1 oz Australske Lunar Grisens År 2007 Guldmønt

Historie

Australsk Lunar guldmønt - Grisens år

Den kinesiske månekalender benyttes stadig af mange til taoistisk kosmologi. Det siges, at afhængigt af hvilket år en person er født, der eksisterer et specielt forhold mellem personlighed og det dyr personens fødselsår er i. Dyrene i den kinesiske månekalender er ment til at være symbolske for det givne dyrs specifikke attributter og karakter, der ligeså kan findes i et hvert individ. Der er tolv dyr repræsenteret i den kinesiske månekalender, hver af dem fejres hvert 12. år.

De, der er født i grisens år, anses for at være optimistiske af natur. De plejer at være glade mennesker med en munter holdning til livet. Deres positive karakter tiltrækker penge, og de har tendens til at leve ganske let. Folk født i grisåret smager alle de gode ting i livet; de er feinschmeckere når det kommer til mad, vin, tøj og selvfølgelig elskov. Dette kan opfattes af andre som snobbet, men det er oftest en misforståelse. Selv om folk født i grisens år gerne vil forkæle sig selv alt af det allerbedste, der tilbydes af menneskeheden, betragter de bestemt ikke sig selv overlegen. Faktisk gør de sig ofte som gode venner og forsøger altid at gøre andre glade; de føler sig bedst, når alle omkring dem smiler. De, der er født i grisens år, har et hjerte af guld, som gør dem til gode medspillere, både på et personligt plan, men også når det kommer til mere intime forhold. Det kan derfor ses, at den australske lunar guldmønt i grisens år er en ideel gave til den, som du elsker eller respekterer, da det betyder, at du viser kærlighed ved at udødeliggøre personens fødselsår og særlige dyder i ren og dyrebare gyldne kunstværker.

Lunar Serie I

Australske Lunar-guldmønter er baseret på den kinesiske månekalender

Det menes, at den kinesiske månekalender stammer fra tiden for et af de første kejserdynastier for ca. 5.000 år siden. Siden da er kalenderen løbende blevet forbedret af astronomer fra de forskellige kejserlige hoffer. Det kulminererede i en version, som er beregnet i forhold til jordens bevægelse rundt om solen, men tilpasset en traditionel månekalender, hvilket officielt gør den til lunisolarkalender, altså en kalender, som baseres både på månen og solen. Beslutningen om at lade kalenderen basere sig på to himmellegemer tager udgangspunkt i det faktum, at månens bane om jorden ikke er synkroniseret med jordens bevægelse rundt om solen. Dette gav tidsdiskrepanser, hvilket var et problem for bønder, eftersom de havde brug for at vide, hvor det var bedst at så og høste i overensstemmelse med solens bevægelser. Oprindelig var kalenderen baseret på månens bane, eftersom det var meget lettere for de gamle astronomer at foretage de nødvendige beregninger. Men efterhånden som tiden gik, bemærkede de diskrepansen mellem måneåret, som omfatter 12 måneder á 29,5 dag eller totalt 354 dage på et år – i forhold til solåret, som omfatter 365,24 dage, hvilket gør det 11 dage kortere end jordens omløb om solen. For at få månekalenderen bedre synkroniseret med solen, indsatte man en ekstra måned hvert andet eller tredje år, lidt ligesom skuddagen den gregorianske kalender, som man benytter i det meste af verden. Det er en ekstra dag, som falder hvert fjerde år den 29. februar, og som skal få kalenderen til at basse bedre med jordens faktiske bane rundt om solen.

Modsat andre kalendere tæller den kinesiske kalender ikke år i en uendelig, lineær række, men består af perioder à 12 år, som gentages fem gange for at få en cyklus på 60 år. Hvert år i perioden består af to komponenter, en himmelsk “stamme” og en jordisk “gren”. Den himmelske stamme består af ti symboler, som er navnene på ugens ti dage i den kalender, der blev brugt af de gamle kinesere, mens den jordiske gren består af 12 symboler fra den kinesiske dyrekreds. For at skabe et år kombineres hver himmelske stamme med hver anden jordiske gren. Når alle mulige kombinationer mellem de jordiske og de himmelske komponenter er gjort – antallet er 60 – er cyklussen fuldendt, og den kan derpå begynde forfra igen. Denne metode til beregning af tid regnes for at være en af de måder at måle tid på, som har den længste uafbrudte historie på jorden. I dag bruger Kina den gregorianske kalender til alle officielle funktioner, men månekalenderen er stadig den vigtigste kalender for en række samfund i Kina og Østasien til at fastsætte datoer for begivenheder som jubilæer, bryllupper, kinesisk nytår og andre festligheder.

Lunar Serie I

Alle guldmønterne fra 12-mønts serien er færdigproducerede. Denne serie af Lunar serien begyndte med Rottens År i 1996 og afsluttedes i 2007 med Grisens År. Alle mønter i Lunar serien er gangbare australske mønter.

Inditl 1999 blev Lunar mønter produceret i fire størrelser - 1/20 oz, 1/10 oz, 1/4 oz og 1 oz. Siden 2000 produceres mønten endvidere i 2 oz, 10 oz og 1 kg, og i 2004 tilføjedes 1/2 oz til serien.

The Perth Mint ?