Opret ny alarm

Guldbrevet nr. 8 - 2017

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 03.08.2017
Guldpris (XAU-DKK)
15 435,80 DKK/oz
  
+ 318,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,51 DKK/oz
  
+ 2,94 DKK
Guld Tavex danmark blog banner

Guld styrket ud af juli

Måneden har budt på et klassisk forløb med indledende fald i kølvandet af den faldende tendens, som har præget prisen på det gule metal siden noteringen på lige knap 1300 USD/ounce i begyndelsen af maj. Fredag den 7. juli nåede guldet en bund i denne mikrotrend, og har siden da været på vej tilbage og op, nu på knap 1270 USD/ounce i skrivende stund. Se her: https://tavex.dk/live-diagrammer-paa-guldpriser-og-soelvpriser/

Guld tilbage i limbo

Vi kan sige, at der er tale om en normalisering af guldprisen i år, idet den er tilbage i det limbo mellem 1200 USD/ounce og 1300 USD/ounce, som har præget guldprisen siden begyndelsen af året. Det er forholdsvis markant, at der sker så meget med guldprisen nu, hvor ferien har lagt sig som en dyne over de fleste markeder i Nordamerika og Europa.

Sådan gik det: Fredag den 7. juli var guldet faldet til 1213 USD/ounce, den hidtil laveste notering i denne mikrotrend – men guldet har tidligere på året været under 1200 USD/ounce. Mandag den 10. juli var prisen steget nærmest umærkeligt til 1214 USD/ounce, hvorpå den tog fra til 1219 USD/ounce onsdag den 12. juli og steg kraftigt fredag den 14. juli til 1228 USD/ounce. Stigningen fortsatte i marginalt svagere takt til 1234 USD/ounce mandag den 17. juli.

Men stigningen fortsatte til 1242 USD/ounce tirsdag, hvorpå det opadgående pres planede ud i et par dage til 1244 USD/ounce om torsdagen den 20. juli, for så at stige brat, med ikke mindre end 13 USD, til 1255 USD/ounce fredag den 21. juli. Guldet mistede pusten og faldt til 1249 USD/ounce tirsdag den 25. juli, hvorefter det tog endnu et godt nøk opad til 1260 USD/ounce den 26. juli og landede på 1269 USD/ounce den 28. juli, som det næsten har holdt i skrivende stund mandag den 31. juli.

Det Hvide Hus tilbage i spillet om guldet

Der findes en hovedforklaring på, hvorfor guldet er gået fra at være en slatten sommersalat til en struttende rucola: Uroen, som emanerer fra Det Hvide Hus.

Denne uro er så stærk, at den slår den meste, herunder Fed-chefen Janet Yellens forskellige udmeldinger, særlig i en måned hvor der ikke er nyt fra Fed, efter at man i juni afklarede et møde i Federal Open Markets Committee, hvor der ikke var så meget uventet (måske en lille sky om frasalget af de obligationer for 4,5 trillioner USD, som Fed har købt op), men hvor rentestigningen kom som planlagt og foruddiskonteret.

Rusland plus kaos

Trump-uroen har flere spor. Dels det gammelkendte, politisk-bureaukratiske, hvor kongressen og FBI undersøger mulige forbindelser af fordækt art mellem Trumpkampagnen og Rusland.

Dertil lægger sig nu det tilsyneladende kaos med frekvente personudskiftninger (først chefen for præsidentens kontor i Det Hvide Hus, Reince Priebus, og derefter den kortlivede hystade af en kommunikationschef, Anthony Scaramucci) i Det Hvide Hus (og deraf det rimelige spørgsmål, om Trump ved, hvad han har gang i) samt det smertelige nederlag, som Trump blev tilføjet ved afstemningen om Obamacare i Senatet, hvor Trumps republikanske parti skulle forestille at have flertal.

Trump har nu overført den konservative marinekorpsgeneral John Kelly fra posten som minister for indenlandsk sikkerhed til posten som stabschef i Det Hvide Hus for tilsyneladende at få bundet en knude på den pose lopper, som hans Hvide Hus-stab har vist sig at være. Kelly viste muskler ved at fyre Scaramucci, men der skal mere til for at overbevise iagttagere om, at situationen er under kontrol.

