Tavex anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at godkende vores cookies på vores hjemmeside, uden at ændre dine indstillinger samtykker du til at modtage cookies fra Tavex’ hjemmeside. Læs mere om vores cookie politik.
Tavex anvender cookies for at forbedre din brugeroplevelse. Ved at godkende vores cookies på vores hjemmeside, uden at ændre dine indstillinger samtykker du til at modtage cookies fra Tavex’ hjemmeside. Læs mere om vores cookie politik.
Vælg venligst hvilke cookies du tillader os at bruge
Cookies er små filer med bogstaver og cifre, der downloades og gemmes på din computer eller en anden enhed (for eksempel en mobiltelefon, en tablet) og gemmes i din browser, mens du besøger et websted. De kan bruges til at spore de sider, du besøger på webstedet, gemme de oplysninger, du indtaster, eller huske dine præferencer såsom sprogindstillinger, så længe du browser på webstedet.
| Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
|---|---|---|
| tavex_cookie_consent | Stores cookie consent options selected | 60 weeks |
| tavex_customer | Tavex customer ID | 30 days |
| wp-wpml_current_language | Stores selected language | 1 day |
| AWSALB | AWS ALB sticky session cookie | 6 days |
| AWSALBCORS | AWS ALB sticky session cookie | 6 days |
| NO_CACHE | Used to disable page caching | 1 day |
| PHPSESSID | Identifier for PHP session | Session |
| latest_news | Helps to keep notifications relevant by storing the latest news shown | 29 days |
| latest_news_flash | Helps to keep notifications relevant by storing the latest news shown | 29 days |
| tavex_recently_viewed_products | List of recently viewed products | 1 day |
| tavex_compare_amount | Number of items in product comparison view | 1 day |
| Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
|---|---|---|
| chart-widget-tab-*-*-* | Remembers last chart options (i.e currency, time period, etc) | 29 days |
| archive_layout | Stores selected product layout on category pages | 1 day |
| Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
|---|---|---|
| cartstack.com-* | Used for tracking abandoned shopping carts | 1 year |
| _omappvp | Used by OptinMonster for determining new vs. returning visitors. Expires in 11 years | 11 years |
| _omappvs | Used by OptinMonster for determining when a new visitor becomes a returning visitor | Session |
| om* | Used by OptinMonster to track interactions with campaigns | Persistent |
| Cookie name | Cookie description | Cookie duration |
|---|---|---|
| _ga | Used to distinguish users | 2 years |
| _gid | Used to distinguish users | 24 hours |
| _ga_* | Used to persist session state | 2 years |
| _gac_* | Contains campaign related information | 90 days |
| _gat_gtag_* | Used to throttle request rate | 1 minute |
| _fbc | Facebook advertisement cookie | 2 years |
| _fbp | Facebook cookie for distinguishing unique users | 2 years |
Det var næsten rart. Ingen verdensrekorder i guldprisen denne gang. For meget fremgang kan gøre en overmodig – hvilket vi vender tilbage til. Men guldet holder sig stadig over 3.300 USD/ounce, så vi lever stadig i en verden med et meget højt niveau på guldprisen – og der er mange ting, som lover fortsat fremgang til det gule metal.
Til gengæld har sølv faktisk gjort pæne fremskridt, men potentialet er stadig større.
Vi ser igen-igen dollarens relative svækkelse, for i euro har vi det man kunne kalde et nyt plateau i guldprisen siden det fald, der kulminerede den 29. juni, hvorefter guldprisen ligger et nøk lavere end de rekordniveauer, som vi har set siden primo april i år.
Men vi skal ikke fortvivle, for rigtig mange ting peger på en højere guldpris på kort, mellemlangt og langt sigt.
For det første: Fiat-pengenes udvanding, der hele tiden går hurtigere og hurtigere.

Vi har siden hhv. 1944 hængt vores hat på dollaren og USA som navet i verdens økonomi – fra 1971 helt uden en rettesnor i form af guld.
Det har givet dollaren og USA ”det urimelige privilegium”, som de Gaulles finansminister, den senere præsident Valéry Giscard d’Estaing, i 1960’erne kaldte det faktum, at resten af verden køber amerikanske statsobligationer som en slags sikker havn. Amerikanske statsobligationer har kunnet sælges uanset hvad.
Eller sådan har det i hvert fald været frem til nu. USA’s statsgæld er i dag 36.000 milliarder USD og den ser ud til at vokse med 21.000 milliarder USD i løbet af de næste 20 år ifølge kongressens budgetkontor. Al denne gæld skal finansieres med salgs af statsobligationer, som verden, inklusive amerikanerne selv, køber.
