Opret ny alarm

Guldprisen frem og tilbage på stedet

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 11.09.2017
Guldpris (XAU-DKK)
16 618,00 DKK/oz
  
+ 113,70 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
198,02 DKK/oz
  
- 1,94 DKK

Guldprisen begyndte på 1334 USD/ounce i uge 36 og en uge efter, i skrivende stund står den på 1336 USD/ounce. Efter to uger med dramatiske stigninger i guldprisen, bød uge 36 ikke på nogen særlig fremgang for det gule metal – vi er tilsyneladende tilbage i en pris i limbo, som vi har set det så meget i år. Men den beskedne prisstigning skjuler for de fluktuationer, som fandtes i uge.

Fra en pris på 1324 USD/ounce fredag den 1. august steg det gule metal til 1334 USD/ounce næste børsdag mandag den 4. september. Stigningen fortsatte til 1341 USD/ounce om torsdagen, men korrigerede tilbage til 1333 USD/ounce om onsdagen (den 6. september), returnerede til 1347 USD/ounce den 7. september og til en dollar mindre, 1346 USD/ounce på ugens sidste handelsdag, fredag den 8. september. I løbet af dagen var guldprisen faktisk helt oppe på 1360 USD.

Men over weekenden har guldprisen tabt ikke mindre end 10 USD og derfor slutter den på 1336 USD/ounce i skrivende stund, kun 2 USD højere end udgangspunktet sidste mandag. Se her: https://tavex.dk/dk/aktuelle-guldpriser-og-soelvpriser/

Guldprisen meget høj historisk set

Inden vi begynder at hænge for meget med ørerne over, at den fremgang for guldprisen, som har hersket de forrige to uger, ikke er fortsat uforandret i uge 36, må vi konstatere, at guldprisen er oppe i sit højeste niveau siden begyndelsen af september 2016.

Vi skal også huske på, at guldprisen i løbet af 2016 kun var oppe i et niveau som det nuværende, i ganske få dage i 2016, nemlig tre-fire dag i begyndelsen af juli, fem dag ved månedsskiftet juli-august og 1-2 dage i begyndelsen af september.

Set i et femårsperspektiv skal vi faktisk derefter tilbage til marts 2014 og til guldets annus horribilis, 2013, (faldet fra plateauet med topnotering på 1900 USD/ounce i 2011-12), for at se en guldpris, der ligger så højt som nu. Og i 2011-2013 havde vi den højeste pris på guld, som er blevet konstateret i moderne tid. Jeg gentager: den højeste pris i moderne tid!

Bare så du ikke mister perspektivet oven på en uges mådelig fremgang i guldprisen – den er stadig historisk høj og meget høj i et flerårigt perspektiv.

USD ned, USA-aktier i problemer

Der er da også meget, der vejer ind på guldets side på den store økonomisk-politiske vægt. USD er nede på indeks 91,450 i forhold til de andre store valutaer, så præsident Trump fortsætter i hvert fald med på ét punkt at få, hvad han ønskede sig tilbage i januar: en lav dollarkurs.

Aktieindeks har også taget en tur nedad i uge 36 – efter at Dow Jones den 1. september var på vej til at krydse 22.000 igen, stoppede den 13 point inden for at fald 250 point på 4 dage, hvorefter den er steget en smule igen. Nasdaq Composite var oppe i 6.435 den 1. september, men er faldet lige siden. Aktietilbederne har det altså ikke helt let for tiden.

Politik: Nordkorea og dysfunktionel kongres

Hvis vi så tager det forkromede USA-centrerede overblik, hvad er der så i horisonten lige nu: Politisk set er alle enige om, at Nordkorea ikke forsvinder i løbet af den nærmeste uge, så der har vi en længerevarende kilde til usikkerhed, som manifesteres i, at så snart det lille paranoide land afskyder en raket eller bringer et kernevåben til affyring, så går guldprisen op.

Situationen i amerikansk politisk er uforandret -  kongressen er, som mange iagttagere beskriver det, dysfunktionel, og det falder tilbage på præsident Trump, hvis republikanske parti har flertal i begge kamre, og han burde – teoretisk – kunne køre lovgivning igennem kongressen by the truckload. Men det kan han ikke. PÃ¥ positivsiden for Det Hvide Hus er dog, at strømmen af besynderlige personsager er tørret ud.

Vejrudsigten siger guld

Vejrguderne vil det heller ikke godt for Trump og især ikke for indbyggerne i Texas og Florida, som henholdsvis er blevet trakteret med cyklonerne Harvey og Irma.

Det kan være, at naturkatastrofer er godt for økonomien på længere sigt (lige som trafikulykker er med til at øge BNP-tilvæksten – det er ufølsomt, men sandt, desværre), men i det korte perspektiv vil det bremse USA’s vækst, eftersom produktion og økonomi i det hele taget i disse vigtige områder i USA er bremset. Arbejdsløsheden er allerede ramt. De totale skader vurderes til 1.000 milliarder danske kroner. Sådan cirka.

Makrotal i slutningen af ugen

I næste uge har vi en række makrotal, bl.a. produktionsprisindeks, forbrugerprisindeks (inflation) og detailhandel, som kommer hhv. onsdag, torsdag og fredag i USA.

Mest spændende er inflationen, for Fed lægger størst vægt på det tal. Fedologerne mener, at den amerikanske centralbank har været mindre varme på rentestigninger i deres sidste kommentarer, bl.a. fordi inflationen ikke har udviklet sig helt så stærkt, som Fed havde regnet med – hvilket fjerner lidt af grundlaget for Feds bebudede rentestigninger. Spørgsmålet er: er det nok, og hvad kommer inflationstallet, som vi ser torsdag, til at betyde?

Flere iagttagere ser guldets nyfundne prisniveau ved 1330-1340 USD/ounce som en test af, hvorvidt det kan passerer 1400 USD/ounce, men alle er enige om, at vi har brug for at se, at Fed renoncerer på sine bebudede renteforhøjelser i år og næste år, før det kan komme til at ske. Det skal i givet fald drives af svag inflation og svag BNP-udvikling i USA.

Alt i alt en spændende uge at se frem til – med nogle ikke mindre spændende langsigtede perspektiver.

 

Guldpris (XAU-DKK)
16 618,00 DKK/oz
  
+ 113,70 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
198,02 DKK/oz
  
- 1,94 DKK

Du vil måske også gerne læse