Gældsloft og guld – endnu en krise undgået

Forleden blev republikanerne i den amerikanske kongres enige med præsident Joe Biden om at sparke det såkaldte gældsloft til hjørne indtil 2025. Pressen var i dagene op til løbet over med katastrofeberetninger om, hvor galt det kunne går hvis demokrater og republikanere ikke kunne nå til enighed.

Ud over at gældsloft meget godt forklarer, hvad der er tale om, så kan det være svært at gennemskue, hvad der egentlig var på spil, dengang i begyndelsen af juni. Lad mig prøve at forklare.

Krig er dyrt…

Siden 1917 har USA’s føderale regering haft et loft over sin samlede gæld, som er vedtaget af kongressen. Det blev indført som et tillæg til en lov om udstedelse af statsobligationer til finansiering af USA’s deltagelse i 1. verdenskrig, såkaldte Liberty Bonds. Krig er nemlig dyrt. Meget dyrt.

Gældsloftet er dynamisk, så det ændrer sig i takt med, at økonomien vokser. F.eks. er det steget fra 275 mia. USD i 1953 til lige over 31 billioner USD i dag. I januar i år meddelte USA’s finansminister Janet Yellen, at gældsloftet var ved at blive overskredet, men hun undgik at gøre noget ulovligt ved hjælp af såkaldte ”extraordinary measures”. Regnskabstricks, med andre ord. Sidste chance for kongressen og præsidenten til at løse problemet var den 1. juni – i realiteten faktisk den 5. juni.

En svag Speaker

En aftale om gældsloftet skulle godkendes af kongressen, hvor republikanerne har flertal i Repræsentanternes Hus, og hvor formanden, Kevin McCarthy, med titlen Speaker, sidder på et meget svagt mandat. Republikanerne havde endda lovet, at de i Senatet, hvor demokraterne ellers har flertal, ville bruget en filibuster for at forhindre en vedtagelse af en hævelse af loftet. En filibuster er en forhalingsteknik, som bl.a. omfatter lange og mange taler fra medlemmer, der vil forhindre at et forslag kommer til afstemning. Det ville tvinge Biden til at skulle have et kvalificeret flertal i Senatet – og det ville være umuligt for dem.

I stedet kom der en aftale mellem republikanerne og Biden-administrationen om at skyde gældsloftet til hjørne. Republikanerne fik nogle ganske små budgetstramninger på 180-200 mia. USD over to år, peanuts, som man siger på engelsk. Problemet skal tages op igen primo 2025, på den anden side af præsidentvalget næste år og også behageligt i forhold til mange kongresmedlemmers valgperiode.

Kompromiset gavner begge

De fleste politikere vil gerne tage ubehagelige beslutninger tidligt i deres valgperiode, da de håber på, at vælgerne har glemt dem, når valget kommer. De har ofte ret.

Svage McCarthy har nu bevist, at han kan lande en aftale med præsidenten, men han har fået skarp kritik fra højreoppositionen for at være for slap, så det tegner til en livlig primærvalgkamp hos republikanerne inden præsident- og kongresvalget i november 2024. 71 af 222 republikanere i Repræsentanternes Hus stemte imod aftalen.

Gamle Biden er også glad, da han som siddende præsident er demokraternes fødte kandidat, og ikke skal i primærvalgkamp med sin venstreopposition. Han kan også lave store aftaler med republikanerne, hvilket de fleste amerikanere synes om, da de er trætte af det iscenesatte ævl og kævl mellem de to store partier.

Hvad hvis…

Men hvordan ville gældsloftet have påvirket verdensøkonomien, og dermed guldet, hvis der ikke var kommet en aftale?

Det er et godt spørgsmål. Det centrale er, om USA’s føderale regering ville have haft penge til at betale renter på sin gæld, altså de amerikanske statsobligationer. Amerikanske statsobligationer er den vigtigste type af gældsbeviser i verden, og på mange måder en grundsten i den gældsbaserede økonomi med fiatpenge, som vi lever i nu.

Økonomiens illusionsnumre

Man kan sige, som jeg har prædiket masser af gange før, at vi lever i en verden, hvor vi bruger mere velstand, end vi producerer – og det vi udskyder, manifesteres i form af gæld. Det hele formidles ved hjælp af fiatpenge, altså penge, som er noget værd, fordi vi siger, at de er det, altså ved en gensidig overenskomst.

Den voksende gæld skaber flere penge, hvilket manifesterer sig i inflation, som man gerne vil have holder sig omkring 2 %. Det er det magiske balancepunkt, hvor mange økonomer, centralbanksfolk og politikere mener, at vi ikke sætter de to store illusionsnumre i økonomien i gyngning. Disse illusionsnumre er: 1) Vi leger, at penge er noget værd og 2) Vi leger, at vi faktisk kan (og vil) betale den gæld tilbage, som vi har optaget.

Alle, eller i hvert fald de fleste, ved, at ingen af disse udsagn er sande, men vi lader sig om. Det er vores gensidige overenskomst. Den er ret delikat, en sådan overenskomst, og den må ikke sættes i gyngning af høj inflation eller et amerikansk finansministerium, der ikke kan betale rente på sin gæld.

Markederne lod sig ikke skræmme

Heldigvis for os er finansmarkederne ikke altid hysteriske. Markedet kan godt huske de tidligere kriser om gældsloftet i 1995, 1996, 2011 og 2013. Markedet ved, at risikoen for bøvl med gældsloftet er stor, når magten i Washington er delt mellem republikanere og demokrater, der skal drille hinanden. Derfor tog markedet det forstandigt ved krisen i 2023.

Vi, der investerer i guld, kan godt nære en hemmelig drøm om en ordentlig gang ballade med gældsloftet – og nogle utilfredse ejere af amerikanske obligationer. For det ville være et hidtil uset scoop for guldet, hvis hele det internationale økonomiske system i gyngning, når der blev sat spørgsmålstegn ved gælds- og fiatøkonomiens vigtigste fænomener: amerikanske statsobligationer og amerikanske dollar.

Det undgik vi denne gang.

Men … showet begynder igen i 2025!