Guld stormer frem, men kan storme mere

Reuters citerede igen den 16. januar analytikere hos Bank of America for at sige, at guldet kan passere 2.000 USD/ounce i løbet af året. I skrivende stund ligger guldprisen på ca. 1.910 USD/ounce.

Der er sådan set ikke noget nyt i, at Bank of America spår fremgang for guldet. Det har de gjort siden begyndelsen af december.

Årsagerne er det aftagende niveau for renteforhøjelserne, i USA især, den relative svækkelse af den amerikanske dollar og det faldende afkast på amerikanske obligationer.

Den delikate balance

Den bagvedliggende årsag til presset på guldet er nervøsiteten for, at verdens centralbanker ikke vil lykkes med den delikate balance, de netop er i gang med: Bremse inflationen ved hjælp af en stramning af pengepolitikken (renteforhøjelser), uden at man tvinger landenes økonomier i recession.

Eller måske mere præcist, uden at man tvinger landenes økonomier ud i langvarig recession. For der er sikkert en del centralbankfolk, der gerne tog en kortvarig recession i 1-2 kvartaler, hvis det kunne bremse inflationen effektivt, og, nota bene!, hvis den gik hurtigt over. Lige som at rive et plaster af.

Stramt i euroområdet

I euroområdet ser det en del strammere ud end i USA. ECB er bagud med renteforhøjelserne og inflationsbekæmpelsen i forhold til Fed. Renterne ligger på ca. halvdelen i forhold til Fed, og inflationen i euroområdet var 9,2 % i december i forhold til 6,2% i USA.

Som altid er det det svageste led i kæden, vi skal holde øje med. Jeg peger umiddelbart på Italien, EU’s tredjestørste økonomi og – ja, det er sandt! – verdens tiende største økonomi.

Italien – syg eller blot svag?

Italiens økonomi (BNP) voksede med 6,5 % i 2021 post-corona efter et fald på over 8 % i 2020. Også for 2022, post-corona, kan Italien regne med en pæn vækst på 3-4 %, the jury is still out. Men allerede i år regner OECD med, at den italienske vækst er nede på lige omkring nul, og der skal ikke meget til, for at trække den yderligere ned.

Allerede nu ligger renten på 10-årige italienske statsobligationer på over 4 %, og spørgsmålet er, hvordan markederne vil reagere på højere centralbanksrenter kombineret med usikkerhed om den italienske regerings økonomiske politik og en italiensk realøkonomi i modvind.

Mange tænker på Italien som et land med turisme og vin – og det kan jo være galt nok, når Europa præges af økonomisk nedbremsning – men lokomotivet er faktisk deres fremstillingsindustri, der er verdens syvende største, og som vil blive ramt af den relative styrkelse af euroen, som givet vil komme, når ECB hæver renten.

Klemt mellem 3-4 negle

En joker er som nævnt den ”nye” italienske højreregering under Giorgia Meloni, der i oktober afløste en teknokratregering under ex-ECB-chef Mario Draghi, ”alle økonomers darling”. Eller de fleste, i hvert fald nok til at give ham tilnavnet ”Super Mario”, selvom forfatteren af disse linjer mener, at det var næsten så ufortjent som Obamas nobelpris (Obamas mange kvaliteter ufortalt!).

Alle venter skidt af en sådan regering, men Meloni holder kortene tæt til kroppen, og har i modsætning til sin højre-forgænger Giuseppe Conte (2018-2021) ikke gået ud og lovet offentlig forbrugsfest.

Italien er klemt, ikke blot som en lus mellem to negle, men som en lus mellem tre eller flere negle. Det vil påvirke ECB.

Andre fordele for guld

Ud over den delikate balance, som givet vil påvirke os alle, så er der en række andre gode argumenter for et fortsat pres opad på guldet. Øget efterspørgsel og pris på COMEX-guldfutures og fortsatte opkøb fra centralbanker er to. En anden er udsigten til mere fart i den kinesiske økonomi, der i 2022 voksede med forsmædeligt lave 3 %.

Så vi, der investerer i det gule metal, har grund til at se på 2023 med fortrøstning. Trods alt.