Euro-inflationen falder, men kerneinflation bekymrer.

Inflationen i eurozonen faldt i januar fra 9,2 % i december til 8,6 %. Markekedet havde regnet med 8,5 %, så det tal er ikke helt ved siden af.

Det tal, der bekymrer, er dog den såkaldte kerneinflation, som er det hele minus fødevarer og energi. Det tal var 5,3 % i januar i modsætning til 5,2 % i december. Det er altså ikke faldet, men tvært imod steget, godt nok ikke meget.

Årsagen til, at man fokuserer på kerneinflation, er for at se, hvordan det går med den del af inflationen, der ikke er så påvirkelig og sæsonbetonet i sin prisudvikling.

Energi trækker inflationen ned

Energipriserne har vi set er meget fluktuerende. Først så vi det i kraft af de markante prisstigninger efter Ukraine-krigen. Og siden så vi det i de markante prisfald i efteråret, efter at markedet havde fundet et nyt leje. Dette fald er den vigtigste faktor bag det fald i inflationen som var har set i januar og december.

Fødevarepriserne fluktuerer i takt med landbrugets sæsoner. Du kender det, når dagligvarebutikkerne begynder at have appelsiner og citrusfrugter på tilbud i december. Det er ikke, fordi købmanden vil give os julegaver, det er, fordi de er i sæson. Det er egentlig det samme med andre landbrugsprodukter. Visse ting er bare nemmere og dermed billigere at opbevare, så man kan tage toppene af prisbølgerne.

Kerneinflation er, hvad ordet siger

Kerneinflationen siger noget om prisen på services og arbejdskraft og industrivarer og andre ting, hvis priser normalt set udvikler sig langsomt. Men lige nu stiger de i rekordagtig fart, selvom niveauet ligger ca. 4 procentpoint under inflationen under et.

Presset fra energipriser og forsyningsbøvl under coronaen har altså sat gang i en almen inflation, der ikke ser ud til at have toppet. Det er den almindelige holdning blandt iagttagere. Andre ville sige, at der var masser af inflation inden 2021, se f.eks. på prisen på aktiver. Og så skal man tænke på, at der er masser af dårlig konkurrence og uklarheder i prisdannelsen på forskellige varer, som aktører kan bruge til at tjene en ekstra skilling. Men under alle omstændigheder er det ikke godt. Og det går helt på tværs af centralbankernes opdrag om at holde inflationen omkring 2 %.

Det er derfor nærmest så sikkert som et ”Guten Tag” i Frankfurt, at dagens inflationstal fra Eurostat får indflydelse på beslutningerne hos den europæiske centralbank ECB i samme by.

De vil formentlig fortsætte med rentestigninger længere end ellers. ECB har allerede sat renten op med 3 % fra i juli, men vi har altså endnu mange måneder til break-even i europæisk økonomi.

Læs mere om inflationen i euroområdet her.