Alt i alt har vi uro på hjemmefronten – og uro er det stof, som en høj guldpris er lavet af.

Putin siger fra

Uroen bliver ikke mindre af, at Putin nu vælger en konfrontatorisk linje i forhold til Trump ved at udvide over 700 diplomater og ansatte fra USA’s repræsentationer i Rusland. Sanktionerne over for Rusland for indblanding i præsidentvalgkampen, som er vedtaget i USA’s kongres, er ikke groet i Trumps have (endnu et politisk nederlag), og derfor var der indtil nu et håb om, at de to kunne bevare et godt forhold, mens de folkevalgte kunne kævles. Men det er forspildt nu, og dermed er der åbnet en helt ny flanke for uro, som den kommende måned (og måneder) må vise, hvad vil bringe.

Blæsten rundt om Trump og USA’s udenrigspolitiske kvaler har også effekt på den amerikanske dollar, der falder i styrke, og nu er nede på indeks 93,475 i forhold til de andre store valutaer – hvilket igen får den USD-baserede guldpris til at stige. Gulddyret fodrer med andre ord sig selv – med sin egen hale. Se her: https://www.bloomberg.com/quote/DXY:CUR

Hvad nu?

Hvad nu, lille mand? er titlen på den tyske forfatter Hans Falladas gennembrudsroman fra 1932 – og det er også rimeligt at spørge om i forhold til guldet.

Den politiske uro i Washington er en upålidelig ven for guldprisen, for presset fra denne kan forsvinde lige så hurtigt, som det dukkede op. Hvis det forsvinder, er vi tilbage til USA’s økonomi, og den ser indtil videre uforandret ud med meget høje niveauer på aktiemarkedet. Dow Jones ligger nu i over 21800 og har været konstant stigende siden midten af maj. Det er svært at se nogen årsag til et omslag i Feds hensigtserklæringer om stadigt stigende renter og frasalg af obligationer – det trækker guldet ned.

Ud over at befinde sig i et limbo mellem 1200 og 1300 USD/ounce, befinder guldet sig altså også i et limbo mellem et politisk prispres opad og økonomiske realiteter, som presser nedad. Og så er det stadig ferietid.

 

____________________________________________________________

 

Hvad gør du, når elektronisk betaling ikke virker?

Du bruger da bare kontanter, naturligvis. Men mange magtfulde interesser arbejder for at tage den mulighed fra dig.

Tidligere på måneden så vi det igen: Nets’ elektroniske betalinger var nede, millioner af elektroniske betalinger kunne ikke gennemføres, tusindvis af kunder var frustrerede, og over hele landet blev erhvervsdrivende berøvet deres omsætning. Og hvis vi endelig skal have samtlige omkostninger med: tusindvis af arbejdstimer blev spildt. Se mere her. De eneste, som kunne betale, var dem, der havde kontanter på lommen.

Frekvensen af de offentligt kendte hackerangreb er stigende. Store verdensvirksomheder som A. P. Møller rammes, som vi så det tidligere på sommeren. Se nærmere her. I Sverige var man i sidste uge millimeter fra, at regeringen måtte træde tilbage, fordi en fremmed stat, Serbien, havde fået adgang til klassificerede data om ansatte i forsvaret, deltagere i vidnebeskyttelsesprogrammer og andre fortrolige oplysninger.
Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/udland/sommerferien-er-slut-lofven-svensk-regeringskrise-presser-statsministeren

På trods af stigende usikkerhed om datasikkerhed og stigende sårbarhed over for ondsindede hackerangreb opruster de magtfulde tilhængere af at gøre alle betalinger i Danmark elektroniske.

Bankernes centrale rolle

Dem, der vil afskaffe kontanterne, kender vi udmærket. Det er først og fremmest bankerne og betalingsformidlingsselskaberne, som uden kontanter vil få fuld kontrol over samtlige betalinger i Danmark. Det er et udmærket udgangspunkt for at sætte prisen for elektroniske betalinger op – som man allerede begyndte på tidligere i år, når det gælder betalinger i udlandet.