For nogle dage siden fik præsident Trump sin lovpakke, der er omtalt som ”big and beautiful” gennem kongressen. Den omfatter skattelettelser til de rigeste amerikanere, som ikke er finansierede, og som derfor øger gældsbyrden med yderligere 3.400 milliarder dollars. Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Bie har kaldt lovpakken en ”stinkbombe”, desværre bag betalingsmur.
USA’s gæld er i dag 125 % af BNP, og tallet stiger hele tiden. Grækenland ligger på 168 % og Italien ligger på 134 %, men det er lande, som er kendt for at have en notorisk dårlig offentlig økonomi. Og de har ikke ansvaret for hjørnestenen i det internationale økonomiske maskineri. Danmark ligger på 29 % til sammenligning, siger IMF, men der er finansminister Vammens nyfundne nogle-og-tredive milliarder i råderum ikke medtaget.
Hovedtendensen er klar: Ingen politikere har noget incitament til at stramme de offentlige finanser. Det er ALTID lettere og mere bekvemt og bedre for genvalgschancerne at sikre finansiering ved at øge gældsbyrden end ved at spare. Og indtil videre kan man gøre det uden nogen særlig risiko. For alle gør det. Men vi ved, at det må ende galt. Spørgsmålet er hvornår.
For det andet – og det flugter med førnævnte punkt: Præsident Trump vil have en svagere dollar for at gavne USA’s økonomi på kort sigt. Han vil have renten ned. Han kan ikke få den nuværende FED-chef til at sænke renten, men Trumps pres vil sikkert fortsætte, og Trump har serveretten, for Powells embedsperiode slutter i januar 2028, mens Trump er præsident til januar 2029.
For det tredje: Centralbankerne fortsætter med at opkøbe guld som aldrig før. Nogle bare for at styrke sin reserve, andre for helt bevidst at sikre sig mod en svækkelse af dollaren og igen andre for at frigøre sig fra dollaren.
Lad mig lige tilslut nævne, at svenske Eric Strand, som har grundlagt AuAg-fondene, sidste år spåede om en guldpris i 2025 på 3.300 USD/ounce. Nu hvor det for længst er opfyldt har han for kort tid siden sagde, at 3.700-4.000 USD er det lige mål. ”Om det sker i år eller i løbet af 12 måneder, er svært at spå om”. Men tilføjer han: ”Guld under 4.000-4.200 USD/ounce er billigt.”
Indledningsvis nævnte jeg det med at blive overmodig, når det går en godt.
Overmod eller hovmod er en af de syv dødssynder i den katolske teologi. På billedet ses den 66-årige russiske milliardær Konstantin Strukov, mens hans private jet bliver tilbageholdt i Moskva den 4. juli i år, netop som dens ejer og hans blonde ledsagerinde skulle til at flyve til Tyrkiet.
Strukov er Ruslands 78. rigeste, og han har tjent sine penge på at lave guld som ejer siden privatiseringen i 1997 af Ruslands tredjestørste guldproducent Uzhuralzoloto i den sydlige del af Uralbjergene, der er grænsen mellem det europæiske og det asiatiske Rusland.
Strukov havde ellers gjort, hvad han kunne for at signalere loyalitet til Moskva: Han er medlem af Putin-partiet Forenede Rusland og var formand for regionsrådet i Tjeljabinsk-regionen. Privatiseringen af hans guldæg Uzhuralzoloto skete uden modstand fra Kreml, og i 2021 fik han en høj fortjenstorden.
Hans formue, inklusive guldægget, står nu til at blive nationaliseret. Årsagen kan vi kun gisne om, men der har været spekulationer om, at han forsøgte at få formuen ud af Rusland, måske til sin datter i Schweiz.
Under alle omstændigheder kommer udrensningen af Strukov sammen med en bølge af andre udrensninger i Kreml i begyndelsen af juli: Transportminister Roman Starovojt blev fyret og begik umiddelbart derefter selvmord i sin bil den 7. juli, hvorefter hans vicechef Aleksej Kornejtjuk pludselig faldt om og døde efter et møde i ministeriet.
Den klassiske ny-russiske metode ”fald fra vindue” var dødsårsagen for Andrej Badalov, vicedirektør for den statslige oliegigant Transneft, den 4. juli.
Pointen er: Det er godt med guld, det er godt med velstand, det er godt med berømmelse, men det kan forsvinde med et fingerknips (andre steder end i smørhullet Danmark kan man pludselig sågar miste livet). De virkelige værdier i livet skal man finde et andet sted, især i forholdet til nære og kære og sig selv, ikke at forglemme. Husk også skønhed og kærlighed og sandhed og ære!
Blot en lille sommerformaning. Fortsat god sommer!