Guldbrevet nr. 3 - 2017

Guldprisen har for anden måned i træk holdt en pæn tilvækst.I december 2016 kom omsvinget i trenden fra det fald, der havde præget sidste halvdel af 2016. Sidste måned i det gamle år bød ikke selv på fremgang i guldprisen set over hele måneden, men i januar gik den 29 USD fra 1186 USD/ounce til 1215 USD/ounce og i februar er stigningen nøjagtig den samme – 29 USD fra 1215 USD/ounce i begyndelsen af måneden til 1244 USD/ounce i skrivende stund den 1. marts.

Væksten dækker dog over et zigzagforløb med teknisk modstand spredt ud over y-aksen. Prisen begyndte som sagt ved 1215 USD/ounce den 2. februar 2017 og tog et hop op til 1232 USD/ounce den 6. februar, hvor den holdt sig stort set uforandret frem til 8. februar, hvor den nåede op på 1240 USD/ounce. Så slog en vis korrektion til med udgangspunkt i en tale af FED-chefen Janet Yellen.

Derpå var det zigzag frem til den 22. februar, hvor guldprisen pludselig brød igennem den tekniske modstand lige syd for 1240 USD/ounce og endte på 1257 USD/ounce fredag den 24. februar.

Trumps tale

Markedet har siden været præget af forventning til Trumps tale til kongressen, som blev afholdt den 1. marts kl. 03.00 dansk tid – og deraf følgende profittagning blandt de kortsigtede investorer. Presset er stadig let for nedadgående på guldet, men det er uvist, hvor det fører hen umiddelbart.

På det lidt længere perspektiv handler det om, hvorvidt Trump kan levere på de løfter, som han er kommet med, og som har sat de amerikanske aktiemarkederne i vækst siden hans valg i november 2016.

Bøllemanerer og trusler

Visse guldanalytikere lader sig nøje med, at den måde, som Trump driver politik på med hans bøllemanerer og trusler, som han har med over fra familiefirmaet, i sig selv er god for guldet, eftersom den skaber usikkerhed og konflikter i de etablerede økonomiske og politiske sammenhænge.

En sådan analytiker er f.eks. Martin Murenbeeld fra Murenbeeld & Co., der i et interview med Kitcos Neils Christensen peger på dette kendetegn ved Trumps embedsudøvelse. Læs interviewet HER

“Konstant diæt af investoruro”

Parret med almindelig stigende politisk usikkerhed i verden vil Trumps humørsvingende måde at bedrive regeringsførelse på være godt for guld på langt sigt, da den vil bidrage til den almindelige usikkerhed – for som analytikeren James Steel fra den britiske storbank HSBC har sagt det, behøver guld en “konstant diæt af investoruro” for at stige.

Murenbeeld regner derfor med, at guld vil nå 1300 USD/ounce i løbet af 2017 og tilføjer, at han ikke vil blive overrasket, hvis prisen når op i 1400 USD/ounce.

Handelskrig god for guld

Trump kom i sin tale til kongressen ind på bl.a. USA’s relativt lave importtoldsatser, lige som han har lovet at opsige eller genforhandle handelsaftaler med både Mexico og Kina, indføre told på mexicanske varer osv. Præsidenten er også meget optaget af USA’s store handelsbalanceunderskud i forhold til omverdenen.

Murenbeeld peger på, at en handelskrig – uanset med hvem, men især med store handelspartnere som Mexico og Kina – vil være en fordel for guldet. Dels vil det i sig selv øge usikkerheden i international økonomi og dels vil det helt konkret øge inflationen i USA, ligesom en handelskrig kan tvinge USA’s økonomi ud i en recession. Alle tre scenarier er gode for guld.

Trump-regeringen kunne også prøve at forbedre amerikanske virksomheders stilling på verdensmarkedet ved at devaluere, hvilket kunne give anledning til en valutakrig. Også det er et positivt scenarium for guld, som er prissat i USD. Bliver USD mindre værd, skal der flere USD til at købe den samme mængde.

Greenspan: Guldfod havde hindret dagens gældskaos

Det er interessant, at målt med dagens alen, blegner tidligere tiders modsætninger mellem USA og Europa, selvom de blev udtrykt nok så skarpt.

Anker Jørgensen, der bortset fra 14 måneder var statsminister i hele tiåret 1972-1982, kaldte i sin tid den senere amerikanske præsident Reagan for “en gal hund”. Ankers nummer 2, Svend Auken, supplerede med at kalde Reagan en “afdanket skuespiller”.

Reagan er nu anerkendt som en af USA’s største præsidenter, og selv Svend Auken endte med at prise Reagan ved dennes død. Læs mere om Reagans eftermæle HER

Greenspan hylder guldfod

Lad os derfor gribe tilbage i historie – ikke så langt, at det bliver irrelevant – til den af Reagan udnævnte chef for Federal Reserve, Alan Greenspan, der holdt sig på posten fra 1987 til 2006 og derfor er blevet tildelt noget af ansvaret for den seneste finanskrise.

Greenspan har nemlig i februarnummeret af Gold Investor sagt noget interessant om guld og ikke mindst om guldfoden, det vil sige ideen om, at papirpenge skal bindes til guld.

Greenspan mener, at en guldfod ville have afhjulpet de risici ved et “ustabilt finansielt system”, som vi ser i dag. Han indrømmer dog, at det ville blive set som en desperat handling at indføre en guldfod i dag.

“Men hvis guldfoden eksisterede i dag, så ville vi ikke have nået til det punkt, hvor vi befinder os i dag,” siger Greenspan til Gold Investor. “Vi ville aldrig have nået denne tilstand af ekstrem gældsætning, hvis vi stadig havde en guldfod, fordi guldfoden er en måde at sikre, at finanspolitikken holder sig inden for sunde rammer.”

Politikken ødelagde guldfoden

Greenspan mener, at årsagen til, at guldfoden ikke virkede historisk set ikke har noget at gøre med metallet i sig selv.

“Der hersker en udbredt opfattelse af, at guldfoden i 1800-tallet ikke fungerede. Jeg synes, at det er det samme som at have en forkert skostørrelse på, og så at sige at skoene klemmer,” siger han. “Det var ikke guldfoden, der brød sammen – det var politikken.”

I øvrigt mener Alan Greenspan, at man ikke skal investere kortsigtet i guld nu, selvom inflationen er stigende i verden, hvilket uundgåeligt vil øge prisen på guld. “Investering i guld nu er forsikring. Det er ikke med henblik på kortsigtede gevinster, men for beskyttelse på den lange bane.”