Guld ramt af Fed-frygt midt i USA-Iran-forhandlinger

Guldprisen er i dag under kraftigt pres og handles omkring 4.000 dollar pr. ounce, efter at investorernes frygt for amerikanske renteforhøjelser har overvældet den optimisme, som fremskridt i USA-Iran-forhandlingerne skabte tidligere på ugen.

Metallet handles nu til omkring 4.031 dollar pr. ounce, svarende til ca. 26.520 kr.

Federal Reserve sætter dagsordenen

Den primære årsag til faldet er en kombination af en stærkt stigende amerikansk dollar og markant ændrede forventninger til pengepolitikken.

Den amerikanske dollar befinder sig tæt på sit stærkeste niveau i 2026, og guld mister midlertidigt sin tiltrækningskraft som beskyttelse mod inflation. I stedet reagerer investorerne på en kombination af robuste amerikanske økonomidata, en stærkere dollar og et fortsat restriktivt rentemiljø – faktorer der på kort sigt gør rentebærende investeringer mere attraktive end guld.

Den nye Fed-chef Kevin Warsh understregede ved Feds seneste møde sin forpligtelse til at bekæmpe inflationen, og banken signalerede stigende intern opbakning til fremtidige renteforhøjelser. Både Deutsche Bank og Bank of America har revideret deres prognoser og forventer nu en konkret rentestigning allerede i september.

Investorerne ventede særlig spændt på PCE-rapporten for maj 2026, som blev offentliggjort den 25. juni 2026. PCE-rapporten er Federal Reserves foretrukne måleredskab for inflation, fordi den giver et bredere og mere præcist billede af prisudviklingen end andre inflationsmål. Det er denne rapport Fed bruger, når de beslutter om de skal hæve eller sænke renten.

Rapporten viste at inflationen steg til 4,1 % på årsbasis i maj, det højeste niveau siden april 2023, mens kerneindekset der udelukker de mere svingende fødevare- og energipriser landede på 3,4 %. Det bekræfter det vedvarende inflationspres og understøtter forventningerne om yderligere rentestigninger fra Federal Reserve, hvilket fortsat lægger pres på guldprisen

Højere renter er strukturelt en negativ faktor for guld, da metallet ikke giver et løbende afkast og dermed bliver mindre attraktivt sammenlignet med rentebærende investeringer, når afkastet på disse stiger.

Iran-forhandlinger: Fremskridt på papiret, uenighed i virkeligheden

Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet er næsten tredoblet den seneste uge, og de nordlige og sydlige ruter er igen i brug – men strædet er endnu ikke fuldt normaliseret.

Den vigtige rute er fortsat ikke sikker, og Washington og Teheran er stadig uenige om kontrollen over strædet og fremtidige afgifter. Iran har dog accepteret ikke at opkræve told i 60 dage som en del af den midlertidige aftale.

Oliepriserne er faldet i takt med de diplomatiske fremskridt, og energipriserne er lettet. Det betyder, at investorerne ikke længere køber guld af frygt for krigen mellem USA og Iran. I stedet er det nu primært Feds renteforventninger, der styrer guldprisen op og ned.

Den diplomatiske optimisme dækker over et mere uroligt politisk billede. For første gang i amerikansk historie har både Senatet og Repræsentanternes Hus stemt for en resolution, der kræver, at en siddende præsident bringer en igangværende militær konflikt til ophør. Senatet vedtog tirsdag den 23. juni resolutionen med det snævre flertal 50 mod 48 med støtte fra en håndfuld republikanere der brød med partilinjen.

Men allerede dagen efter vendte stemningen. Efter et møde med Trump på Capitol Hill skiftede to af de oprørske republikanere side – den ene efter en briefing fra vicepræsident JD Vance, den anden for at give Trump mere forhandlingsrum. Det endelige resultat onsdag blev 47 mod 50, og Trump kommenterede det efterfølgende på Truth Social

This vote puts Iran on notice!

Resolutionen er ikke juridisk bindende, men afstemningerne afslører en voksende splittelse i det republikanske parti om krigen. Ifølge en ny måling mener kun 24 procent af amerikanerne, at krigen har været omkostningerne værd.

Midt i den politiske uro er der også uenighed om, hvad parterne egentlig er blevet enige om. Ifølge forståelsespapiret skal Iran afstå fra atomvåben, det berigede uran skal fortyndes og blive i Iran, og USA frigiver indefrosne penge.

Derudover er der lagt op til en genopbygningsfond på mindst 300 milliarder dollar. Men USA og Iran er uenige om flere ting. Trump-administrationen siger, at Iran har accepteret flere atominspektioner og vil bruge de frigjorte penge på amerikanske varer. Det afviser Iran – landet siger der ingen klar tidsplan er for IAEA-inspektørers adgang til atomanlæggene, og at Iran selv og ingen andre bestemmer over sine egne aktiver.

De to parter fortolker aftalens indhold markant forskelligt. Washington og Teheran præsenterer begge deres egen version af, hvad der er blevet aftalt og de to versioner ligner hinanden meget lidt.

Forhandlinger ventes genoptaget den 29. eller 30. juni i Schweiz. Parterne har 60 dage til at nå frem til en endelig aftale, en deadline der kan forlænges hvis begge parter er enige.

Sølv rammes endnu hårdere

For sølv er den samme markedsudvikling endnu mere skadelig. Metallet presses ned af både faldende oliepriser, svagere efterspørgsel fra industrien og en stærkere dollar. Spotprisen på sølv er i dag faldet til 384,13 DKK/oz.

De langsigtede argumenter for guld holder

På trods af det aktuelle pres fastholder Morgan Stanley en positiv langsigtet vurdering med et prismål på 5.200 dollar pr. ounce i andet halvår af 2026, forudsat at kapitalstrømmene til guld-ETF’er vender tilbage, og at lavere oliepriser efterhånden dæmper rentepresset. J.P. Morgan er endnu mere optimistiske og forventer at guldet når 6.300 dollar pr. ounce inden årets udgang.

Bank of America peger ligeledes på strukturelle faktorer: fortsat høje amerikanske budgetunderskud, faldende udenlandsk beholdning af statsobligationer og centralbankers voksende ønske om at reducere dollarens andel af de globale valutareserver.

Disse kræfter kan ifølge banken understøtte guldpriserne på længere sigt – selv om den kortsigtede modvind fra Federal Reserve fortsat dominerer markedet.