Den positive trend i guld- og sølvpriserne, som prægede de første par måneder af 2025, holdt lige til omkring 24. februar, dagen der nu er herostratisk berømt som den dag, hvor Rusland startede sit fuldskalaangreb på Ukraine tilbage i 2022. Derefter kom et knæk for begge vores ædelmetaller, men nu, i slutningen af marts ser vi altså igen verdensrekorder i priserne.

Bedst er det gået i guldets og sølvets hovedvaluta, amerikanske dollars (USD), hvor guldprisen nu ligger på 3.073 USD/ounce, altså på den anden side af de magiske 3.000 USD/ounce, endda med lidt margen.

I medio marts så vi et fald i guld målt i euro, men dette er i den grad gået over. Nu matcher guldprisen i euro guldprisen i dollars, idet det nu står i 2.851 EUR/ounce mod den tidligere rekord på 2.826 EUR/ounce den 20. februar.

Du kan følge med i de aktuelle guld- og sølvpriser her.

Kursrekord = svagere dollar

Det dækker naturligvis over, at USD er blevet mindre værdi i forhold til guld, og også i forhold til EUR, hvilket i hvert fald flugter med USA’s præsidents ønsker for amerikansk økonomi. Præsident Trump vil have dollaren ned, så USA’s økonomi kan vokse og blive mere konkurrencedygtig over for andre landes økonomier.

Og da vi nu har lukket manden med det orange hår ud af buret, så kan vi lige så godt fortsætte ad det spor.

Det er ikke nogen hemmelighed, at politikere og kommentatorer, især kommentatorer på forsvars- og udenrigspolitik, er i chok i vores del af verden. De tæller dage til, at Trumps præsidentskab er er overstået, og fakta er jo, at han ikke engang har været præsident i 2 måneder – der er 46 måneder tilbage.

Vi skal dog huske på, at der ”kun” er 22 måneder til midtvejsvalget, der berører hele Repræsentanternes hus og 1/3 af senatet, og her plejer fordums vindere at stå til en reel afklapsning.

Slået af Trumps idérigdom

Politikere og kommentatorer har været slået af den fart, hvormed Trump har spyttet forslag ud men især af den hurtighed med hvilken, han har gennemført dem. Det er helt anderledes end under Trumps første præsidentperiodes start i 2017. Vi kan ikke længere håbe på, at der ”kommer en voksen tilstede”, som visse europæiske kommentatorer formulerede det. For han kommer ikke. Forskellene i forhold til Trumps overraskende første præsidentperiode er:

1) at han nu har haft mange år til at forberede sig i,

2) at han har en nærmest urokkelig magtbase i Det Republikanske Parti,

3) at samme parti har flertal i begge Kongressens kamre og, meget vigtigt,

4) at Trump allerede har opbygget et hold af folk, som han er enige med, så han slipper for at lukke folk fra det establishment, som Trump hader, ind på magtpositioner i sin egen administration, samt

5) at han til forskel fra i 2017 har bygget alliancer med techmilliardærer, mest fremtrædende Elon Musk.

Told er det smukkeste ord

Trump gentog ved sin tiltrædelse, at et af de smukkeste ord på engelsk er ”tariffs”, altså told, og han var hurtig til at finde toldvåbnet frem, trods advarsler fra stort set hele den eksisterende økonomiske fagkundskab.

Introduktionen af told i forhold til forskellige markeder, Canada, Mexico, Kina, Europa, falder meget godt sammen med faldet i aktier (og i guld og sølv) fra ultimo februar.

Sagen er bare, at hvor guld målt i USD begyndte at stige i pris allerede fra den 28. februar, så gik der indtil 13. marts før Dow Jones-indekset, der fik kappet knapt 4.000 point eller godt 10 % af værdien, begyndte at vende opad igen. Guld er med andre ord stadig en sikker havn, og selvom der sælges guld, når lorten rammer ventilatoren, så begynder man at holde det tidligere, end man begynder at holde aktier.

Toldpolitikken viser bare, at Trump er villig til at tage risikoen for inflation, og recession, som han sagde til Fox News den 10. marts, for at gennemføre de politiske ændringer, som han ønsker.

Andre skal betale mere

En af de vigtigste rettesnore er er, at andre skal betale mere – det gælder f.eks. for europæerne i forhold til europæisk forsvar.

