Tavex anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at godkende vores cookies på vores hjemmeside, uden at ændre dine indstillinger samtykker du til at modtage cookies fra Tavex’ hjemmeside. Læs mere om vores cookie politik.
Tavex anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at godkende vores cookies på vores hjemmeside, uden at ændre dine indstillinger samtykker du til at modtage cookies fra Tavex’ hjemmeside. Læs mere om vores cookie politik.
Vælg venligst hvilke cookies du tillader os at bruge
Cookies er små filer med bogstaver og cifre, der downloades og gemmes på din computer eller en anden enhed (for eksempel en mobiltelefon, en tablet) og gemmes i din browser, mens du besøger et websted. De kan bruges til at spore de sider, du besøger på webstedet, gemme de oplysninger, du indtaster, eller huske dine præferencer såsom sprogindstillinger, så længe du browser på webstedet.
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
tavex_cookie_consent | Stores cookie consent options selected | 60 weeks |
tavex_customer | Tavex customer ID | 30 days |
wp-wpml_current_language | Stores selected language | 1 day |
AWSALB | AWS ALB sticky session cookie | 6 days |
AWSALBCORS | AWS ALB sticky session cookie | 6 days |
NO_CACHE | Used to disable page caching | 1 day |
PHPSESSID | Identifier for PHP session | Session |
latest_news | Helps to keep notifications relevant by storing the latest news shown | 29 days |
latest_news_flash | Helps to keep notifications relevant by storing the latest news shown | 29 days |
tavex_recently_viewed_products | List of recently viewed products | 1 day |
tavex_compare_amount | Number of items in product comparison view | 1 day |
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
chart-widget-tab-*-*-* | Remembers last chart options (i.e currency, time period, etc) | 29 days |
archive_layout | Stores selected product layout on category pages | 1 day |
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
cartstack.com-* | Used for tracking abandoned shopping carts | 1 year |
_omappvp | Used by OptinMonster for determining new vs. returning visitors. Expires in 11 years | 11 years |
_omappvs | Used by OptinMonster for determining when a new visitor becomes a returning visitor | Session |
om* | Used by OptinMonster to track interactions with campaigns | Persistent |
Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
---|---|---|
_ga | Used to distinguish users | 2 years |
_gid | Used to distinguish users | 24 hours |
_ga_* | Used to persist session state | 2 years |
_gac_* | Contains campaign related information | 90 days |
_gat_gtag_* | Used to throttle request rate | 1 minute |
_fbc | Facebook advertisement cookie | 2 years |
_fbp | Facebook cookie for distinguishing unique users | 2 years |
Guldrekord i stort set alle valutaer. Det er en glæde at gå ind på Tavex’ guldprisdiagram og kigge på guldpriser. Det har jeg lige gjort. Og i næsten alle valutaer derinde, alt fra russiske rubler til EU-euro, er der prisrekord i guld. Vi mangler lige amerikanske dollars, men i skrivende stund er vi ca. 20 USD fra all-time high, som det hedder på engelsk. Så det kommer nok!
Lad os derfor starte med amerikanske dollars og beskrive udviklingen i guldprisen siden forrige mandag. Denne dag, den 13. juli, stod en troy ounce guld i 1.802 USD. Om onsdagen, den 15. juli, var prisen steget til 1.811 USD/ounce, hvorpå den faldt til 1.797 USD/ounce torsdag den 16. juli.
Men så skete der noget – og hvad det var, skal vi komme tilbage til – og guldet nåede 1.842 USD mandag den 20. juli. Den stigning er bare fortsat, så i skrivende stund, torsdag den 23. juli om aftenen, er kursen 1.892 USD/ounce. Det betyder, som nævnt oven for, at vi er ca. 20 USD fra verdensrekord i guldpris i USD. De andre verdensrekorder har vi for længst slået.
Der er en anden grund til at se nøje på Tavex’ tiårsdiagram. Der skal man have valutabrillerne på. Og tænke lidt nærmere over, hvordan det kan være, at prisen på guld stiger. For en ounce guld er jo kun en ounce guld – den har ikke ændret sig fra finanskrisen og til nu. Men hvorfor kan det så være, at en ounce guld dengang, i finanskrisens spor, kostede 55.500 rubler, mens den koster 134.000 rubler i dag? Og hvorfor kostede en ounce guld 10.126 norske kroner dengang, mens du skal betale 18.411 NOK nu? Eller 1.160 britiske pund dengang og 1.479 pund nu?
Jo, det er ikke guldet, det handler om. Det er valutaerne. De er nemlig alle som en blevet mindre værd. Det er pengenes forfald. Og det giver da også god mening, for trykker man så mange nye penge hele tiden, læs: stifter så meget gæld, som vi gør nu og har gjort længe, så må prisen på en enhed penge (rubel, krone, pund osv.) falde. Og den må falde meget. Det si’r sig selv, som C. V. Jørgensen skrev. Det er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.
Men hvad så med schweizerfranc? De schweizere i landet med guld, kukure og chokolade, de må da have holdt deres valuta uberørt af den almene værdiforringelse? Nej, desværre. Toppunktet for guldprisen ved sidste krise var 1.660 CHF/ounce, nu er den 1.745 CHF. Ny guldrekord.
Her til sidst, lad os tage årsagerne til guldets stigning i punktform.
1) Coronaen er ustyrlig i USA.
2) Coronaen rammer også økonomien i USA og vi begynder at se spor af det. Antallet af arbejdsløse stiger.
3) Forholdet mellem USA og Kina er forværret, efter at USA har lukket et kinesisk konsulat i Houston. Nu venter alle på, hvor kineserne vil lukke et amerikansk konsulat. Da USA’s udenrigsminister Mike Pompeo besøgte Danmark onsdag, talte han også meget om truslen fra Kinas kommunistparti. Han sagde bl.a., at vi er mange, der har været naive i forhold til Kina. Uro mellem verdens økonomier nr. 1 og 2 er aldrig good for business.
4) Tirsdag fik vi en aftale i EU, der betyder en overførsel af 390 mia. EUR kvit og frit fra lande i nord til sydeuropæiske lande som Italien og Spanien. Den fik vi, fordi Tyskland ikke indtager samme position, som det gjorde efter finanskrisen 2008, hvor beskeden fra Berlin var, at landene i syd (Grækenland var mest kendt) skulle sætte tæring efter næring.
Angela Merkel taler til EU-parlamentet. Tysklands mangeårige kansler stod fast over for Grækenland og de andre sydeuropæiske lande efter finanskrisen i 2008. Der skulle spares. Men efter coronaen har hun skiftet holdning. Nu skal der lånes. Det skaber usikkerhed, om Tyskland stadig er en garant for (en vis) sparsommelighed i EU. Foto: Das Kanzleramt
Denne ændring i Tysklands position gør markederne mere usikre. Der er så meget symbolik i den.
Tyskland og tyskerne – der efter hyperinflationen i 1922-1923 og Stunde Null efter anden verdenskrig frygtede fattigdom og inflation mere end noget andet. De er nu gået over til dem, der bare vil låne sig ud af alting. Og især Italiens men også Spaniens økonomiske problemer beror ikke i første omgang på coronaen. De beror på, at man har for mange pensionister, syge og andre, der skal modtage velfærd, og for få til at tjene pengene til at betale.
Alt andet lige er usikkerheden for verdens økonomi steget, siden vi sås sidst. Og usikkerhed er det, der presser guldprisen og skaber en guldrekord.
Fortsat god sommer!