Opret ny alarm

Enhedslisten vil afskaffe 1000-kronesedlen

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 19.07.2017
Guldpris (XAU-DKK)
15 230,90 DKK/oz
  
+ 128,20 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
169,84 DKK/oz
  
+ 0,30 DKK

En ret enestående koalition af Enhedslisten, Ældresagen og Dansk Erhverv ønsker afskaffe 1000-kronesedlen. Det skriver Jyllands-Posten.

Søren Søndergaard var tidligere Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, og i 2013 var han medlem af det udvalg i parlamentet, som anbefalede at afskaffe 500-eurosedlen. I 2016 nikkede Den Europæiske Centralbank ja til det forslag og sedlen vil derfor blive udfaset i 2018.

Nu mener Søndergaard, der i mellemtiden er blevet medlem af Folketinget og det høje tings retsudvalg, at også 1000-kronesedlen bør afskaffes, fordi den mest bruges af kriminelle.

1000-kroner er for de kriminelle

“Jo større pengesedler, jo lettere er det at transportere og hvidvaske penge for organiserede kriminelle. Det er bl.a. baggrunden for, at 100 dollars er den største seddel, som udstedes i USA,” siger Søndergaard, som mener, at der derfor ikke er nogen grund til, at Danmark udsteder en pengeseddel af større værdi.

Søndergaard bedyrer dog, at man ikke i Enhedslisten er for det kontantløse samfund.

JP har også talt med professor i digitalisering ved CBS, Jan Damsgaard, der varmt støtter idéen om at afskaffe 1000-kronesedlen. Det gjorde han også som bidragsyder til en rapport fra Nationalbankens Betalingsråd, men idéen var alligevel ikke med i rapporten, da den blev offentliggjort sidste år.

Kontanternes fjende nr. 1, Jan Damsgaard

Damsgaard siger til JP: “1.000-kronesedlen bliver ikke brugt i handlen. Den bruges til værdiopbevaring. Det er madraspenge, sorte penge, de kriminelles og en seddel til hvidvaskning.”

Her hos Tavex husker vi udmærket professor Damsgaard. Han er en ivrig fortaler for det kontantløse samfund, som han ved enhver given lejlighed fremmer i ord og gerning. Således også her.

Han er også en dygtig polemiker, som digter videre på den møjsommeligt opbyggede myte om, at kontanter kun er for de gamle, de dumme og de kriminelle. I artiklen i JP sker det f.eks., når professor Damsgaard som den naturligste ting i verden sammenkæder værdiopbevaring (der jo er noget gamle, halvsenile tanter gør i deres madrasser) med sorte penge, kriminelle penge og hvidvaskede mafiapenge.

Hvad er der i vejen med pengeopbevaring?

Det er småt irriterende, at professor Jan Damsgaard føler sig berettiget til at smudskaste ganske almindelige, lovlige aktiviteter.

For så vidt vides er det endnu ikke blevet ulovligt at opbevare sine egne, hårdt tjente penge i sit hjem (herunder i madrassen) eller i en bankboks i form af kontanter. Alternativet er, som bekendt, en konto med nul rente hos digitaliseringsfortalerne i bankerne. De vil intet hellere end at afskaffe kontanterne.

På den anden side er det helt naturligt, at professor Damsgaard gør, hvad han kan, for at komme af med kontanterne. Som professor i digitalisering kan man sige, at han har en indirekte økonomisk vinding ved øget digitalisering – for har man ingen kontanter, er der kun digitale penge tilbage. Og det skal man, trods jævnlige nedbrud i betalingssystemerne, åbenbart være helt tryg ved.

Ud over Jan Damsgaard og Søren Søndergaard har JP også talt med Ældresagen og Dansk Erhverv, der begge støtter idéen om at afskaffe 1000-kronesedlen. Ældresagen siger dog også, at den heller ikke er for det kontantløse samfund.

S og DF afviser

Journalisten fra JP har virkelig været rundt i krogene for at forhøre sig om afskaffelsen af 1000-kronesedlen.

Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fra DF mener ikke, at der er dokumentation for effekten af et forbud, og mener ikke, at man kan sammenligne med 500-eurosedlen, da den er væsentlig større end den danske 1000-kroneseddel.

Finansordfører Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet mener ikke, at det 1000-kronesedlens være eller ikke-være er noget, politikerne skal bestemme. Det skal overlades til Nationalbankens Betalingsråd.

Jo, kontanter er politik

Til det må man sige: Hvorfor dog? Hvorfor er det ikke en politisk opgave at mene noget om, hvordan ens lands betalingssystem skal se ud?

Nationalbanken skal naturligvis regulere pengemængden og fastsætte pengepolitikken (renten). Betalingssystemet, derimod, har intet med disse hellige køer at gøre – det handler om, hvordan vi borgere har adgang til at betale for varer og tjenesteydelser i Danmark.

Men under alle omstændigheder: Selvom der er enighed mellem noget så umage parter som erhvervsliv, ældre og den yderste venstrefløj, så tyder det altså ikke på, at en afskaffelse er umiddelbart forestående.

Guldpris (XAU-DKK)
15 230,90 DKK/oz
  
+ 128,20 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
169,84 DKK/oz
  
+ 0,30 DKK

Du vil måske også gerne læse