Er der guld i Grønlands undergrund?

I weekenden udkom Danmarks Radio med en ny dokumentar om “Grønlands hvide guld”, og dets rolle i de økonomiske forhold i Rigsfælleskabet. Her er der dog ikke tale om ædelmetallet, som vi ellers er interesserede i, men i stedet mineralet kryolit.

Grønlands hvide guld: kryolit

Kryolit er et mineral sammensat af flour, natrium og aluminium. Og netop dens egenskaber i forhold til aluminium er hvad der har gjort den så eftertragtet. Aluminium sammensat med kryolit smelter nemlig ved en halvt så varm temperautur, end hvad ellers er tilfældet. Det har således gjort aluminium meget nemmere og billigere at anvende.

Dette nød man især godt af under 2. verdenskrig, hvor der skulle bygges fly og våben.

Og det er netop kun i Grønland, at der er store nok mængder af mineralet til, at det kan udvindes. I dag er der dog opfundet nye metoder til at udvinde aluminium, og kryolit er således ikke nær så meget værd som det var engang.

Et materiale der langt fra har mistet sin værdi, er guld. Tværtimod skyder guldpriserne i øjeblikket i vejret, og i skrivende stund er prisen (igen) historisk høj.

En så værdifuld ressource er derfor ikke helt dårlig at ligge inde med som land. Derfor, mens vi er midt i den store debat om USA’s køb af Grønland, er vi naturligvis nysgerrige på, om verdens største ø ligger inde med reserver af det gule metal.

Guldforekomster i Grønland

Så er der guld i Grønlands undergrund? Det korte svar er Ja, det er der. Grønland har betydelige mineralforekomster, herunder guld, som findes i flere områder på øen. De mest kendte guldforekomster er blandt andet:

• Nanortalik-regionen i det sydlige Grønland, hvor Nalunaq-minen tidligere har været en aktiv guldmine. Det var Grønlands første og hidtil eneste producerende guldmine, men driften blev stoppet i 2013. Der er dog stadig interesse i at genåbne eller udvikle nye projekter i området.
• Amîtsoq-området og andre steder, hvor geologiske undersøgelser har vist tegn på guldmineralisering.

Der er dog et “men”. For ja, der er guld i undergrunden flere steder i Grønland, men der er flere grunde til, at dette ikke udgraves.

De kendte guldforekomster i Grønland er relativt små sammenlignet med større guldminer i andre dele af verden, hvilket gør dem mindre attraktive for store mineselskaber. Dertil er minedrift i Grønland udfordret af faktorer som klima, infrastruktur og strenge miljøregler. Derudover kræver eventuelle nye guldminer betydelige investeringer og godkendelser fra både Grønlands Selvstyre og lokalbefolkningen.

Genoptagelse af minedrift i Nalunaq

Nalunaq-minen lukkede i 2013, da den på daværende tidspunkt ikke var økonomisk rentabel. Hovedårsagen til dette var, at guldprisen faldt ret så markant i 2013. Guldprisen kom i 2013 ned under 1000 EUR per ounce og for meget af året lå den og fluktuerede omkring 900-1000 EUR.

Siden da er guld dog nærmest tredoblet i værdi, og historien kan derfor være en anden i dag, hvor guldet slår rekord efter rekord. I skrivende stund ligger guldprisen på 21.026 DKK per ounce (2819 EUR per ounce).

Dette kan gøre, at guldminedrift i Nalunaq-minen endnu engang kan være attraktivt. Faktisk har det canadiske selskab Amaloq Minerals siden 2020 investeret ca. 500 mio. kroner i, at genetablere minen igen. I december 2024 kunne de så endelig stå frem med deres første producerede guldbarre fra minen.

Amerikansk minedrift i Grønland

Det er ikke gået nogens næse forbi, at præsident Donald J. Trump har udvist stor interesse i at overtage Grønland. Hvis man skal tro ham, vil han tage hårde magtgreb i brug for at sikre, at det sker.

Han har kun udtrykt, at han vil erhverve sig Grønland af sikkerhedshensyn. Men hvis man kender Trump, så kommer én god ide sjældent alene. Mon ikke han har øjnet muligheden for at kunne tjene penge på Grønlands vigtige mineraler. Han er jo trods alt en forretningsmand.

Lige nu er Grønlands Selvstyre ikke direkte imod minedrift i landet, men de er også meget opmærksomme på miljøpåvirkningen af dette. Især uranholdige mineralprojekter har skabt stor debat og folkelig modstand, da mange frygter radioaktiv forurening. I 2021 besluttede Naalakkersuisut (Grønlands regering) at forbyde uranudvinding, hvilket satte en stopper for Kvanefjeld-projektet, som var et af de mest kontroversielle mineprojekter i landet.

Drill, baby, drill?

Hvis sloganet “Drill, baby, drill” er noget at gå ud fra, kan man nok ikke at regne med, at der vil tages højde for miljøpåvirkningen af minedrift, hvis USA får kontrollen.

USA har historisk set haft en stærk interesse i Grønlands råstoffer, både af strategiske og økonomiske årsager. Den amerikanske tilgang til minedrift er ofte mere kommercielt drevet og kan være mindre reguleret sammenlignet med Grønlands nuværende miljø- og samfundsmæssige hensyn.

Under en amerikansk administration kunne beslutningsprocesser for nye miner blive hurtigere og mindre afhængige af lokalbefolkningens accept.

Hvem ejer mineralerne?

Hvis USA overtog Grønland som et territorium eller en delstat, ville det amerikanske føderale system sandsynligvis betyde, at naturressourcerne (herunder guld) i første omgang ville tilhøre den amerikanske stat. USA har en tradition for, at ressourcer på statsejet land tilhører regeringen, men kan lejes ud til private virksomheder gennem licenser og koncessioner. Hvis Grønland blev et amerikansk territorium med en vis grad af selvstyre (som f.eks. Puerto Rico), kunne der være en aftale om, at Grønland får en andel af indtægterne fra minedriften.