Men det gælder også i forhold til økonomi, hvor USA skal have flere fordele i forhold til f.eks. Canada og Mexico, som USA siden 1994 har været i NAFTA-samarbejde med om at afvikle told og handelshindringer.

Resultatet har været, at Mexico har leveret arbejdskraft til at producere varer til salg i USA nede i Mexico, og Canada har leveret råvarer til USA i stor stil, mens USA ”bare” har været afsætningsmarked, hvorved USA har oparbejdet store handelsunderskud i forhold til sine naboer.

Man kunne påpege, at USA’s forbrugere derved har nydt fordelen ved billig produktion i Mexico og rigelige råstoffer fra Canada, da USA ikke har haft arbejdskraften til at producere (og dermed også har undgået et lønpres, der kunne forringe økonomien generelt) og kun i begrænset udstrækning har haft de canadiske råstoffer. Men det er nok ikke en fortælling, der bider på Trump.

Akut vrede og desperation

Hører du, som jeg, til dem, der i mange år, hele mit bevidste liv faktisk, har været glad for Danmarks gode forhold til USA og det partnerskab, vi har haft i NATO?

Og er du, som jeg, blandt dem, der rammes af akut vrede og en følelse af at blive forrådt, når den frie verdens leder siger, at han ikke kan udelukke militær aggression [sic!] over for et land, Danmark, som har været allieret i 76 år, over en rigsdel, hvor USA siden 1941 reelt har fuldstændig frie hænder til militært at gøre, hvad man vil.

Det er aldrig rart at føle sig forrådt, og det er desuden fuldstændig uforståeligt, at det skal ske i forhold til forsvaret af Grønland. USA kunne bare tidoble mandskabet på Pituffik-basen (tidligere Thule), der er en del af USA’s rumforsvar. Der ville formentlig ikke komme den mindste protest fra den danske regering.

Uklarhed, forvirring og mere uklarhed

Dette rant opsummerer sikkert mange danskeres følelser i forhold til Trump, og min manglende forståelse er givetvis også meget udbredt. Baggrunden for dette Grønlandsbegær er uklar, og konsekvenserne er uklare.

Uklarhed råder også, når det gælder mange andre forhold i Trumps politik. Hans udfald i forhold til Panama og kanalen; hans ønske om at få Canada som den 51. delstat; hans omfattende grønthøsternedskæringer i USA’s føderale budget; hans aftale med Ukraine om jordarter og betaling for USA’s støtte; hans forhold til Rusland; hans ønske om at overtage ruinhoben Gaza og omdanne det til et stykke Riviera. Og skal NATO overleve eller skal det nedlægges? Eller, mere akut i forhold til USA’s økonomi, hvad bliver effekten af de nye toldregler? Det hele blafrer i vinden.

Det er som om, at Trump lever på denne usikkerhed; at den er en del af hans væsen. I hans verden spiller ord ikke den store rolle: Er Zelenskyj en diktator, eller er han det ikke? Kan vi regne med NATO’s paragraf 5, eller kan vi ikke? Skal USA lige have en recession, eller skal det ikke? Hvem ved?

Guld eeeelsker usikkerhed!

Men bare rolig, for hvis der er én ting, som elsker usikkerhed, så er det det gule metal. Guld er den ultimative sikre havn. På den måde kan vi regne med, at prispresset opad på guld vil fortsætte, måske ikke i samtlige 46 måneder, som Trump har tilbage af sin præsidentperiode, men håbet er der…

Forsvars-fantasillioner styrker guldet

De fleste af EU-landene vil bruge en masse penge, faktisk 6.000 milliarder kroner, på at opruste det europæiske forsvar over for Rusland i en slags omvendt fredsdividende og i erkendelse af, at vi ikke kan regne 100 % med USA. Det er så stort et tal, at ingen kan forestille sig det. Fantasillioner, som det hed i gamle dage i Anders And.

Det interessante er, at man fra de førende i blokken, mest prominent kommissionsformand Ursula von der Leyen, allerede har bebudet, hvordan denne enorme oprustning skal finansiere. Det skal ske ved lån, altså ved nye penge, IKKE ved at hive pengene ind i skat fra de europæiske skatteydere. Derved vil pengenes værdi komme yderligere under pres, hvilket alt andet lige vil været en gave for guldprisen. Herligt!