På længere sigt vil man også kunne gøre betalingsformidlingen og de metadata, der ligger gemt heri, til en selvstændig vare, som kan sælges til informationshungrende kunder. Man kan med andre ord kortlægge præcis, hvad den enkelte forbruger sine penge på – og det vil være gefundenes Fressen for enhver detailhandler, forsikringssælger eller andre, som lever af dit forbrug. Tænk at kunne målrette reklamen til dig præcis efter dit konkrete forbrug!

Erhvervet og ideologerne

Tilhængerne af det kontantløse samfund findes også inden for detailhandlen, med Dansk Erhverv som bannerfører. Se her:

Organisationen mener, at erhvervet slipper for en kostbar byrde ved at håndtere kontanter – og rimeligvis kan den også kan pege på, at risikoen for røverier bliver mindre. Bankerne har nemlig i forvejen gjort bankrøverier stort set umulige at gennemføre, så hvis klodens afskum skal have adgang til kontanter, er de nødt til at forsøge sig i detailhandlen.

Oven i disse kommer de mere ideologisk prægede tilhængere af det kontantløse samfund som, som f.eks. professor i digitalisering ved CBS, Jan Damsgaard.

På det politiske felt er det lidt sværere at finde dem, der melder klart ud.

Enhedslisten, som tidligere på sommeren foreslog at afskaffe 1000-kronesedlen, bedyrer, at de skam ikke er tilhængere af det kontantløse samfund. De andre politiske partier forholdt sig afventende til forslaget. Læs mere her: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9732732/enhedslisten-vil-vinke-farvel-til-1000kronesedlen/

Nationalbanken spiller med

Socialdemokraterne mener dog, at man fra politisk side ikke burde blande sig i spørgsmålet, men lade Danmarks Nationalbank bestemme.

Danmarks Nationalbank har netop afskaffet produktionen af både sedler og mønter i Danmark, så vi for første gang i historisk tid, altså siden vikingetiden, ikke producerer kontanter i Danmark. De højt specialiserede fagpersoner som medaljører, tegnere, trykkere osv., som skal til for at kunne producere kontanter, findes ikke længere. Den Kongelige Mønt er kun en webshop for møntsamlere.

Nationalbanken har også et såkaldt betalingsråd, der udgøres af repræsentanter for førnævnte Dansk Erhverv, Dansk Industri, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, bankernes organisation Finans Danmark, Forbrugerrådet, Håndværksrådet og Nets. En række af disse aktører arbejder aktivt for afskaffelsen af kontanter i Danmark.Smudskastningen af kongens mønt

Det er også interessant at se, hvordan jorden gødes og opinionen aktivt bearbejdes for at bane vejen for en afskaffelse af kontanterne. Alliancer formes mellem tilsyneladende umage parter.

Morgenavisen Jyllands-Posten, tidligere antikommunismens utrættelige bannerfører, tilegnede forleden en hel leder til støtte for forslaget fra ekskommunisterne i Enhedslisten om at afskaffe 1000-kronesedlen.

Men den gamle konservative Aarhus-avis vil sørme gå endnu videre. 500-kronesedlen og 200-kronesedlen skal også ryge, hvilket i realiteten vil gøre det umuligt for danskere at bruge kontanter i praktisk livsførelse. Al form for kontanthåndtering, der overstiger en hundredmand, er nemlig være udtryk for skatteunddragelse eller anden kriminel virksomhed, mener man i bladhuset i Viby J. Læs selv her: http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE9753824/afskaf-ogsaa-500kronesedlerne-og-200kronesedlerne/

Påstand 1: Kontant betaling for kriminelle og få andre

“Kontanter bruges kun til kriminalitet” er et gennemgående mantra i kampen mod kontanterne. For hvis man havde rent mel i posen, kunne man bruge dankort, mobile pay eller bankoverførsel, lyder det. Og i propagandaen udvides kriminalitetsbegrebet, så det passer til kontantmodstandernes argumenter.

Opbevaring af værdier bliver for eksempel nævnt som en kriminel aktivitet. Men det er åbenlyst ikke rigtigt.

