Guldbrevet nr. 3 - 2019

Guldbrevet 3/2019 – Af Peter Kyhn.

Skidt slut på februar for guld

Udviklingen i guldprisen i februar minder om historien, hvor manden går på travbanen og spiller for en halvtredser. Han vinder fem hundrede kroner, satser dem og vinder fem tusind. Dem satser han også og vinder halvtreds tusind. Han satser også dem – og taber det hele. Vel hjemme igen spørger konen, hvordan det gik. ”Nårh, jeg tabte en halvtredser,” svarer manden.

Sådan så det ud for guld i måneden, der gik. 

Vi starter i danske kroner. 1. februar lå guldet i 8604 DKK/ounce, hvorpå det steg til 8650 DKK/ounce den 7. februar, et niveau, som det holdt til den 13. februar, hvor det lå i 8651 DKK/ounce.  Så begyndte en klatring, der sluttede på 8846 DKK/ounce den 19. februar, den højeste guldpris siden 21. april 2017.

Allerede dagen efter var guldet dog faldet til 8758 DKK/ounce og faldet fortsatte jævnt hen til 8659 DKK/ounce den 27. februar. Den 28. februar steg guldet først, men faldt så til 8602 DKK/ounce i løbet af eftermiddagen. Marginalt under udgangspunktet ved månedens begyndelse.

Guldprisen den sidste måned. Kilde: Tavex

Udviklingen i USD er parallel, men med visse afvigelser. Prisen den 1. februar stod på 1317 USD/ounce, hvorefter guldet brugte halvdelen af den korte måned frem til den 13. februar i limbo mellem 1315 USD/ounce som højest, men med 1307 USD/ounce som bund alle gange.

Næsten 1350 USD

Den 19. februar ramte prisen 1339 USD/ounce, holdt niveauet dagen efter – nåede den endda tæt på 1350 USD/ounce – men allerede den 21. februar var prisen nede på 1325, hvilket niveau guldet holdt i en uge.

Hvorpå det på månedens sidste dag det hele blev sat til og guld sluttede på 1310 USD/ounce, 7 USD lavere end udgangspunktet. Mens dette skrives, fredag den 1. marts, er faldet fortsat, og guld står lige nu i 1307 USD/ounce.

Hvad har vi så ude i verden, der kan forklare alt dette? Gulds optur i slutningen af februar var en overraskelse for de fleste, for der var umiddelbart ikke noget, der satte denne bevægelse i gang. Samtidig viste dollaren styrke, men ikke mindst aktierne har taget en flot optur siden styrtdykkene omkring jul. Dow Jones stod på 21.800 den 21. december – nu er den over 26.000, og den er stort set på samme niveau, som de tre gange, den peakede i løbet af 2018.

Fald sammen med FOMC-referat

Vi kan i hvert fald konstatere, at guld fald efter den kortvarige opblomstring omkring 19.-20. februar faldt sammen med publiceringen af referatet i FOMC-komiteen den 20. februar.

Det referat viste, som bl.a. udtalelser fra centralbankchef Powell tidligere har indikeret, at Fed er i gang med at bløde op for sin rentepolitik, idet man blev enig om at stoppe udsalget af obligationer fra Feds balance. Der er møde i Fed igen den 19.-20. marts, der får vi mere i denne føljeton at se.

Stadig i USA, eller i hvert fald delvis, lader præsident Trump forstå, at der er fremgang i forhandlingerne med Kina om toldsatser og markedsadgang.

Trumps topmøde med Kom Jong-un i Hanoi blev en kortfattet affære uden aftale, hvor Trump brugte sin forretningsmandsapproach til at forlade mødet, ’to walk’, som han siger.

De fleste traditionelle diplomater og politikere fatter stadig ikke Trumps forhandlingsstrategi, for så længe parterne ikke er i direkte krig med hinanden, ville traditionelle politikere og diplomater kunne enes om et slutdokument med ned til intet indhold, for ”der skal jo være et slutdokument, det har vi altid brugt” – men sådan forhandler Trump ikke. Meget begrænset indflydelse fra dette møde på markederne i øvrigt.

Europa skuffer

I Europa spejder man forgæves efter økonomisk vækst, tallene i de store økonomier har været skuffende, og markederne ser frem mod indikationer for 1. kvartal 2019. Brexit-uvisheden gør det heller ikke nemmere, men alt dette har vi prædiket om længe. Desværre ser det ud som om Europa er verdens syge kontinent.

En usikkerhedsfaktor, som jeg er usikker på, hvilken rolle kommer til at spille for guld, er den opblussen af stridighederne mellem Indien og Pakistan, som er sket i Kashmir de seneste dage.

Indien har for første gang siden krigen mellem landene tilbage i 1971 bombet mål i Pakistan. Det er skidt, for til forskel fra, hvordan det var i mit fødeår 1971, så er begge lange nu atommagter. Desuden foregår konflikten lige midt i verdens ”guldbælte”, hvor fysisk guld faktisk spiller en rolle.

Risiciene er mange, men det kan også være ”a show of strength” fra Indiens premierminister Narendra Modi, der gerne vil genvælges. Lad os håbe det, for så vigtig er guldprisen heller ikke, at den har prioritet i forhold til verdensfreden.

________________________

Rumænien vil også have sit guld hjem

Vi har hørt det fra Tyskland og flere andre lande: de vil have deres guld hjem. Nu er turen kommet til Rumænien, hvor lederen af det regerende socialdemokratiske parti Liviu Dragnea, som er formand for et af parlamentets kamre, har stillet sig bag om lovgivning, der kræver, at Rumæniens guld skal opbevares i Rumænien – bortset fra 5%.

Rumæniens 103 tons guld til en værdi af 3,84 mia. USD befinder sig – som Danmarks Nationalbanks guld – i Bank of Englands depot i London, bortset fra en smule, som er hjemme i Bukarest. Lovforslaget lægger vægt på, at Rumænien selv skal have kontrol over guldet, bortset fra 5%, som gerne må ligge et eller andet sted uden for Rumæniens grænser.

Man kan sige, at bestemmelserne i den lov, der foreslås i Rumænien, meget godt svarer til de bestemmelser, der findes i Lov om Danmarks Nationalbank fra 1936, men som der i Danmark har været bred enighed om at omgå lige siden.

Direktøren: ”Hvor skal vi have det?”

Ønsket om at få guldet hjem stammer ikke fra den rumænske nationalbank, Banca Naţională a României (BNR). Her siger nationalbankdirektøren Mugur Isarescu, der i øvrigt er tidligere premierminister og politisk fjende til de socialdemokratiske forslagsstillere, at NBR ikke ønsker guldet hjem.

”Hvor vil I have at vi skal opbevare det? De er en del af vores internationale reserver; tror I, at [BNR’s] euro og dollars opbevares i nationalbankens kælder? De opbevares som reserver,” sagde Mugur Isarescu til lokale medier.

Lovforslaget ligger nu til ekspresbehandling i det rumænske senat.