Guld: Verdensrekorder igen!

Guldbrev 9, 2025. Denne artikel er et udklip fra denne måneds nyhedsbrev. Abonner på vores nyhedsbrev.

Det er herligt! Vi er tilbage ved forårets og sidste års triumfer, hvor jeg havde glæden af at tilkendegive en ny verdensrekord i prisen på det gule metal nærmest hver måned. Således også denne gang – 3.130 EUR eller 3.680 USD for en ounce guld her til aften den 15. september.

10 % på halvanden måned

Det er en stigning på lige under 400 USD, 300 EUR, eller på den flotte side af 10 %, på den halvanden måned, som jeg dækker i dette guldbrev. Og vi skal huske på, at halvanden måned ikke er mere end et snefnug i forhold til en snestorm, hvis vi sammenligner den perioden med hele den tid, hvor vi har kendt til guld og sat pris på dets evne til at bevare velstand.

Fremgang på over 10 % på så kort tid er normalt ikke noget, vi forbinder med guld.

Guldets force er at bevare værdi over tid, gerne meget lang tid, ikke at sikre sin ejer en stor tilvækst i løbet af meget kort tid. Det plejer vi at overlade til aktiemarkederne…. men det er da meget rart at prøve!

Og guldets fremgang er ikke gået ubemærket hen.

Guld i nordiske medier

Så sent som her til aften (den 15. september) har jeg, der bor i Skåne, set et langt indslag om guldprisen i SVT’s store nyhedsudsendelse Rapport kl. 19.30.

Her fortalte storbanken SEB’s seniorøkonom Robert Bergqvist, at han regner med, at der i gennem lang tid fremover vil være et strukturelt pres opad mod guldprisen. Han var ikke glad for det, fordi det betyder, at der er noget fundamentalt galt med verdensøkonomien, men det mente han altså.

I Sverige har man stadig mulighed for at gå til pantelåner, når der mangler penge i husholdningskassen, så public service-stationen SVT fulgte op med en rapport fra en pantelåner i Umeå i Nordsverige, hvor chefen noterede, at man i dag kan låne 600 SEK per gram 18 karat guld. Da hun startede hos pantelåneren, kunne man låne 40 SEK per gram.

Berlingske: Trump gjorde det

Og dette er langt fra de eneste eksempler på traditionelle nordiske medier, der pludselig har fået interesse for guld. Den 9. september skrev Berlingske, at ”Trump sender guldprisen op i nyt rekordniveau”. At gøre Trump til eneansvarlig for guldets himmelflugt er måske at stramme den, men karakteristisk for dansk presses rapportering om sager, som er for besværlige at forklare i deres kompleksitet.

For ja, Trump gør hverken USA’s økonomi eller verdens en tjeneste med at øge toldsatserne i verdenshandlen. Men det var altså ikke Trump, der startede det pres på guldet, som i dag kommer fra, at centralbankerne i større og større udstrækning søger efter placeringer uden for USD-denominerede aktiver, og dermed fortsætter ophobningen af guld. Det var under Trumps forgænger og hadeobjekt Joe Biden, at den bold for alvor kom i rulning, når verdens lande så, at deres aktiver var lige så sårbare, som den russiske nationalbank Bank Rossiis, hvis aktiverne stod i USD, og de kom på tværs af USA’s politik.

Og hvis du påstår, at den bevægelse var i gang langt inden, at Biden reagerede på Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i foråret 2022, så har du selvfølgelig også ret. For verden og historien er kompliceret og stopper ikke bare dér, hvor vi af fortælletekniske årsager synes, at det er praktisk.

Børsen: guld vs. sølv

Den 3. september havde dagbladet Børsen en interessant helsidesartikel om guldprisens himmelflugt, hvor man meget prisværdigt også satte spotlight på sølvets himmelflugt – godt 40 % i år.

Det sølvgrå metal må her i vores lande, hvor ædelmetaller er noget mystisk og måske endda syndigt (måske fordi det er så svært at kontrollere for myndighederne?), som regel føre en skyggetilværelse i forhold til mere sexede gule metal – ja, jeg er også skyldig! I artiklen nævner Børsen bl.a., at UBS’s kursmål for guld i juni 2026 er 3.700 USD/ounce, men at det kan gå op til 4.000 USD/ounce.

Trump mod Fed

I den internationale presse skriver de generelt langt mere om guld. Og New York Post skrev den 4. september, at guldprisen kunne gå så højt som 5.000 USD/ounce, hvis Trump lykkes med at underminere Feds uafhængighed. Det mener den amerikanske finanskæmpe Goldman Sachs.

Det er ingen hemmelighed, at Trump gerne så hælen af Jerome Powell, Fed-chefen, han selv har udnævnt, at Trump ønsker en lavere rente og en svagere USD, men denne artikel handlede specifik om en af direktørerne i Fed, Lisa Cook, som Trump forsøger at få fyret med henvisning til svindel med belåning. Cook har lagt sag an mod præsidenten, så fyringen er sat på pause under sagen Cook vs. Trump.

Opsummering

Lad os prøve at summere op. Der er en række stærke argumenter for, at guldet bør fortsætte sin prisstigning. Det er blandt andet:

• Fortsatte guldindkøb fra centralbankerne, herunder visse centralbanker, der gerne vil kappe båndene til USD
• Svækkelse af USD på baggrund af en række dårlige nøgletal i USA og en amerikansk økonomi, som mister fremdrift, understøttet af politisk betonede ønsker om en svækkelse af dollaren
• Bekymring for den voksende amerikanske statsgæld
• Bekymring for tolddrevet inflation

Mange ser frem til det kommende rentemøde i Fed den 16.-17. september, hvor forventningen fra stort set alle er, at Fed vil sætte den amerikanske rente ned fra de nuværende 4,25-4,50 %.

Det vil Fed gøre baggrund af den forværrede jobskabelsessituation i USA og indtil videre forholdsvis stabile prognoser for inflationen. Det bliver formentlig med 25 basispoint, men så snart der er konsensus om noget, er der andre iagttagere, der håber på mere. Feds ventes også at indikere, at renten kan sænkes to gange til i år (til 3,75%), og at der bliver yderligere to sænkninger i løbet af 2026 til 3,25 %.

Det bliver spændende at se, hvad der sker med guldprisen, når USD kommer under krydspres dels fra rentesænkninger og fra tolddreven inflation, som alle, muligvis med undtagelse af Trump, tror på vil komme.

Abonner på nyhedsbrev