Handlinger, som beskrives i straffeloven er kriminelle, ligesom som det f.eks. er kriminelt at undlade at betale skat af indtægter. Men hvis jeg vælger at opbevare penge, som jeg har tjent på lovlig vis, i kontanter, i min madras, linnedskab eller bankboks, så er det min ret, og ikke nogen kriminel handling.

Pengene ligger bedst i din lomme

Alternativet er som bekendt at udlåne sine penge til en bank ved at sætte dem ind på en konto, hvor der tilskrives lige så få renter, som der ville blive, hvis de lå i madrassen. Den eneste forskel er, at det er banken, ikke dig selv, som har direkte kontrol over dine penge, og at staten bedre kan spore, hvor du har dem.

Men tænk lige efter en gang. Har staten egentlig krav på at vide, hvor dine penge er? Og er det ikke bedre, at det er dig, og ikke banken, der har den direkte adgang til dine penge? I Danmark er vi ikke vant til, at banken holder lukket bare for at holde dig fra dine penge, men i foråret 2013 holdt bankerne i EU-landet Cypern lukket i flere uger i træk. Læs mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/2012%E2%80%9313_Cypriot_financial_crisis

Påstand 2: Gamle og idioter bruger kontanter

Andre grupper, som propagandaen udmaler til at befinde sig i den betalingsmæssige stenalder, er de ældre og de ubegavede, som ikke kan finde ud af det der med elektronisk betaling.

Ubegavet er der ingen, der har lyst til at være, så derfor gælder det om at bruge elektronisk betaling så meget som muligt, så man kan demonstrere over for andre, at man skam ikke er ubegavet. Ældre er det heller ikke attråværdigt at være i vores ungdomstilbedende samfund, så alene af den grund er der grund til at bevise, at man ikke er en gammel, småsenil starut, som ikke kan finde ud at bruge mobilepay.

Du betaler kontant. Er du småt begavet?

Når magtfulde grupper med så stor heftighed og styrke ønsker at klistre etiketter som småt begavet eller kriminel på personer, der blot gør, hvad de altid har gjort – anvendelse af kontanter til betaling og værdiopbevarelse – hvilket ikke blot har været lovligt, men også velset i tusinder af år, er det naturligvis, fordi disse grupper ønsker at lave så meget støj, at offentligheden taber opmærksomheden om det centrale.

Og det centrale er, at kontanter, rede penge, kongens mønt, skejser, eller hvad man ellers kalder dem, i over 5000 år har været en god og billig måde at betale og opbevare værdier på.

Man kan endda vove den påstand, at kontanterne faktisk er blevet bedre med tiden. De er nemlig ikke følsomme over for hackerangreb, strømafbrydelser eller andre teknologisk påførte plager. Kontanter er med andre ord lavteknologi, der virker.

Men ja, de er selvfølgelig en trussel mod dem, der ønsker monopoliserede betalinger og fuld kontrol med din formue.

Tavex elsker kontanter, men er også glad for elektronik

Her hos Tavex går vi så sandelig ikke ind for, at elektroniske betalinger skal afskaffes, og kreditkort skal klippes over.

Vi påpeger bare, at kontanter er et godt alternativ, som kan sikre borgerne mod uønskede konsekvenser af nedbrud i betalingssystemerne, hackerangreb eller banker, som kunne blive fristet til at tage for meget for deres ydelser.

Kontanter giver nemlig frihed og uafhængighed til dig.

Derfor elsker Tavex kontanter så meget, at vi tilbyder dem i alle mulige størrelser og udførsler – fra alle verdens hjørner.

Og for øvrigt: Guld giver dig samme sikkerhed som kontanter, når du selv råder over det – det gule metal er bare endnu mere uafhængigt af de systemiske trusler i form af enorme gældsbjerge, som det nuværende pengesystem er bygget op på. Men det er en anden historie.

Guldpris (XAU-DKK)
15 435,80 DKK/oz
  
+ 318,40 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
172,51 DKK/oz
  
+ 2,94 DKK

Du vil måske også gerne læse