polen.

Personligt tror jeg ikke blot, at det handler om viden om finansielle forhold. Tillid spiller også en stor rolle. Danmark, Sverige og Holland er lande, hvor befolkningerne har en høj grad af tillid til pensionsselskaber, børser og finansiel infrastruktur, og derfor vil man også være tilbøjelig til at investere i goder, som ”ligger langt borte” og som måske kan være vanskeligere at realisere i tilfælde af pludselig opståede behov.

Danmark, Sverige og Holland er også lande, hvor de fleste har en høj grad af sikkerhed, og ikke er tvunget til at regne med, at behov pludselig kan opstå. Noget andet er det i Grækenland og Cypern, de lande som blev værst ramt af finanskrisen i 2008-2010, og den relativt nye markedsøkonomi Polen.

Polens ministerpræsident 2005-2007 og de facto-leder i perioden 2015-2023, Jaroslaw Kaczynski, er også kendt for først at have fået sin egen bankkonto i 2009, altså efter at han havde været regeringsleder i et land med 38 mio. indbyggere.

Lønkonto med 5 %

Der findes faktisk lønkonto med en rente på helt på til 5 % på lønkonti. Lån & Spar Bank har det f.eks. på deres lønkonto, men det kræver, at du er medlem i nogle af de ca. 50 fagforeninger, som historisk har været knyttet til Lån og Spar Bank, og som også er med i bankens ejerkreds.

Lån & Spar Bank blev grundlagt i 1880 som Laane- og Sparekassen for Embeds- og Bestillingsmænd, og blev først i 1880 til en bank.

Går du med tanker om at investere i fysisk guld, sidder vi klar til at guide og hjælpe dig.

Book et gratis investeringsmøde  ... Eller giv os et ring på +45 3311 1510